Den Usynlige Lidelse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Færdig
At være den femtenårige Anna Larsen fra Vanløse, er ikke nemt. På overfladen er hun en pige der minder om alle andre piger, og som ikke rigtig skiller sig ud, men dette er blot en facade. For Anna er alt andet end normal. Hun har en usynlig lidelse, som hun ikke kan forstå, en lidelse, der påvirker hendes forhold til hendes klassekammerater. Det sociale liv er vanskeligt, og at forstå andre mennesker, er endnu sværere. At passe ind i et fællesskab er noget, hun aldrig har oplevet, trods hun ihærdigt prøver at efterligne pigerne omkring sig. En dag kommer hendes liv til at tage en grusom drejning, takket være en uskyldig edderkop i omklædningsrummet efter en gymnastiktime, og Anna finder snart efter sig selv fanget i et uhyggeligt mareridt af hensynsløs had, der bliver rettet imod hende fra alle sider, og som gradvist men sikkert får hendes psyke til at smuldre. (Indeholder realistiske mobbesekvenser, groft sprog og grafisk selvskade, der kan vække anstød/triggers. Læses på eget ansvar)

216Likes
1144Kommentarer
111045Visninger
AA

32. 31

Det ekstra lag af foundation strammede imod ansigtshuden, da hun vandrede op mod Flintholm Station, som om skindet var forvandlet til en alt for udspændt elastik, og en tør ring cirklede tungt omkring øjnene, så Anna hele tiden måtte blinke, fordi øjenlågene følte så klistret, også selvom de ikke klistrede sig til, og hun ville bare kradse fingrene mod ansigtet, kradse, kradse, kradse, i håbet om at standse den ulidelige strammen, men hun vidste at hun var nødt til at lade være. Vend dine tanker fra det, vend dine tanker fra fornemmelsen, og en kold vind smækkede indover hendes strube, så hun trak længere op i den lysegrå hættetrøjes lynlås. Hestehalen af mørkeblond viftede nedover nakken og overryggen.

   I hovedet gennemgik hun atter punkterne, hun havde nedskrevet på papiret.

   Brug mere makeup og dæk dine kinder.

   Dette punkt havde hun fået vinget af ude for enden af sætningen.

   Tab dig lidt.

   Men hvor meget?

   Tænk på børnene i Afrika.

   Første punkt på dagsordenen havde hun klaret, hun manglede bare de to andre, og måske skulle hun snakke med Emilie og fortælle hende at hun havde tænkt sig at efterleve de forslag, hun kom med, ja, selvfølgelig, og så ville hun sige jeg vil tænke mere på de stakkels fattige børn, du snakkede om, eller måske sige jeg har skrevet en liste, og havde Emilie ikke tilbudt hende sit mobilnummer? Jo. Jo det havde hun, og selvom Anna ikke kunne huske, præcis hvad hun havde sagt, kort inden hende og Jasmin svandt bort fra tøjbutikken, men det var noget med, at hun tilbød mobilnummeret – (jeg synes det er synd for dig, Anna, og fordi jeg synes det er synd for dig, vil jeg gerne hjælpe dig) – fordi hun gerne ville hjælpe hende. Hun skulle måske snakke med Emilie, og give hende sit nummer, som Emilie havde tilbudt, og lade Emilie hjælpe hende.

   Ja.

   Ja, det ville hun gøre.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...