Den Usynlige Lidelse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Færdig
At være den femtenårige Anna Larsen fra Vanløse, er ikke nemt. På overfladen er hun en pige der minder om alle andre piger, og som ikke rigtig skiller sig ud, men dette er blot en facade. For Anna er alt andet end normal. Hun har en usynlig lidelse, som hun ikke kan forstå, en lidelse, der påvirker hendes forhold til hendes klassekammerater. Det sociale liv er vanskeligt, og at forstå andre mennesker, er endnu sværere. At passe ind i et fællesskab er noget, hun aldrig har oplevet, trods hun ihærdigt prøver at efterligne pigerne omkring sig. En dag kommer hendes liv til at tage en grusom drejning, takket være en uskyldig edderkop i omklædningsrummet efter en gymnastiktime, og Anna finder snart efter sig selv fanget i et uhyggeligt mareridt af hensynsløs had, der bliver rettet imod hende fra alle sider, og som gradvist men sikkert får hendes psyke til at smuldre. (Indeholder realistiske mobbesekvenser, groft sprog og grafisk selvskade, der kan vække anstød/triggers. Læses på eget ansvar)

216Likes
1144Kommentarer
111066Visninger
AA

39. 38

Hun ventede ikke på, at vandstrålen fra hanen ville glide fra kold til varm. Hun reagerede næsten øjeblikkeligt som hun havde tændt for strålen, og førte sin stadig blødende arm ind under vandet. Kulden frembragte i et kort øjeblik den kløende sviden, ligesom den, der fremkaldtes af passernålen, men så syntes et beskyttende lag af isolering at omvikle sig hudens nervebaner, så den dunkende pulsen blev drevet ud i det fjerne. Anna betragtede, med en underlig tvivl om hvorvidt dette overhovedet foregik i virkeligheden – denne tåge, som nu havde omviklet sig hendes hjernebark, var anderledes, ikke den som indeholdt tyk, lyserød eufori, men blot tomhed – hvordan blodet vred sig sammen med vandet i mørkligt røde skyer, og sugede sig ud i afløbet ved vaskens bund. Det blege panellys, der i en vedblivende summen blev sendt ned fra toppen af spejlet, syntes næsten at få hendes hud til at glinse, endnu hvidere end før, og dette syntes at gøre blodet mod underarmen rødere. Dette var som en drøm, som en kunstig virkelighed fabrikeret af hendes egen hjerne, og den kolde stråle, der hvæsede ned fra vandhanens dyse, prikkede og slog hende over huden, bedøvede såret, imens blodet fortsatte med at blande sig sammen med vandet.

   Der gik et minut.

   Så kom hun i tanker om, at hun da ikke kunne blive stående foran vasken og blive ved med at skylle sin arm over med koldt vand, så hun strakte sin frie højre hånd frem, og trykkede ned på regulatoren til det kolde vand på højre side ad hanen. Strålen forsvandt. Dråberne glinsede spejlende henover den blege underarmshud. Hun vendte sig om, imod toiletkummen for enden af badeværelset, lige ved siden af brusenichen, og støttede armen i sin højre hånd – blodet begyndte atter, ganske langsomt men stadig tydeligt, at svulme mørkerødt frem fra riften – og vandrede, fire skridt, hen til toiletpapiret, der hang på væggen mellem kummen og brusenichen.

   Hun ritsjede fire stykker papir løs. Dappede dem nedover armen og det blødende sår, og det sved atter, som kløende glasskår, så hun var nødt til at presse sine læber smalle. Hun vendte sig atter, tilbage mod vasken, og begyndte at vandre frem, for at skylle noget mere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...