Den Usynlige Lidelse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Færdig
At være den femtenårige Anna Larsen fra Vanløse, er ikke nemt. På overfladen er hun en pige der minder om alle andre piger, og som ikke rigtig skiller sig ud, men dette er blot en facade. For Anna er alt andet end normal. Hun har en usynlig lidelse, som hun ikke kan forstå, en lidelse, der påvirker hendes forhold til hendes klassekammerater. Det sociale liv er vanskeligt, og at forstå andre mennesker, er endnu sværere. At passe ind i et fællesskab er noget, hun aldrig har oplevet, trods hun ihærdigt prøver at efterligne pigerne omkring sig. En dag kommer hendes liv til at tage en grusom drejning, takket være en uskyldig edderkop i omklædningsrummet efter en gymnastiktime, og Anna finder snart efter sig selv fanget i et uhyggeligt mareridt af hensynsløs had, der bliver rettet imod hende fra alle sider, og som gradvist men sikkert får hendes psyke til at smuldre. (Indeholder realistiske mobbesekvenser, groft sprog og grafisk selvskade, der kan vække anstød/triggers. Læses på eget ansvar)

213Likes
1145Kommentarer
108348Visninger
AA

29. 28

 

Klokken var sytten minutter over tolv, da Anna åbnede entrédøren og trådte ind i huset. Hun bevægede sig i en formålsfuld målrettethed, trak den sorte skindjakke af og hang den op på knagen til venstre fra døren, hvorpå hun vandrede ned ad gangen og mod badeværelset. Hun var ligeglad med tidspunktet, hun var kommet hjem på, eller at hun strengt taget havde stuearrest, hvilket betød, at hvis mor opdagede hende, ville der vanke en balle, hun var ligeglad, fuldstændig ligeglad, fuck mor og fuck stuearrest, det eneste, der fyldte hendes tanker, var Emilies ord, der hele tiden i en lysnet stemme ekkoede sig igennem kraniehulen.

   Døren til badeværelset befandt sig på højre hånd, på væggen overfor Annas værelse, midtvejs mod køkkenet, og hun åbnede døren og trådte ind i det kvadratiske lokale – vinduesløs og med brunlige klinkevægge – hvorpå hun lukkede døren efter sig og vred nøglen rundt. Hun styrede hen til spejlet, med det skarphvide lys fra panellampen over spejlglasset, og betragtede kopien af sig selv (ingen annA nesraL men kun en Anna Larsen), og de svulmeagtige kinder, kinderne der var lidt for tykke, og hun dækkede begge hænder for ansigtet som hun atter pressede indad, imod det bløde kød, kød der føltes mere og mere som overflødigt fedt, den slags fedt kun fede mennesker har, og … havde hun ikke bumser? Var de rødlige urenheder, der krøb frem gennem den hudfarvede foundation, ikke bumser? Hun forvred sit ansigt, og viftede øjnene bort fra sit spejlbillede, kiggede i stedet på kabinetskabet til højre for sig, og åbnede lågen. Sminketasken med makeup var det første, der fangede hendes greb i den nederste hylde, og hun knugede fingrene sammen og trak den dybsorte lædertaske ud og ned til vasken. Lågen lukkedes efter hende. Hun kiggede igen på sig selv (måske skulle du tabe dig lidt) og den kolde dunken imod øjnenes indersider syntes at blive voldsommere. Med denne fornemmelse krøb en ny tanke køligt frem i det bagerste af sindet.

   Hun skulle sminke hele sit ansigt, for hun var slet ikke køn nok, og selv med et lag foundation syntes hendes urenheder alligevel at krybe kun alt for tydeligt frem. Hun forvred sine læber, og lynede tasken, og fandt sminkepenslen og den hudfarvede foundation frem. Gned den tykke creme udover sit ansigt, på begge kinder og henover panden, og så begyndte hun at stryge og dappe, stryge og dappe, stryge og dappe penslen, i et vanvittigt forsøg på at udsprede hele sminken, der måtte hverken være urenheder eller nogen som helst former for fedtsvulminger, foundationen skulle spredes, spredes, spredes, og den kolde dunken syntes at smelte sig fugtigt frem til hornhindernes forender, men hun blev ved med at stryge penslen. Emilies ord genlød atter i hendes tanker.

   Dine kinder er lidt for tykke, men bare rolig, det kan dækkes med makeup.

   (Hamsterkinder! Hamsterkinder! Hamsterkinder!)

   Anna fortsatte med at stryge laget af foundation ud. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...