Den Usynlige Lidelse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Færdig
At være den femtenårige Anna Larsen fra Vanløse, er ikke nemt. På overfladen er hun en pige der minder om alle andre piger, og som ikke rigtig skiller sig ud, men dette er blot en facade. For Anna er alt andet end normal. Hun har en usynlig lidelse, som hun ikke kan forstå, en lidelse, der påvirker hendes forhold til hendes klassekammerater. Det sociale liv er vanskeligt, og at forstå andre mennesker, er endnu sværere. At passe ind i et fællesskab er noget, hun aldrig har oplevet, trods hun ihærdigt prøver at efterligne pigerne omkring sig. En dag kommer hendes liv til at tage en grusom drejning, takket være en uskyldig edderkop i omklædningsrummet efter en gymnastiktime, og Anna finder snart efter sig selv fanget i et uhyggeligt mareridt af hensynsløs had, der bliver rettet imod hende fra alle sider, og som gradvist men sikkert får hendes psyke til at smuldre. (Indeholder realistiske mobbesekvenser, groft sprog og grafisk selvskade, der kan vække anstød/triggers. Læses på eget ansvar)

216Likes
1144Kommentarer
111048Visninger
AA

77. 76

En sødmende fryd kildrede i en stram følelse bag Emilies læber, da hun i et snakkende følgeskab med Jasmin trådte ind i klasselokalet, og fik øje på Annas tomme bord, henne ved vinduet, og hendes ligeså tomme sæde. Fryden, der strammede stadig kraftigere mod Emilies læber, gjorde det sværere at tilbageholde smilet, da hun vandrede ved siden af Jasmin, ned ad klassen, ned til midterbordet, som de ofte sad på – når den ikke var optaget – og hendes øjne syntes ikke at fjerne sig fra stolen og bordet under vinduet. Tasken svang hun på gulvet. Hende og Jasmin satte sig på samme tid.

   ”Det ser ud til, at kællingen har fattet budskabet.” Emilie kunne ikke holde ordene tilbage, og en lyst til at grine svulmede op i hendes strube, grine over, at hun endelig slap for at høre på Annas beklagelser, at hun endelig slap for evig og altid at kontrollere sig selv, når Anna afbrød læreren, uden at række hånden op, og at hun særligt slap for at se på hendes snobberier, og hendes lille klamme notesbog, som hun altid flaprede forstyrrende igennem under hver eneste historietime, så hendes koncentration afbrød og bortrev sig. Hun var fri for Anna, fri for den lille klamme kost, der var alt for van til at få sin vilje, fri for kosten, der troede at alt handlede om hende, fri, bare fri, og friheden gjorde hende varm i maven.

   Måske kunne dette lære kællingen at få taget sig fucking sammen.

   Hun vendte blikket fremefter, tids nok til at se Dennis vandre ind i klassen. Nicklas vandrede tæt ved siden af ham, med sin arm slanget indover skuldertoppen, og ansigtet vrænget op i en lattergrimasse, men selvom han snakkede til Dennis, faldt Dennis’ opmærksomhed alligevel imod Emilie. Hun blinkede blot, smilte ikke, sagde intet, blinkede blot, få gange, vred i stedet sit ansigt mod Jasmin og smilte, så kinderne blødte ikonisk røde. Hun startede en ny samtale med Jasmin, som om Dennis aldrig havde vandret gennem døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...