Den Usynlige Lidelse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Færdig
At være den femtenårige Anna Larsen fra Vanløse, er ikke nemt. På overfladen er hun en pige der minder om alle andre piger, og som ikke rigtig skiller sig ud, men dette er blot en facade. For Anna er alt andet end normal. Hun har en usynlig lidelse, som hun ikke kan forstå, en lidelse, der påvirker hendes forhold til hendes klassekammerater. Det sociale liv er vanskeligt, og at forstå andre mennesker, er endnu sværere. At passe ind i et fællesskab er noget, hun aldrig har oplevet, trods hun ihærdigt prøver at efterligne pigerne omkring sig. En dag kommer hendes liv til at tage en grusom drejning, takket være en uskyldig edderkop i omklædningsrummet efter en gymnastiktime, og Anna finder snart efter sig selv fanget i et uhyggeligt mareridt af hensynsløs had, der bliver rettet imod hende fra alle sider, og som gradvist men sikkert får hendes psyke til at smuldre. (Indeholder realistiske mobbesekvenser, groft sprog og grafisk selvskade, der kan vække anstød/triggers. Læses på eget ansvar)

212Likes
1145Kommentarer
107490Visninger
AA

2. 1

Det var som at skære i en varm kartoffel, og det mest mærkværdige ved fornemmelsen af det afmonterede barberblad, der blødt snittede igennem den våde underarmshud, var den sælsomme følelsesløshed.

   Vi hader dig alle sammen. Hvorfor går du ikke bare hjem og hænger dig selv?

   Følelsesløsheden var kun kortvarig, og blev kort tid senere erstattet af den varme sviden, som små, skærende glasskår eller nåle, en sviden, der spjættede sig op i hendes overarm, og som begyndte at dunke. Gråden hikkede op fra mellemgulvet, forlod hendes læber i et enkelt, svagt klynk, og det var ikke den varme bruserregn, der plaskede på hendes overkrop, hun registrerede, men kun det skærende barberblad, der skrællede blødt gennem huden, én gang, to gange, og hun ville skære, til det blødte, og ikke bare blødte lidt, men meget, for det var straffen, og hun havde fortjent den, straffen, hun havde fortjent straffen.

   Halsen vred sig sammen til en hård knugen, og læberne krængede sig tilbage. Det sved op i hornhinderne, kraftigt og tørt, og hånden begyndte at skælve.

   Anna snittede igen, en gang mere, snittede, snittede, snittede, og de salte tårer flød ud sammen med bruservandet, og endnu et klynk hikkede op i hende. Øjeblikke senere var det ikke kun vand, der ramte de blankbrune gulvklinker for hendes fødder, men også tykke klatter af dybrødt, der spredte sig ud til lange streger, der næsten lignede skyer, da de kom i kontakt med vandet, for herefter at drive mod afløbet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...