Den Usynlige Lidelse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Færdig
At være den femtenårige Anna Larsen fra Vanløse, er ikke nemt. På overfladen er hun en pige der minder om alle andre piger, og som ikke rigtig skiller sig ud, men dette er blot en facade. For Anna er alt andet end normal. Hun har en usynlig lidelse, som hun ikke kan forstå, en lidelse, der påvirker hendes forhold til hendes klassekammerater. Det sociale liv er vanskeligt, og at forstå andre mennesker, er endnu sværere. At passe ind i et fællesskab er noget, hun aldrig har oplevet, trods hun ihærdigt prøver at efterligne pigerne omkring sig. En dag kommer hendes liv til at tage en grusom drejning, takket være en uskyldig edderkop i omklædningsrummet efter en gymnastiktime, og Anna finder snart efter sig selv fanget i et uhyggeligt mareridt af hensynsløs had, der bliver rettet imod hende fra alle sider, og som gradvist men sikkert får hendes psyke til at smuldre. (Indeholder realistiske mobbesekvenser, groft sprog og grafisk selvskade, der kan vække anstød/triggers. Læses på eget ansvar)

214Likes
1144Kommentarer
110586Visninger
AA

70. 69

De tog til akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital. Selvom turen var på syv kilometer, tog det dem næsten et kvarter, fordi den Københavnske klokken-fem-trafik af folk, der skulle hjem fra arbejde, tætnede sig på hovedgaderne – dette var særligt slemt omkring Hulgårdsvej – og fik de røde lanterner i toppen af lyskurverne til at vare længere tid end de grønne, og det var flere gange som om, at folk, ikke bare én billist, men flere, ikke kunne finde ud af at dreje eller køre frem for grønt lys, enten fordi ventetiden var så længe, at de glemte at fokusere på lyssignalerne, eller også fordi der bare var nogen af billisterne, som var kronisk langsomme, men de nåede til hospitalets hovedindgang efter ulidelige femten minutter, der syntes at trække sig i langdrag. De kørte gennem porten, den lille tunnel som åbnede ud til hospitalets vejkompleks af tværveje – og dette var også, hvad vejene kaldtes: Tværvej – drejede et par gange, først til højre, og herefter venstre hundrede meter senere, op ad Bispebjergkapellet, og efter at have kørt tredive kilometer i timen i en strækning på to hundrede meter, ad en smal vej med træer opsat i rækkevise linjer på begge sider, drejede de til venstre for sidste gang, ad Østre Vinkelvej, og ankom ved den lille glasgang, ligeledes på venstre hånd, der udgjorde indgangen til skadestuen. De fleste af parkeringsbåsene ved vejens højre side var tomme. Lone parkerede tværs overfor indgangen til skadestuen. Indstillede P-skiven.

   Hun steg ud som den første. Anna fulgte med, stadig pakket ind i det hvide badehåndklæde, der sluttede sig tæt om hendes overkrop som et sjal. Hendes fingre knugede sig strammere, hårdere, omkring badehåndklædets inderside, i frygten for, at hun mistede grebet og håndklædet faldt på jorden, så de brændende sår, der blodigt stregede sig nedover armene og skuldrene, blev blottet for den øvrige verden, og som de krydsede pladsen, med kursen direkte imod de automatiske glasskydedøre, hvor ordet SKADESTUE var skrevet i rød ovenover, fangede hendes opmærksomhed den vridende, blinkende udrykning fra ambulancen ved akutmodtagelsen længere mod højre. Hun kiggede imod det gule fartøj, og da hun så båren, med den udstrakte patient pakket i hvidt, blive hastet fremad til modtagelsen, begyndte den onde fornemmelse atter at håne hende, sætte sig på hendes skuldre, usynligt men alt for virkeligt, for derefter at presse sin  vægt nedad, bare ned, mindede hende om, hvor det var, hun befandt sig, og hvorfor (vi fucking smadrer dig) hun var der. Panikken pressede op i hendes lunger, men hun tilbagekæmpede det, vred i stedet fokus fremefter og pressede sine læber smalle. Hendes fingre fastholdte det stramme greb omkring badehåndklædets stof, og kulden krøb sig op ad hendes arme, klikkede og stak imod halsen og kraniesiderne, og hun fornemmede snarligt efter blodet klistre sig lunt og tykt nedover venstre arm, det blødte stadig, og et kort øjeblik syntes en underlig svimmelhed at bølge igennem synsfeltet. 

   Tankestemmerne vedblev i hendes hoved.

   Syge kælling, du er syg i hovedet, en syg kælling, en syg KÆLLING

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...