Loving you is suicide (1D)

Sarah Hope Parker lever i sit savn til sin bedste ven, Harry Styles. Eller skulle man sige kæreste? Sarah og Harry har siden børnehaven været bedste venner, og meget tætte. Men Sarah begynder at få føleser for Harry, mere end venskabelige. Hun lukker sig selv ude, og falder ind i kærestesorger. Men når Harry indrømmer at han også føler noget for Sarah, sker det fantastiske. De to forelskede teenagere danner et par, og lover at støtte hinanden i alt. Men hvad sker der, når Harry bestemmer at følge sin drøm og melde sig til x-factor? Han lover at komme tilbage til Holmes Chapel, men det er alt sammen tomme løfter. Han glemmer nemlig alt om Sarah, og starter One Direction. Men Sarah flytter til London så snart hun fylder 18, og hvad sker der når man møder sin såkaldte "Kæreste" igen, men ikke lige på den måde man regner med.

36Likes
27Kommentarer
5955Visninger
AA

11. Kapitel 9.

 

Sarah’s synsvinkel:

Det var som om hele min verden ramlede sammen, da han sagde det. ”Jeg har brug for en pause, mellem os” havde han sagt. Tårene var ikke til at stoppe, men på en måde forstod jeg ham godt. Jeg havde virkeligt ikke behandlet ham fair, og jeg var slet ikke en god kæreste. Langt fra, men alligevel håbede jeg på en tilgivelse.

Et eller andet sted, om lang tid når han kunne få sig selv til, igen at tilgive mig. Jeg elskede ham så forfærdeligt højt, og jeg havde valgt ham. Et øjeblik havde jeg troet på eventyr, på det gode, positive, og et lykkeligt kærlighedsliv.

Men hvad regnede jeg ærligt talt med? At så snart Harry var tilbage, var alt perfekt. Jeg tror jeg var blevet forelsket i idéen om forelskelse, for nu når jeg tænkte mig om, kunne jeg slet ikke lide Harry. Ikke det mindste, ikke engang en lille gnist var tilbage. Alt jeg ville var at være venner, med ham.

Men selvfølgelig var det gået op for mig alt for sent, alt alt alt for sent. For ja det gik ikke særlig godt, hvis jeg selv skal sige det. Louis har slået op, og Harry har jeg ikke snakket med. Alt min tid gik med at læse den der latterlige bog, eller det gjorde den ikke engang. Den var jeg færdig med forlængst, og jeg var også begyndt at arbejde som bartender.

Men det var nu alligevel ikke helt det, jeg ville med mit liv. Eller hvad fanden ved jeg nu om det, jeg skulle ikke komme og spille klog. Jeg vidste ingenting mere, ingenting. Hvad ville jeg have? Jeg ved det snart ikke mere, eller jo en ting var sikkert. Jeg ville have Louis, kun Louis. Til at holde om mig, kysse mig, fortælle mig alt nok skulle gå. Men det havde jeg ligesom ødelagt, så hvad var tilbage?

7 minutter! Fuck, jeg skulle skynde mig nu. Jeg skyndte mig at gribe min mobil, min taske, min jakke, også ellers tage sko på i Ninja fart. For Ninja’er er da hurtige er de ikke? Og staves det egentlig med stort n? Det synes jeg, for Ninja var ligesom et rimelig sejt ord.

Jeg tjekkede hurtigt mit hår i spejlet, på væggen, i gangen. Hedder det egentlig i spejlet, på spejlet, eller ved spejlet? Ligemeget, jeg løb i hvert fald ud af døren. Nu tænker i sikkert ’ehh hvorfor?’ eller også tænker i bare ’fuck jeg kunne godt bruge noget kage lige nu’ ligesom mig. Når tilbage til jer der tænker, ’ehh hvorfor?’ svaret er enkelt. Arbejde, enkelt og godt er det ikke sådan man siger? Der var bare en fejl med det her, det var hverken enkelt, eller godt.

Faktisk var jeg blevet så træt af det, at jeg fortrød jeg havde læst den der, 500 millioner siders lange bog. Men jeg har heller ikke tænkt mig at arbejde ret meget længere, kun lige til at jeg finder ud af hvad jeg vil mit liv. Og det kan godt komme til at tage lidt tid, siger jeg bare.

Jeg var efterhånden stoppet med at være ked af det, det orkede jeg slet ikke mere. Nu tænker i sikkert ’hvor lang tid siden er det i slog op’ ej okay, jeg må seriøst snart stoppe med at lege tankelæser. Men anyway, for jer der nu tænkte det, så er svaret også enkelt. 5 måneder siden, 5 lange måneder. Men endnu engang er der noget galt med det der enkelt og godt.

For dette var for fanden da slet ikke enkelt! Det var faktisk vildt kompliceret, det mellem mig og Louis. Bestemt fordi vi slet ikke havde snakket sammen i løbet af de 5 måneder, hvilket jo ikke var godt. Så ærligtalt burde de lave ordsproget om til indvinklet og dårligt, for hvad fanden er enkelt og godt her i livet?

Ingenting, livet er faktisk vildt indviklet, og godt ja det ville jeg nu ikke kalde det. Så find en ting her på jordkloden, der er enkelt og godt. Så tænker i sikkert ’hvorfor kun på jordkloden’ eller ’hvorfor ikke bare i hele verden’. Okay det tænkte i nok slet ikke, forresten hvor går verdens grænser egentlig? Jeg spurgte engang min folkeskolelærer i 9. klasse, men han sagde bare og jeg citere ”Verden har ingen grænser”. Men lige nu vil jeg faktisk gerne vide det, for seriøst, er Mars også en del af verden. Hvilket gav mig lyst til Mars, jeg måtte lige tage et kig forbi 7-eleven inden jeg tog hjem. Men tilbage til jer der tænkte ’hvorfor kun på jordkloden’ hvis der var nogen der tænkte det, ja i har jo egentlig ret. Hvorfor er jeg ikke en mars-mand, de har det meget lettere, i en verden lavet af chokolade.

Okay tag dig sammen Sarah! Jeg plaprer simpelthen for meget, alt for meget. Men YOLO som de siger, LOL! Det var slet ikke sjovt, okay tag dig sammen! Jeg kiggede ned på klokken, 22.00 lyste det op fra min Iphone (Fail! Ikke nogen klokke). Fedt heldigvis ikke forsent, for jeg stod nemlig foran døren nu. Nej faktisk ikke længere, nu var jeg på vej ned af gangen. Okay jeg har virkelig ændret mig siden alt det der med Louis, okay vi for lige den gamle følsomme og kedelige Sarah tilbage.

”Saraaaah darling” kom det fra min chef Joe, som hurtigt kindkyssede mig. Jeg mistænker ham for at være bøsse, ”1 minut forsent som altid” han kiggede ned på sit ur, og rystede lidt på hovedet af mig. Ja okay bitch! Det tog ligesom tid at gå ned af gangen, eller også går dit ur bare forkert. Tssk! Hvor jeg hader mennesker.

 

***

 

Jeg stod som sædvaneligt og serverede drinks, for en masse random mennesker. Nogen mere end andre, hvis man kunne være ’mere random’ og ’mindre random’. Whatever! Det var i hvert fald død kedeligt, som sædvaneligt. Jeg ville ønske jeg stod ude på dansegulvet og fyrrede den af, ser i det var jeg meget bedre til. Danse! Også alligevel ikke, når det kommer til stykket.

”Hey” en sexet stemme trak mig ud, af min stå-at-tænke-på-random-mennesker-trance. Jeg drejede kort hovedet, og så en okay-lækker dreng. Sort hår, med en enkelt lys stribe,som sad højt sat med voks. En stram hvid t-shirt som afslørede six-pack, og et bar beige farvet hængerøvsbukser. Han var da pæn nok, men ikke min stil. Der var kun en, som var min stil, og han ville ikke snakke med mig mere, det var nemlig Louis, og han var her ligesom ikke.

”Hey” gengældte jeg mig et frækt glimt i øjet, og blink. Det var en del af jobbet, ’flirte med kunderne’ fordi de mente det solgte mere. Det bestod hele 150 sider af den der kæmpe bog, nemlig af. ”Zayn” sagde han med et skævt smil på læben, navnet mindede mig om et eller andet, men neej bare glem det, kan ikke komme på det. ”Sarah” smilede jeg sødt tilbage, ”hvad skal du have” spurgte jeg med min sukkersøde sexede stemme, og lænede mig lidt ind over baren. ”Hmm stik mig en sex on the beach og dit nummer” han hævede et øjenbryn, og blinkede.

Jeg smilede over hans dårlige forsøg på at score, ”Her en sex on the beach” sagde jeg og rakte ham den, ”Og mit nummer må jeg vist hellere holde privat” jeg smilede til ham endnu engang.

Selvom jeg aldrig ville kunne have noget med denne Zayn, gjorde han alligevel min aften meget bedre. Det var sjovt at have lidt underholdning,og lige nu sad vi og flirtede helt åbenlyst. Mig for sjovs skyld, ham pga. Alkoholen. ”Zayn mand vi har ledt efter dig” sagde en lidt bekendt stemme, og lagde en hånd på Zayns skulder. Da han kiggede op på mig, ændrede hans ansigt sig straks. Liam.

Jeg skulle lige til at tænke over hvad jeg skulle gøre, da endnu en stemme jeg kendte alt alt alt for godt, afbrød mig. ”Zayn og... Hope?” Jep det var Harry? Han kiggede overrasket på mig, og Zayn så endnu mere forvirret ud inkl. Liam. ”Hvorfor har du ikke svaret?” spurgte Harry nysgerrigt, Yup han gik lige til sagen typisk Harry.

”Jeg havde ikke noget at sige” svarede jeg koldt og rækkede en eller anden brun håret dreng den drink han bedte om, han sendte mig et flirtende smil som jeg gengældte. ”Du havde ikke noget at sige!” han begyndte at hæve stemmen, ”Jeg har forfanden ventet på dig i jeg ved ikke hvor lang tid! OG DU HAVDE IKKE NOGET AT SIGE!” pludselig brød Liam ind. ”Undskyld kender i to hinanden?” men blev afbrudt af Zayn, ”Sarah? Eller Hope? Altså nu er jeg forvirret” men blev endnu engang afbrudt af Harry.

”Når ja du har jo for travlt med at lære mine venner at kende i stedet for at svare mig!”

Nu stod de alle og råbte, og det blev altså for meget. ”Hold jeres kæft alle sammen” ”Sarah du er fri” råbte Joe, henne fra hjørnet af baren. Jeg smed mit forklæde, og tog min taske, og gik så hen til Liam, Harry og Zayn? ”Følg med, så kan vi få styr på det her rod” jeg trak dem alle med ind i et af de private rum.

”Okay lad os starte fra en ende” begyndte jeg, og sukkede det her ville tage tid.

 

Beklager hvis det begynder at gå lidt hurtigt nu, men jeg er altså under tidspres.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...