Loving you is suicide (1D)

Sarah Hope Parker lever i sit savn til sin bedste ven, Harry Styles. Eller skulle man sige kæreste? Sarah og Harry har siden børnehaven været bedste venner, og meget tætte. Men Sarah begynder at få føleser for Harry, mere end venskabelige. Hun lukker sig selv ude, og falder ind i kærestesorger. Men når Harry indrømmer at han også føler noget for Sarah, sker det fantastiske. De to forelskede teenagere danner et par, og lover at støtte hinanden i alt. Men hvad sker der, når Harry bestemmer at følge sin drøm og melde sig til x-factor? Han lover at komme tilbage til Holmes Chapel, men det er alt sammen tomme løfter. Han glemmer nemlig alt om Sarah, og starter One Direction. Men Sarah flytter til London så snart hun fylder 18, og hvad sker der når man møder sin såkaldte "Kæreste" igen, men ikke lige på den måde man regner med.

36Likes
27Kommentarer
6028Visninger
AA

10. Kapitel 8.

 

Louis synsvinkel:

Jeg var virkelig bekymret for Harry, efter han var smuttet igår. Jeg forstod ham på en måde godt lidt, her stod han, helt ulykkeligt forelsket, og så kom jeg med min ’nye kæreste’. Men alligevel, han var bare skredet, selvom han udemærket vidste hvor bekymret jeg kunne være.

Og for at gøre det hele bare en lille smule værre, var han ikke kommet hjem i løbet af natten. Jeg havde ringet en millioner af gange, indtil Liam bogstavligtalt havde tvunget mig til at stoppe. ”Han er sikkert bare sammen nogle venner... eller veninder” og det var ellers Liam, der plejede at være mest bekymret.

Jeg havde regnet med at han ville komme hjem i løbet af natten, men nej. Han var ikke dukket op, og jeg var ærligt talt ved at dø af bekymringen. Men nu havde jeg bestemt mig for at lade ham være, han var jo trodsalt voksen, og kunne tage sine egne beslutninger.

Så lige nu var jeg på vej hen til Sarah, som heller ikke tog sin telefon. Ej hun havde nok bare ikke hørt den, men alligevel, der var bare ingen der ville samarbejde idag. Men som sagt boede hun jo lige overfor, så der var ikke så meget på vej.

Jeg lænede mig frem og bankede på, og straks stod en rimelig træt Sarah i døren. ”Lou!” udbrød hun og smed armene om mig, jeg grinede lidt af hende, og trak mig lidt væk. Jeg gispede kort da jeg så at hun græd, ”Jamen Sarah dog, hvad er der galt?” hun hulkede let og trak mig ind i lejligheden.

Jeg trak hende ind i et kort kys, mens jeg lod min hånd stryge hende over ryggen for at berolige hende. Hun gengældte mit kys, mens tårene røg ned af hende.

Jeg trak mig endnu engang, og tørrede hendes tårer væk, ”Hvad er der sket” ”Shh!” hun afbrød mig hurtigt, og holdte en finger over læberne, for at vise jeg skulle være stille. Hun trak mig ned til sig og hviskede stille, ”Jeg har gjort en stor nej kæmpe gigantisk fejl, undskyld jeg er så ked af det” og med de ord kyssede hun mig hurtigt på kinden, og trak mig med ind i hendes soveværelse.

Et gisp undslap mine læber, der lå han. Ham jeg havde brugt de sidste 24 timer på at finde, været skide bekymret for, og haft ondt af. Han lå der, på min kærestes seng. Ja i hørte rigtigt, det var Harry. ”Hvaa..dd? Jaa..amen?” jeg forstod ingenting, hvad skulle det her forestille, havde de været sammen? Eller hvad?

”Undskyld Lou, jeg sværger det var aldrig min mening at...” jeg  afbrød hende ved at lægge en finger på hendes læber, ”Har i...?” jeg kunne ikke fuldføre sætningen. Bange for at høre svaret, bange for at høre et ’ja’ komme ud af hendes læber.

”Nej!” sagde hun vist lidt for højt, for Harry rykkede på sig. Men alligevel følte jeg en indre sejr, og glæde. De havde ikke været i seng sammen, det var da en god ting ikke? Jo det var, en meget god ting. Men hvad lavede han så i hendes seng? Jeg var så forvirret lige nu, at bedte i mig om at tælle til 3 ville jeg ikke vide hvad jeg skulle sige.

”Kom så kan du forklare alt” jeg trak hende ud i gangen, og videre ud af døren, uden at tage mine sko på mig eller hendes. Jeg boede jo lige overfor, så det behøvedes ikke.

Jeg trak hende ind, og takkede gud for at drengene valgte at tage hjem. Hun placerede hurtigt sig selv i sofaen, og jeg ved siden af hende. ”Sååå... hvordan er Harry endt i din seng?” hun kiggede overrasket op på mig, med munden halvt åben.

”Jeg mindes ikke at have sagt Harry’s navn?” hun så på mig med et løftet øjenbryn og et spørgende blik. Pludselig gik det op for mig, at hun jo ikke havde mødt Harry gennem mig. Han havde jo været i Holmes Chapel efter hende der Hope, hende der hans ex-kæreste. Pludselig var det som om nogle puslespilsbrikker faldt på plads.

”Hvad er dit fulde navn Sarah?” hun kiggede overrasket på mig, nok over min måde at skifte emne på, men alligevel være dybt alvorlig. ”Sarah Hope Parker? Hvorfor?” hun så nærvøst på mig, og pludselig var det som om en brik faldt på plads hos os begge. ”Åhh nej” udbrød vi i munden på hinanden, jeg forstod det virkelig ikke. Ud af alle piger i verden så faldt mig og Harry for den samme, jeg havde ellers været så påpasselig. Undgået alle piger med H under signinger, koncerter, på twitter, og mere bange for det kunne være hende.

”Hvad er det jeg har gjort” mumlede hun, mens hun lagde sit hoved i sine hænder. ”Hey det er okay, du kunne jo ikke vide det og heller ikke jeg” og med de ord kyssede jeg hende, vedvidende om hvor dumt det var af mig, og for galt dette her kunne ende.

Jeg trak mig lidt, jeg var nød til at have svar. ”Hvad lavede dig og Harry?” hun kiggede spørgende på mig, og igennem mit seriøse ansigtsudtryk, forstod hun vist at hun ville have hele historien. ”Da jeg havde været hos dig, fandt jeg slet ikke lysten til at læse mere, så jeg bestemte mig at gå ned på caféen, du ved den rundt om hjørnet”

”Da jeg kom derned, spurgte en om han måtte sidde ved mig, fordi der ingen andre pladser var, og det var så Harry. Jeg fik mig lidt af et chok, og det endte med at vi tog hjem til mig for at han kunne forklare det hele” allerede ved den korte del af historien, blev jeg nærvøs. En ting var sikkert hun havde været mig utro, det kunne jo godt regne ud, spørgsmålet var bare hvordan.

”Pludselig glemte jeg helt at vi kom sammen, og vi endte ligesom med at kysse lidt. Jeg er virkelig ked af det Lou, jeg fortryder det så meget, jeg elsker dig virkelig højt” vi blev vidst begge overrasket over hendes ord, vi havde ikke været sammen i særlig lang tid, så at hun sagde at hun elskede kom som en overraskelse.

”Undskyld Sarah, jeg elsker virkelig også dig, men jeg kan ikke” tårene rendte ned af både hendes og mine kinder, og jeg ville ønske jeg kunne trøste hende. Fortælle hende alt ville være okay, men jeg følte ligesom ikke helt for det.

”Jeg har brug for en pause, mellem os” jeg var helt nede på bunden, og mine ord havde kun gjort mit humør værre. Men jeg var nød til det, jeg havde brug for tid, tid til at tænke.

 

Så kom der lige et kapitel fra Louis synsvinkel. Ved godt den går lidt hurtigt men er pludselig under en deadline, til den 1 Oktober. Jeg er væk i weekenden, uden internet. Men sørger for at få skrevet en masse kapitler jeg kan publicere søndag, og mandag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...