Den Usynlige Lidelse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Færdig
At være den femtenårige Anna Larsen fra Vanløse, er ikke nemt. På overfladen er hun en pige der minder om alle andre piger, og som ikke rigtig skiller sig ud, men dette er blot en facade. For Anna er alt andet end normal. Hun har en usynlig lidelse, som hun ikke kan forstå, en lidelse, der påvirker hendes forhold til hendes klassekammerater. Det sociale liv er vanskeligt, og at forstå andre mennesker, er endnu sværere. At passe ind i et fællesskab er noget, hun aldrig har oplevet, trods hun ihærdigt prøver at efterligne pigerne omkring sig. En dag kommer hendes liv til at tage en grusom drejning, takket være en uskyldig edderkop i omklædningsrummet efter en gymnastiktime, og Anna finder snart efter sig selv fanget i et uhyggeligt mareridt af hensynsløs had, der bliver rettet imod hende fra alle sider, og som gradvist men sikkert får hendes psyke til at smuldre. (Indeholder realistiske mobbesekvenser, groft sprog og grafisk selvskade, der kan vække anstød/triggers. Læses på eget ansvar)

212Likes
1145Kommentarer
107508Visninger
AA

76. 75

Frygten, der trykkede sig over Anna, da hun vågnede fredag morgen, var fremkaldt af nattens mareridt. Hun havde drømt om Nicklas, om de ting, han havde fortalt hende – hvis vi så meget som ser dig komme gående op ad den her sti, så smadrer vi dig – og derefter havde hun drømt om, at han holdt hendes arme fast, imens han slyngede hende med ryggen ind i en mur, og hendes baghoved dunkede hult imod de røde mursten, og han gjorde det igen, og så kom næven, den knoglehårde knytnæve, der i et alt for højlydt og alt for virkeligt klask smækkede hende over kæbebenet, så hvide pletter sprang og vred sig ud i synsfeltet, og hun skreg, men han fortsatte med at slå, med øjne der var forsvundet og blevet erstattet af sort intet og læber med tilspidsende tandstumper, der vred sig smilende ud i kinderne, og så vågnede hun.

   Hun lå blot længe og stirrede op mod loftet, stadigvæk i tvivl om hun virkelig var vågen, om drømmen virkelig var sket i virkeligheden, eller blot var et produkt af sin fantasi. Nicklas’ hvæsende ord, idet han lænede sig frem og knugede sit stærke greb hårdt og fast imod håret, vred sig igennem tankerne.

   Vi fucking smadrer dig.

   Hun satte sig langsomt op, så det knitrede statisk fra dynestoffet, fornemmede en ustandselig kløen stikke imod det sammensyede sår på venstre underarm, og vred armen rundt. Syningen strakte sig vandret, startede under albueleddet og sluttede en centimeter fra håndleddet, og måden de sorte linjer af sytråd flere steder krydsede den mørkrødlige sårstreg (syge kælling) mindede hende lidt om en organisk lynlås, som om hun bare kunne trække i en syning, og så ville der lyde en skurren, idet såret gik op.

   Sindssyge kost.

   Frygten blev mere ulidelig, mere drænende, og sammen med frygten fornemmede hun atter den mærkværdige snurren strække sig ud gennem fingrene på højre hånd, den snurren, som fristede, efter den fugleflyvende frihed og efter synet af smerten og frygten, der væskede bort i form af blod. Hun lukkede øjnene, stramt, og blev tung i maven. Ville ikke. Ville ikke skære. Ville bare ikke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...