Den Usynlige Lidelse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Færdig
At være den femtenårige Anna Larsen fra Vanløse, er ikke nemt. På overfladen er hun en pige der minder om alle andre piger, og som ikke rigtig skiller sig ud, men dette er blot en facade. For Anna er alt andet end normal. Hun har en usynlig lidelse, som hun ikke kan forstå, en lidelse, der påvirker hendes forhold til hendes klassekammerater. Det sociale liv er vanskeligt, og at forstå andre mennesker, er endnu sværere. At passe ind i et fællesskab er noget, hun aldrig har oplevet, trods hun ihærdigt prøver at efterligne pigerne omkring sig. En dag kommer hendes liv til at tage en grusom drejning, takket være en uskyldig edderkop i omklædningsrummet efter en gymnastiktime, og Anna finder snart efter sig selv fanget i et uhyggeligt mareridt af hensynsløs had, der bliver rettet imod hende fra alle sider, og som gradvist men sikkert får hendes psyke til at smuldre. (Indeholder realistiske mobbesekvenser, groft sprog og grafisk selvskade, der kan vække anstød/triggers. Læses på eget ansvar)

216Likes
1144Kommentarer
111054Visninger
AA

89. 88

Lone tog af sted med Anna lørdag morgen klokken 9. Celine cyklede over til en veninde – ikke Sara, der boede i Rødovre, men en anden – så der var kun Anna og Lone og ingen andre.

   De kørte i den tætte stilhed, der virkede umulig at gennembryde, som en usynlig mur af armeret beton, der havde gledet sig ind mellem førersædet og passagersædet, og selvom Lone flere gange viftede øjnene mod sin datter, for at sige noget, bare et eller andet, sagde hun intet. Anna sad blot der, ved siden af hende, med den hvidgrå hætte sluttet tæt omkring sit ansigt, og hun kiggede ikke på mor, kiggede kun på den forbiflimrende virkelighed på den anden side ad bilruden. Du Er En Dårlig Mor dunkede ulideligt i hovedet, og Lone fornemmede struben blive tungere og strammede sine hænder tættere omkring toppen af rattet.

   Jeg er syg, mor, er jeg ikke?

   Alle hader mig.

   Jeg vil have en storesøster ligesom Sara har.

   Syg i hovedet.

   Alle sammen HADER mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...