Den Usynlige Lidelse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Færdig
At være den femtenårige Anna Larsen fra Vanløse, er ikke nemt. På overfladen er hun en pige der minder om alle andre piger, og som ikke rigtig skiller sig ud, men dette er blot en facade. For Anna er alt andet end normal. Hun har en usynlig lidelse, som hun ikke kan forstå, en lidelse, der påvirker hendes forhold til hendes klassekammerater. Det sociale liv er vanskeligt, og at forstå andre mennesker, er endnu sværere. At passe ind i et fællesskab er noget, hun aldrig har oplevet, trods hun ihærdigt prøver at efterligne pigerne omkring sig. En dag kommer hendes liv til at tage en grusom drejning, takket være en uskyldig edderkop i omklædningsrummet efter en gymnastiktime, og Anna finder snart efter sig selv fanget i et uhyggeligt mareridt af hensynsløs had, der bliver rettet imod hende fra alle sider, og som gradvist men sikkert får hendes psyke til at smuldre. (Indeholder realistiske mobbesekvenser, groft sprog og grafisk selvskade, der kan vække anstød/triggers. Læses på eget ansvar)

212Likes
1145Kommentarer
107486Visninger
AA

93. 92

Da de var kommet tilbage, gav Lone sin datter besked på, at hun selv måtte sørge for frokost, for hun havde hovedpine. Hovedpinen havde været i det skjulte hele dagen, men den var blevet voldsom på vej tilbage fra psykologen, og det var en hovedpine, der ville blive til en voksende migræne. Hun vidste at det ville blive til en migræne, for hovedpinen dunkede i venstre side – men ikke den højre – og en underlig følelsesdød stikken kransede sig ude i kanterne af smerten. Denne stikken, samt de pulsende bølger af flimmer, der vred sig omkring synsfeltet, plejede altid at være et forvarsel på migræne, og det var det utvivlsomt også denne gang.

   Hun tog tre panodiler og et glas vand, gik på toilet og herefter ind på soveværelset, hvor hun trak mørklægningsgardinerne for og herefter lagde sig til at sove. Du Er En Dårlig Mor tanken var fjern, den var der stadig, et sted i sindets dybe vande, men den blev overskygget af de dunkende migrænesmerter, der voksede sig stadigt mere ulidelige. Inden hun faldt i søvn, havde hun også en mærkværdig trang til at græde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...