Den Usynlige Lidelse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Færdig
At være den femtenårige Anna Larsen fra Vanløse, er ikke nemt. På overfladen er hun en pige der minder om alle andre piger, og som ikke rigtig skiller sig ud, men dette er blot en facade. For Anna er alt andet end normal. Hun har en usynlig lidelse, som hun ikke kan forstå, en lidelse, der påvirker hendes forhold til hendes klassekammerater. Det sociale liv er vanskeligt, og at forstå andre mennesker, er endnu sværere. At passe ind i et fællesskab er noget, hun aldrig har oplevet, trods hun ihærdigt prøver at efterligne pigerne omkring sig. En dag kommer hendes liv til at tage en grusom drejning, takket være en uskyldig edderkop i omklædningsrummet efter en gymnastiktime, og Anna finder snart efter sig selv fanget i et uhyggeligt mareridt af hensynsløs had, der bliver rettet imod hende fra alle sider, og som gradvist men sikkert får hendes psyke til at smuldre. (Indeholder realistiske mobbesekvenser, groft sprog og grafisk selvskade, der kan vække anstød/triggers. Læses på eget ansvar)

214Likes
1144Kommentarer
110615Visninger
AA

65. 64

Anna kunne ikke holde munden lukket på vej tilbage fra skolen. Som hun sad dér, i bussen, med kæbebenet stadig dunkende efter slaget fra Nicklas, betragtede hun, som i en sløv døs, både huse og træer og butikker sløre forbi vinduet. Hendes læber var ikke delte bevidst, hun lagde næppe mærke til det, og selv hvis hun havde gjort, ville hun være ligeglad.

   Slaget, Nicklas sendte ind ved siden af hendes øre, genafspillede sig, og det samme gjorde hans ord, da han havde snakket til hende, med hånden knuget stramt og grusomt omkring hendes hår. Hvis du møder op i skolen i morgen, så smadrer vi dig så fucking meget, at ikke engang dine forældre vil kunne genkende dig.

   Nicklas’ hvæsende stemme blandede sig sammen med Emilies, der vådt dirrede under bruseren efter gymnastiktimen. Det er jo nok ikke for sjov, at alle hader dig.

   Det stikkende fugtslør af saltvand tågede sig atter over hendes hornhinder, og det kvalte sig til i halsen.

   (Du har et fucking klamt klovneansigt)

   (Hvorfor går du ikke bare hjem og hænger dig selv?)

   (Det er jo nok ikke for sjov at alle hader dig)

   (Jeg håber fandeme, at lorteungen snitter forkert og ender med at komme til skade)

   (Vi smadrer dig så fucking meget, at ikke engang dine forældre vil kunne genkende dig)

   Det svulmede imod Annas mundvige, så hendes læber strammede sig sammen, svulmede og svulmede noget mere, og tårerne var som syredråber, der ætsede hul i hornhinderne, og som hun sad der og blot bestirrede den forbiflimrende virkelighed, med sammenstrammet mund, stribede en tåre sig skævt nedover venstre kind, lunede i en mærkværdig kløen, og hun gjorde sig end ikke det mindste forsøg på at holde den tilbage. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...