Den Usynlige Lidelse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Færdig
At være den femtenårige Anna Larsen fra Vanløse, er ikke nemt. På overfladen er hun en pige der minder om alle andre piger, og som ikke rigtig skiller sig ud, men dette er blot en facade. For Anna er alt andet end normal. Hun har en usynlig lidelse, som hun ikke kan forstå, en lidelse, der påvirker hendes forhold til hendes klassekammerater. Det sociale liv er vanskeligt, og at forstå andre mennesker, er endnu sværere. At passe ind i et fællesskab er noget, hun aldrig har oplevet, trods hun ihærdigt prøver at efterligne pigerne omkring sig. En dag kommer hendes liv til at tage en grusom drejning, takket være en uskyldig edderkop i omklædningsrummet efter en gymnastiktime, og Anna finder snart efter sig selv fanget i et uhyggeligt mareridt af hensynsløs had, der bliver rettet imod hende fra alle sider, og som gradvist men sikkert får hendes psyke til at smuldre. (Indeholder realistiske mobbesekvenser, groft sprog og grafisk selvskade, der kan vække anstød/triggers. Læses på eget ansvar)

213Likes
1145Kommentarer
108037Visninger
AA

43. 42

Tirsdag morgen stod Anna på badeværelset, med armen strakt udover vasken i det hvidblege skær, der blændede ned fra panellampen over spejlet. Hun betragtede, som i en døsig trance, arret efter gårsdagens passernål, der strakte sig fem centimeter i en bleglig rød streg. Vandet hvislede ud fra vandhanen i en tynd, vridende stråle, men hun var ligeglad med vandet. Det var kun arret, der havde hendes fokus. Arret, og den svage, fjerne tanke om, at mor ikke havde konfiskeret hendes bøger, som hun ellers sagde, at hun ville gøre. Denne tanke blev dog hurtigt blæst i stykker af en anden, mere nær tanke. Vi er alle fugle.

   Vi er alle frie.

   Friheden, da hun havde skåret passeren ned gennem huden, var en frihed, hun ikke forglemte, også selvom det kun var noget, som syge mennesker der var syge i deres hoveder fandt på at gøre, syge mennesker, fucking SYGE mennesker, og hun blev døsigt klar over, at arret skulle skjules. En anden, og ubehagelig tanke, bed sig frem i hendes kranie. Dette var tirsdag. Tirsdag betød gymnastik, og gymnastik betød omklædning sammen med de andre piger, hvor hun ville være nøgen, og måske ville de andre piger lægge mærke til arret. Hun måtte finde på en løgn. Hun blinkede et par gange – lysets hvidklare skær, gjorde huden bleg og næsten skinnende, og dette lagde blot ekstra tydelighed på det røde arvæv – imens hun prøvede at fiske igennem sit sind for idéer, men intet. Brystkassen syntes at udhule sig.

   Det bankede på døren. Anna spjættede forskrækket hovedet til højre, mod lyden, og hendes øjne svulmede. Celines stemme kaldte i en beklagelig skingren fra den anden side ad døren. ”Anna! Er du snart færdig? Du har brugt mega lang tid derude, og jeg har altså ikke hele morgenen!”

   Anna pressede læberne sammen, kiggede ned mod arret og herefter på sin spejlrefleksion. Skæret fra den evigt summende panellampe, gav hende en spøgelsesagtig, grånende aura, hun på ingen måde brød sig om. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...