Loving you is suicide (1D)

Sarah Hope Parker lever i sit savn til sin bedste ven, Harry Styles. Eller skulle man sige kæreste? Sarah og Harry har siden børnehaven været bedste venner, og meget tætte. Men Sarah begynder at få føleser for Harry, mere end venskabelige. Hun lukker sig selv ude, og falder ind i kærestesorger. Men når Harry indrømmer at han også føler noget for Sarah, sker det fantastiske. De to forelskede teenagere danner et par, og lover at støtte hinanden i alt. Men hvad sker der, når Harry bestemmer at følge sin drøm og melde sig til x-factor? Han lover at komme tilbage til Holmes Chapel, men det er alt sammen tomme løfter. Han glemmer nemlig alt om Sarah, og starter One Direction. Men Sarah flytter til London så snart hun fylder 18, og hvad sker der når man møder sin såkaldte "Kæreste" igen, men ikke lige på den måde man regner med.

36Likes
27Kommentarer
6082Visninger
AA

2. Kapitel 1.

 

Sarah’s synsvinkel:

Jeg vågnede endnu en morgen, de var efterhånden begyndt at være det samme. Dag efter dag, som en kedelig rutine. Som var umulig at bryde, ja sådan er mit liv. Som om det ikke engang er startet endnu, det venter på noget. Noget bestemt, en person, en helt bestemt person. Nemlig Harry Styles, min allerbedste ven, og min kæreste. Jeg mærkede stille tårerne presse på, jeg savnede ham så forfærdeligt. Jeg elskede ham af hele mit hjerte, og min sorg var ubeskrivelig. Jeg havde prøvet alt, men alt jeg kunne tænke på var ham.

Idag var special, vores 2 års dag. Tænk for bare 2 år siden, mødte Harry’s læber mine for første gang. Efter 8 års venskab, fandt vi endelig sammen. Hvor jeg dog bare ville ønske han aldrig var taget af sted, for det her var forfærdeligt. Det var som at vide at man havde mistet en, mistet en man virkelig holdte af. Men at han alligevel var derude et sted, og man ved at man ingenting kan gøre ved det.

Jeg mærkede noget vådt ramme min hånd, og straks strømmede tårene ned. Som var det et  væddemål, hvem der kom først. Men det gjorde lige ondt hver gang, alt mindede mig om ham. Alt, det var som at blive dræbt indefra. Men alligevel blive efterladt levende, bare for at leve med smerten og sorgen af at have tabt. At have mistet, det man holdte allermest af.

Indebrændt, det var hvad jeg var. Jeg var flyttet til London for 2 måneder siden, da jeg fyldte 18. Jeg kunne ikke tage alle minderne om Harry, de brændte mig op indefra. Det var ikke fordi det var blevet meget bedre, men lidt hjalp det dog.

Jeg havde stadig ingen venner, hvilket nok skyldtes at jeg ikke havde været særlig meget udenfor siden jeg kom. Jeg måtte se at komme videre, og indse han ikke kommer tilbage. Indse at jeg ikke behøvede ham, for at være glad. Og det var lige præcis hvad jeg havde tænkt mig.

Jeg nærmest hoppede op i en mærkelig bevægelse, og ind mod mit Walk-in closet. Jeg fandt et par højtalede shorts i en pæn creme farve, og en hvid top med 3 små knapper. Jeg fik hurtigt taget tøjet på, og gik ind mod badeværelset.

Jeg valgte hurtigt at glatte håret og ligge lidt mascara, jeg gik ikke så forfærdeligt meget op i mit udseende. Men lidt pæn kunne man da godt være, nu når man skulle have nogen venner. Jeg gik hen imod elevatoren, men valgte alligevel at tage trappen. Jeg manglede lidt motion, nu når jeg havde været inde i 100 år.

Jeg trådte ud af døren i opgangen, og mærkede den kolde vind ramme mig. Det mindede mig om Harry, han havde givet mig den kolde skulder. Efterladt mig helt alene, dagene var mørke når han ikke var her. Hvem prøvede jeg at narre, hvordan skulle jeg nogensinde komme videre. Jeg rystede tankerne af mig, selvom jeg vidste de ville komme tilbage. Det gjorde de altid, kom snigende tilbage. Hånede mig med hvor fedt Harry sikkert havde det lige nu mens jeg stod her forelsket, og alene.

Jeg tog endnu et skridt frem, og mærkede noget hårdt imod mig. Før jeg vidste af det lå jeg på den kolde asfalt og ømmede mig, ”Ej det må du altså virkelig undskylde, jeg så dig virkelig ikke” sagde en rimelig oprevet stemme og rakte en hånd ned imod mig. Jeg tog imod den og lod mig hive op, ”Det gør ikke noget, det kunne ske for en hver” svarede jeg kort, og mærkede hvor hæs min stemme var. Men hvem skulle jeg også have snakket med, jeg var jo altid alene, kedelig og ensom.

Jeg kiggede op i nogle bløde, varme og brune øjne. ”Jeg er Louis” sagde han og rystede min hånd, han allerede havde fat i. Hvilket fik mig til at fnise lidt, ”Sarah” svarede jeg sødt og betragtede ham kort. Han havde brunt hår som sad perfekt, en rimelig muskuløs krop, og nogle virkelig pæne øjne. Men ikke så pæne som Harry’s. Ingens øjne i hele verden slog Harry’s grønne, indbydende øjne. Jeg fik hurtigt jaget tankerne væk, og sendte Louis et smil.

”Vi ses lige pludselig Sarah” sagde han og med de ord, forsvandt han ind af døren til opgangen. Det fik mig til at smile lidt. Måske kunne det alligevel blive en god dag, og måske ville denne såkaldte Louis blive en god ven. 

Med smilet på læberne begyndte jeg stille at gå ned mod Hyde Park, jeg havde brug for at tænke.

 

***

 

Jeg sad på en bænk nær en lille sø, her var smukt, hvilket mindede om Harry. Siden han forlod mig var alt blevet hårdt, og umuligt. Dagene var mørke uden ham, luften var svær at indånde. Man kunne ikke sove, alt hvad der kørte rundt i tankerne på en var hans ord. ”Jeg elsker dig Sarah” det er den del af det, jeg ikke kan glemme.

Jeg blev dræbt hver gang jeg tænkte på ham, som at blive myrdet. Af sig selv og sine tanker, som selvmord. At elske Harry var det rene selvmord, en umulighed. En smerte som var til at skrige over så ondt gjorde det, dumt var det. Jeg burde glemme ham, komme mig over ham. Men det var desværre endnu en umulighed, for savnet til ham var alt for stort, savnet af hans stemme, hans øjne, hans smilehuller, hans krøller, hans kropsvarme mod min, hans læber mod mine. Før jeg vidste af det strømmede tårerne endnu engang ned af mine kinder, men denne gang gjorde jeg ingenting for at stoppe dem.

Min verden er ved at bryde sammen, det var det sidste jeg tænkte før alt blev sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...