Loving you is suicide (1D)

Sarah Hope Parker lever i sit savn til sin bedste ven, Harry Styles. Eller skulle man sige kæreste? Sarah og Harry har siden børnehaven været bedste venner, og meget tætte. Men Sarah begynder at få føleser for Harry, mere end venskabelige. Hun lukker sig selv ude, og falder ind i kærestesorger. Men når Harry indrømmer at han også føler noget for Sarah, sker det fantastiske. De to forelskede teenagere danner et par, og lover at støtte hinanden i alt. Men hvad sker der, når Harry bestemmer at følge sin drøm og melde sig til x-factor? Han lover at komme tilbage til Holmes Chapel, men det er alt sammen tomme løfter. Han glemmer nemlig alt om Sarah, og starter One Direction. Men Sarah flytter til London så snart hun fylder 18, og hvad sker der når man møder sin såkaldte "Kæreste" igen, men ikke lige på den måde man regner med.

36Likes
27Kommentarer
5957Visninger
AA

7. Kapitel 5.

 

Sarah’s synsvinkel:

Jeg vågnede ved at en hånd kærtegnede min kind, hvilket fik et smil frem helt fra morgenstunden. Det kunne kun være Louis, det var Louis. Hans hænder var utrolig bløde, og måden han gjorde det på mindede mig om noget. Harry, jeg mærkede allerede mit smil forsvinde en smule.

Det var gået utroligt hurtigt, med mig og Louis. Men jeg fortrød ingenting, jeg holdte virkelig af ham, det var som om han lagde et plaster på det sår som Harry havde lavet, og fyldte det i Harry havde taget med sig. Da han forsvandt ud af mit liv, Harry plejede at kærtegne min kind på præcis samme måde. Men Harry var her ikke mere, han ville aldrig komme tilbage, aldrig nogensinde.

Desuden kunne jeg virkelig godt lide Louis, som andet end bare venner. Jeg ville ønske jeg kunne sige jeg elskede ham, men det kunne jeg ikke, ikke endnu. At elske var en stor ting, specialt for mig. For hver gang jeg var blevet forelsket, og givet mit hjerte til nogen, var det blevet knust og stampet på 100 gange.

Ligesom Harry endte med, selvom han lovede aldrig at gøre det.

Jeg så ud over vandet, nede ved den lille sø.

Her var så smukt, så perfekt. Ligesom mit liv, også alligevel ikke.

Jeg var ulykkeligt forelsket, i min bedste ven, og alligevel lod jeg det blive sådan. Jeg sagde ingenting, jeg kunne ikke, for jeg vidste. At hvis jeg sagde det, endte han med at såre mig. Ligesom alle andre, hvis han overhovedet havde føleser for mig.

Hvem prøvede jeg at narre, jeg var tyk, grim, og ikke engang særlig populær. Der var absolut ingen grund til at han skulle kunne lide mig.

”Er du okay Hopie” der stod Harry, med sit perfekte smil, sine perfekte krøller, alt hans perfekte perfektion. Som han plejede at kalde mig, ’Min Perfektion Hopie Fopie” han havde mærkelige kælenavne, men jeg elskede dem.

”Jaa-a” stammede jeg for sanheden var jeg ikke var okay, jeg ville have Harry, men det ville jeg aldrig få. ”Hope jeg er nød til at fortælle dig noget” han kiggede spørgende på ham, og jeg tog hurtigt hans hånd og klemte den, for at vise jeg lyttede.

Det ville jeg altid når det var Harry, ”Jeg har prøvet at skjule det, at glemme det, jeg har prøvet alt men jeg kan ikke mere...” han kiggede seriøst på mig hvilket gjorde mig nærvøs. Var det nu han ville fortælle mig, at han hadet mig og vi ikke kunne være venner mere?

”Jeg er forelsket...” det var som om alt inde i mig ramlede sammen, selvom jeg burde være glad på hans øjne, og kæmpede med tårene røg der alligevel en forbi. Som Harry tørrede væk, ”..I Dig Hopie” straks smilede jeg stort.

”Jeg elsker dig af hele mit hjerte Hopie, vil du ikke nok give mig den ære, at lade mig kalde dig min kæreste?” jeg rystede på hovedet, mens tårene løb ned af mine kinder.

”Je-eeg kan ikk-ee-e Har-rry” stammede jeg og begyndte at hulke, han tog straks armene om mig. ”Kom nu Hopie giv det en chance” han lød virkelig bedende. ”Jeg ender med at blive såret præcis som alle andre gange” lige da jeg havde færdiggjort min sætning, kyssede Harry mig.

Hans læber mod mine, det føltes så perfekt. Jeg kyssede lige så stille med, indtil han trak sig. ”Jeg lover af hele mit hjerte og alt hvad jeg ejer, at jeg aldrig vil såre dig, så please giv mig en chance for at bevise det”. Jeg smilede stort, og lænede mig så frem for at kysse ham. Han havde vundet det her, det var sikkert.

Jeg skyndte mig at smide tankerne væk, han forlod mig og betød ingenting mere. Nu var det Louis mit hjerte tilhørte, og Louis jeg kunne lide. Og Louis jeg forhåbeligt en dag, ville elske, enda mere end jeg nogensinde elskede Harry.

Jeg slog hurtigt øjnene op, klar på en ny dag. ”Godmorgen smukke” sagde Louis, og lænede sig frem og kyssede mig blidt på munden. Hundrede af sommerfugle baskede rundt, og jeg begyndte at smile stort, hvilket Louis gengældte. Han skulle til at trække sig, men jeg tog fat om hans nakke og trak ham ned til mig, og kyssede ham hårdt, hvilket fik ham til at le. ”En der er ivrig idag?” han trak sig kort af kysset, men mere nåede han ikke før jeg trak ham ind til mig idag.

Jeg nød virkelig at tilbringe tid med Louis, og hans læber mod mine var bogstavligtalt noget at råbe hurra for. Han lod stille sin tunge glide over min underlæbe, for at bede om adgang hvilket han hurtigt fik. Vi begyndte at snave rimelig heftigt, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg var virkelig ivrig efter ham, og det var vidst nok gengældt.

Han havde hånden inde under min bluse, mens han uafbrudt kysssede mig. Vi var faldt lidt mere til ro, men han kyssede mig fortsat. ”Louiie!” fniste jeg, da han begyndte at kilde mig lidt. Jeg trak mig fra ham, men han trak mig hurtigt ind til sig igen.

”Og det er mig som skal forestille sig at være ivrig?” fik jeg grinet ud, mellem mine grin. ”Jamen vi skal ikke se hinanden hele dagen” sagde han og lavede sit hvalpeblik, som jeg helt klart ikke kunne stå for. Jeg kyssede ham hurtigt, og trak mig så fra ham for at komme op og få tøj på.

”Ja du må jo desværre undvære min skønhed idag” han gryntede lidt utilfredst, hvilket endnu engang fik mig til at grine. Jeg trak hurtigt den lidt for store t-shirt Louis havde lånt mig af, samt mine silkeshorts. Et pift kom henne fra sengen hvilket fik mig til at rulle med øjne, og trække min hvide top, og mine beige farvet højtalede bukser.

Derefter hoppede jeg hurtigt hen til Louis, og gav ham et kys. ”Jeg må smutte” han holdte mig fast, så jeg ikke kunne komme væk. ”Louu jeg er nød til at gå!” sagde jeg utilfredst over ikke at må komme hjem, ”Jamen hvorfor, kan du ikke bare blive her?” jeg rystede på hovedet. ”Jeg skal hjem og rydde hele huset op, og du skal tage imod din ven der ting”.

Mit mærkelige ordvalg fik vist Louis til at grine, ”Ven der ting?” grinede han og slap mig. Hvorefter han hurtigt gav mig et sidste kys, og lod mig gå.

”Vi ses skat” sagde jeg henne fra døren, og sendte ham et luftkys hvorefter jeg gik ud. Jeg var hurtigt hjemme i min lejlighed, da den jo ligesom var lige overfor.

 

***

 

”HAAREEEH!!” råbte en masse høje stemmer, hvilket fik mig til at holde mig for ørene, og prøvede at læse videre i min 500 siders lange bog som skulle være klar næste uge.

Ja nu tænker i sikkert, ’ehh og hvorfor så det?’ men ser i meget enkelt. Jeg havde søgt om et arbejde på et diskotek, men ikke bare hvilket som helst, nemlig en meget kendt club her i London. Da jeg ikke havde nogen form for uddanelse, skulle jeg læse den her giga lange bog, og skrive en 20 siders lang fortælling om hvad den handlede om.

Den handlede kort sagt, om hvordan man blandte drinks, og alt det man skulle vide for at arbejde der. Jeg fik den faktisk hele 2 uger før jeg mødte Louis, men havde glemt alt om den. Men da jeg var igang med at rydde op, havde jeg fundet den og sad nu fuld igang med at læse.

Jeg var lige nu på side 137 for at være præcis, men det var altså ikke godt nok. Jeg sukkede højt da nogle idioter til mine naboer, begyndte at spille mega høj musik. Efter 10 minutters, ’prøve-på-at-læse-selvom-nogle-idioter-spiller-mega-højt-musik-og-man-overhovedet-ikke-kan-koncentrere-sig’ hvad det så end hedder, besluttede jeg mig for at gå hen og banke på og spørge om de ikke ville skrue ned.

Jeg gav mig til at følge efter lyden, og sukkede endnu en gang, da jeg opdagede det var foran Louis dør. Typisk! Nu skulle jeg så til at skælde min nye kæreste ud, selvom det helt sikkert ville blive mindre pinligt end at gå ind til naboerne.

Jeg bankede på og blev overfaldt af en overglad Niall, ”Saaaraaaahhhhh!” råbte han, og det var ikke svært at regne ud han havde drukket lidt. ”Kooom iiiiinnd!!” råbte han og nærmest trak mig ind i deres lejlighed, (Louis og hans bedstevens lejlighed). ”Sarah!” jeg blev overfaldet af Louis, der efter at have krammet mig så tæt, at man kunne tro mine indvolde ville hoppe ud, slap mig og gav mig et kæmpe kys, fuld af føleser, som var 100% gengældt fra min side.

”Heey Lou” han smilede stort, ”Vil du ikke være med? Vi holder mini-fest” sagde han og lo af sig selv. Hvilket jeg fandt vældigt underligt, men ingorerede det bare. ”Desværre, jeg kom faktisk bare for at spørge om i ikke ville skrue lidt ned, jeg sidder og læser en vildt lang bog, jeg skal være færdig med næste uge, hvis jeg skal få det job jeg vil have” han smilede stort, ”Of course babe!”.

”Forresten hvilket job?” spurgte han nysgerrigt, ”Ikke noget specialt bare et på et diskotek. Han smilede igen stort, ”Hvilket diskotek?” spurgte han endnu engang nysgerrigt. ”The club” svarede jeg enkelt, ”Okay fedt, men skal jeg nok. Ses vi imorgen babe?”. Jeg smilede stort, og nikkede. Han gav mig et kort kram, og råbte så ”Harry skru’ lige ned for musikken vi har fået klager” han sendte mig et kort smil.

Han gav mig et hurtigt kys, og mimede et ’ses babe’ og gik så ind i stuen igen. Jeg fortsatte ud i gangen, da en stemme fik alt i mig til at stivne. ”Nååh dada Louuiee, fra hvem da?” råbte en glad stemme tilbage, der lød fuldstændigt som Harry, min Harry.

Selvfølgelig var det ikke ham, det var bare noget jeg bildte mig selv ind, fordi de hed det samme. Jeg hørte kort Louis svare ”Min kærrresste!! Så du har bare at skrue ned!” før jeg smækkede døren i bag mig. Det gjorde mig faktisk virkelig glad at han kaldte mig sin kæreste, foran sine venner.

Jeg mistede pludselig lysten til at læse, og bestemte mig i stedet at gå ned på caféen der lå rundt om hjørnet for at få en smootie.

Harry’s synsvinkel:

Jeg ved det var latterligt, men jeg var blevet helt ked af det at høre det med Louis. At han havde fået en kæreste, fuldstændig latterligt. Men jeg ville bare ønske det var mig der havde fået en kæreste, mig der havde fået den jeg elskede, mig der havde fået Hope.

Så jeg havde simpelthen forladt vores lille ’Velkomsfest’ med den undskyldning, at jeg havde brug for luft. Nu var jeg altså på vej ned til caféen på hjørnet, for at få en af de kendte smooties de solgte derhenne. De mindede mig, på en god måde om Hope. Hun elskede smooties, og jeg plejede altid at gå på en smootiebar i Holmes Chapel med hende.

Jeg gik ind, og en dejlig duft mødte mig. Cookies, kaffe, kakao, kage, tærte, og smooties, den sædvanelige café duft. Den var så dejligt indbydende, og hyggelig. Jeg gik hen til kassedamen, og trak mine solbriller af, som jeg havde haft på, selvom der egentlig ingen sol var. Pga. Fansne selvfølgelig, det sidste jeg havde brug for lige nu, var en kæmpe skrigende flok fans.

”Hej hvad kan jeg hjælpe med” sagde ekspetienten, med den sædvanelige tone, der viste at hun kedet sig. ”Ehhm en smootie, med hindbær og banan tak” hun tastede noget ind på kasseapparetet, ”9 pund” sagde hun og smilede. Hun kiggede op, og udstødte et gisp da hun så hvem jeg var. Jeg smilede bare til hende, stak hende 20 pund, og mumlede et ”Behold resten” tog min smootie, og gik så ned imod et bord.

Der var ingen pladser frie, kun en helt nede i hjørnet ved vinduet. Jeg gik derned imod, og bemærkede at der allerede sad en pige. Hun kiggede trist ud af vinduet og sad med præcis den samme smootie som mig. ”Undskyld, må jeg sidde her?” spurgte jeg høfligt, og i det hun kiggede op imod mig, var jeg lige ved at få min smootie galdt i halsen.

Jeg hostede hysterisk, til jeg fik det under kontrol igen, hun så også rimelig overrasket ud, hun havde nemlig tabt sin smootie. Der sad hun nemlig, smuk som altid, et sødt smil, perfekt som jeg huskede hende. Der sad Hope, som jeg sådan havde savnet, lige så overrasket som mig

 

- Beklager kapitlet er så langt.

Så mødte hun endelig Harry, og han mødte hende. Hvad tror i nu der sker, og finder hun ud af at han faktisk er hendes kæreste bedste ven?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...