Den Usynlige Lidelse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Færdig
At være den femtenårige Anna Larsen fra Vanløse, er ikke nemt. På overfladen er hun en pige der minder om alle andre piger, og som ikke rigtig skiller sig ud, men dette er blot en facade. For Anna er alt andet end normal. Hun har en usynlig lidelse, som hun ikke kan forstå, en lidelse, der påvirker hendes forhold til hendes klassekammerater. Det sociale liv er vanskeligt, og at forstå andre mennesker, er endnu sværere. At passe ind i et fællesskab er noget, hun aldrig har oplevet, trods hun ihærdigt prøver at efterligne pigerne omkring sig. En dag kommer hendes liv til at tage en grusom drejning, takket være en uskyldig edderkop i omklædningsrummet efter en gymnastiktime, og Anna finder snart efter sig selv fanget i et uhyggeligt mareridt af hensynsløs had, der bliver rettet imod hende fra alle sider, og som gradvist men sikkert får hendes psyke til at smuldre. (Indeholder realistiske mobbesekvenser, groft sprog og grafisk selvskade, der kan vække anstød/triggers. Læses på eget ansvar)

213Likes
1144Kommentarer
109440Visninger
AA

122. 121

Alle hader mig.

   Det var det, Lone hørte, da hun klokken syv om aftenen var på vej hjem fra rigshospitalet, for at komme hjem og få sovet ud – selvom hun nok også denne nat ville blive plaget af de ulidelige mareridtsbilleder af hendes datter, der blødte på asfalten og hostede og brækkede slimet og tykt blod ud fra munden, da hun lå i ambulancen – og få slappet af, og håbe på, at hospitalet ville ringe hende op med godt nyt om hendes datter, selvom hun havde en gnavende fornemmelse bag mellemgulvet om, at dette var et håb, der højest sandsynligt var frugtesløst. Hendes datter var stadig alvorligt medtaget, lå i koma og det var ej heller utænkeligt, at hun led under en traumatisk hjerneskade, der – når eller hvis hun vågnede – ville følge hende resten af livet.

   Alle sammen hader mig!

   Lone bed tænderne sammen. Det dunkede i struben. Dennis havde siddet der, havde fortalt hende, hvad der rigtig var foregået, havde fortalt hende, at Anna nok ikke var endt foran den lastbil ved et uheld, præcis som hendes bekymringer havde snakket om, han havde fortalt hende, at hun højest sandsynlig gjorde det med vilje, fordi der ikke var nogen, der kunne lide hende, og hun var blevet tæsket af de andre og (behøver jeg virkelig tage i skole, mor?) der var nogen, der stod bag det hele, nogen, der ikke var Dennis, men var en pige, hvad var det nu hun hed (hvorfor vil du ikke i skole, Anna? Er der nogen, du er bange for?), hvad var det nu, noget med E, var det ikke? Noget med E, noget med E, noget med …

   Emilie. Pigen hed Emilie, Emilie Johansen. Den vedblivende dunken forplantede sig dybere i svælget, syntes næsten at brænde, og Lones fingre knugede sig hårdt og tæt om toppen af rattet.

   Hvornår begyndte du på det?

   I mandags. Jeg begyndte i mandags.

   Anna, hvis krop lå omgivet af blod på den mørke asfalt.

   Alle hader mig.

   Hvem hader dig?

   Alle. Alle sammen hader mig.

   Betjent Søren Hansen der fortalte hende, at hendes datter var blevet ramt af en lastbil, hun var hårdt kvæstet og overlevelseschancerne var uvisse.

   Lone blinkede, blinkede kraftigt, blinkede hurtigt, og det begyndte at snurre i kæberne.

   Du er en dejlig datter, Anna, og jeg elsker dig.

   Bliver du mobbet i skolen?

   Undskyld mor, jeg gør det ikke igen.

   Det var ikke det jeg spurgte om, Anna.

   Emilie Johansen, Emilie Johansen, pigen hed Emilie Johansen.

   De andre tæskede hende

   Behøver jeg virkelig at tage i skole, mor?

   Alle hader mig

   Bliver du mobbet i skolen, Anna?

   Alle sammen hader mig!

   Emilie Johansen hun hader Anna de tæskede hende Emilie Johansen Emilie JOHANSEN EMILIE EMILIE EMILIE. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...