Den Usynlige Lidelse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Færdig
At være den femtenårige Anna Larsen fra Vanløse, er ikke nemt. På overfladen er hun en pige der minder om alle andre piger, og som ikke rigtig skiller sig ud, men dette er blot en facade. For Anna er alt andet end normal. Hun har en usynlig lidelse, som hun ikke kan forstå, en lidelse, der påvirker hendes forhold til hendes klassekammerater. Det sociale liv er vanskeligt, og at forstå andre mennesker, er endnu sværere. At passe ind i et fællesskab er noget, hun aldrig har oplevet, trods hun ihærdigt prøver at efterligne pigerne omkring sig. En dag kommer hendes liv til at tage en grusom drejning, takket være en uskyldig edderkop i omklædningsrummet efter en gymnastiktime, og Anna finder snart efter sig selv fanget i et uhyggeligt mareridt af hensynsløs had, der bliver rettet imod hende fra alle sider, og som gradvist men sikkert får hendes psyke til at smuldre. (Indeholder realistiske mobbesekvenser, groft sprog og grafisk selvskade, der kan vække anstød/triggers. Læses på eget ansvar)

213Likes
1145Kommentarer
108346Visninger
AA

47. 46

Dennis trådte hen foran hende efter dansktimen. Anna havde rejst sig op, med sin notesblok og sin taske over den ene skulder, for at finde ud i sofagruppen – hun håbede på, at den ikke denne gang var optaget, som den havde været nogle af de andre gange –, men hun havde ikke nået mange skridt væk fra sin plads, før Dennis stillede sig hen foran hende og afspærrede hende vejen. Hun standsede øjeblikkeligt og en skarp kulde krampede igennem musklerne, så hendes krop blev hård og stram, og fornemmelsen af Dennis spredte fingre, der klaskede sig udover hendes ene kind, sammen med billedet da han dystert strakte sig over hende, væltede frem, og panikken snappede sig ud i hendes lungevæv i den kolde, ulækre paranoia, hun kun var alt for vant til, og som var lige grusom hver gang. Han stod blot der, tårnede opad en meter foran hende, en mur af sorte jeans og hættetrøje og med den røde cap, der var sat i den obligatoriske omvendte stilling. Han stod der foran hende, hans alt for kvadratiske ansigt, og en fordybning fremviste sig i højre kindside, da han skævt forsøgte sig med et smil, og hun kunne svagt se en række af bumser, der rødplettede sig ned langs den venstre kant af panden. Anna ville løbe, bare løbe, men hun opdagede, at hun ikke kunne røre sig. Hun ville røre sig, men hun kunne ikke, og åh pis, hvorfor nu, hvorfor lige nu!

   Luftrøret snerpede sig ind i den tørre kvælen.

   Emilie var vandret ud ad klassen og forsvundet sammen med Jasmin, der var kun hende og Dennis, der stod som en stiv mur foran hende, og hjertepulsen voksede hårdere og hurtigere.

   Dennis brød sit smil med en tale. ”Øh … hej.”

   Anna sagde intet. Hendes øjne flakkede til venstre, mod døren, som stod skråt bag ham, og hun prøvede atter at få sine ben til at lystre, men de kunne ikke. Dennis kløede sig svagt i nakken, og munden skævede stadig mod højre. ”Jeg, øhm … vil gerne sige undskyld. For det der i går.”

   Jeg er fucking sur på ham over det.

   Emilies stemme, klart og dirrende, fra bussen, ekkoede igennem hendes tanker.

   ”Anna?”

   Ganske langsomt vred hun sit blik tilbage imod ham. Hans ansigt var en stiv maske med en skæv mund, umulig at aflæse, fuldstændig som Emilies, og hans ene hånd hvilede stadig imod nakken. Han nikkede svagt. ”Jeg er ked af det. Undskyld.” Med disse ord strakte han hånden frem imod hende, og hans smil blev ubehageligt bredere, mere ulækkert, og Anna kunne på ingen måde lide det. ”Skal vi være venner?”

   Det var først da, at Anna reagerede. Hendes blik veg bort fra Dennis, mod døren, og buede hastigt forbi ham, og hun satte farten op på skridtene, jo nærmere døren, hun kom. Dennis blev stående tilbage, med sit smil frosset stift på ansigtet, og hånden fortsat strakt frem. Han blinkede. Hånden sænkede sig ganske langsomt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...