Kærlighed gør blind 2 - 1D Julehistorie

Casie Mason er tilbage, men denne gang er hun kendt for, at date den verdens berømte Niall Horan fra One Direction. Der er nu gået tre år siden de mødtes første gang, og de sidste to år har været noget af et paradis - for nogle parter. Det har været rigtig hårdt for hende at undvære sin bedre halvdel i en lang periode, men hun glemmer straks den smerte, når Niall kommer hjem til jul og overrasker hende med blomster, gaver og en masse kærlighed. Men selvom Niall er en fantastik fyr, så har han gjort noget som han siger han fortryder. Nemlig at kyssemøsse med den berømte X Factor dommer, sangerinde og skuespiller, Demi Lovato. Mon Casie finder ud af det? Og hvis hun gør, vil hun tage hævn? Bliver det mon en jul de begge aldrig vil glemme? Dette er 'Kærlighed gør blind 2 - Julehistorie'.

18Likes
50Kommentarer
3670Visninger
AA

9. 7. december.

'7. december 2012

Kære dagbog. I dag skal jeg ud og jule shoppe med Niall, MaryRose og Frederick. Det er en fredag, så alle butikker har åbnet til 10, det vil sige at vi har masser af tid. Forhåbentlig har jeg nok tid til at finde ud, hvilken hårgelé jeg skal købe til Zayn. Og hvilket spejl. Det lyder totalt bøsse agtigt, men altså. Ziall? Helt seriøst? En bromance? Directioners kan opdigte de mest underligste ting, men alligevel er det da lidt sødt. Zayn og Niall. Awwwwweh. 

- Casie Mason x'

 

***

 

Jeg fik hurtigt tørret mit våde hår med en føntørre. Nu sad både håret og tøjet godt, og makeupen var pænt lagt. Jeg rejste mig bevidst op fra stolen, og gik hen til det store spejl, for at se mig færdiggjort. Mine jeans var nogle ret normale cowboy jeans, trøjen var rød med nogle flotte mønstre i toppen og i ærmerne. Skoene var nogle brune læder boots, som er ligeså seje som de lilla, og som tilbehør havde jeg en fed hue med farver og mønstre og en Louis Vuitton taske. (Link i kommentar) 

Døren til værelset gik op, og den storslående Niall Horan fra One Direction trådte ind med sit meget sødt sæt tøj. Nogle sorte busker, en orange trøje med en hvid krave indevendig. Han kom smilende hen til mig, og holdte rundt om mig bagfra. Stille flettede han sine fingre ind i mine, og der steg en varme og glæde ikke kun inden i mig, men også i ham. Det holdte han ikke skjul på, da han rødmede. 

"De venter dernede.", hviskede han i mit øre, og derefter kyssede det. Varmen i mig steg højere, og nu måtte jeg være på en 40-50 grader. 

Han slap mig, og tog mig i stedet i hånden og slæbte mig med ud på gangen og ned af trapperne, hvor MaryRose og Frederick ventede. 

"Endelig! Lad os smutte.", sagde Frederick, og åbnede hoveddøren, hvor vi alle fire trådte ud. Hånd i hånd, begik Niall og jeg hen til bilen, hvor han åbnede bildøren for mig. Med et smil steg jeg ind, efterfulgt ham. Vi klikkede begge vores seler. 

"Så kører vi.", sagde Frederick og startede for bilen. Jeg lagde forsigtig mit hoved ned på Nialls skulder, som han tydeligt havde trænet godt og grundigt. Min højre hånd lå stadig flettet ind i hans, og det føltes virkelig godt. 

"Niall? Hvad tid kommer de i morgen?", spurgte min mor om og drejede hovedet, så de kunne have øjenkontakt. Når ja for fanden. Drengene ville jo komme i morgen og blive her til.. Jeg har ingen idé. 

"Ved fire tiden. Så vi burde måske også handle ind, for de er altid sultne efter en flyvetur.", svarede Niall roligt og nussede min håndoverflade med sin tommelfinger. 

"Det er noteret.", sagde hun og vendte sig om igen, for sikkert at skrive det ned på mobilen. 

"Hvor har i tænkt jer de skulle sove?", spurgte jeg ind til og løftede hovedet fra Nialls skulder. Han sendte mig et blidt smil, som jeg hurtigt gengældte. 

"Nede i kælderen. Vi har fået lavet det gamle værelse om.", svarede Frederick uden og skænke mig et blik. Han skulle så også holde øje med vejen, for ellers ville vi alle ende på hospitalet senere, og jeg har ikke den store interesse i og holde jul på et hospital. 

"Flere overraskelser..", mumlede jeg og kiggede ud af vinduet. Jeg fik et lille puf fra Niall af, hvilket fik mig til og se på ham. Hans ansigtsudtryk var ikke længere kærligt, derimod så han meget bekymret på mig. 

"Er du sikker på, at det er i orden at de holder jul her?", spurgte han og sendte mig et svagt smil. Selvfølgelig havde jeg håbet at det bare skulle være os, men det skader vel ikke at de også er her. Som sagt før, så savner jeg dem jo meget. 

Jeg nikkede ivrigt: "Det er helt fint.". Jeg rettet blikket ud af vinduet igen, og det gik op for mig, at vi allerede var ankommet til centret. Det var da hurtigt. Havde vi taget en omvej? 

Vi alle fire klikkede vores seler op, og gik ud af bilen, hvorefter den blev låst. Niall tog fat om livet på mig, og vi begik os hen til bygningen. Med det samme da vi trådte ind, stødte vi på den dejlige duft af brændende mandler, og den høje, men gode julemusik. Nogle mennesker gik klædt i rødt tøj og nissehuer. De skulle forestille at være nisser, som delte flyers ud til alle og enhver. Jeg plejer normalt bare og ignorere dem.

"Vi mødes her igen klokken fem, hvorefter vi tager på restaurant.", sagde MaryRose og kiggede skiftevis på os alle. Vi nikkede bare, og så var Niall og jeg godt på vej væk.

"Hvor skal vi starte?", spurgte han og kiggede rundt i centret. Hvis det overhovedet var muligt, for folk gik frem og tilbage mellem butikkerne og spærrede vejen for andre. Men, hvad kan vi gøre? Det er jul og december. Alle har travlt med og købe gaver til alle. Ret belastende.

"Jeg har virkelig inden idé.", svarede jeg og kiggede fortabt rundt. Jeg skimte dog lige hurtigt en gruppe af piger, som stod ved springvandet og iagttog os. Alle pigerne tog hurtigt deres mobiler frem, og med det samme, gik det op for mig at det var Directioners. Det havde jeg dog ikke gennemtænkt. Selvfølgelig ville Niall blive opdaget, og vi ville ikke kunne få fred. Herligt. 

"Vi kun-"

"-Lad os gå hen og få noget og æde.", afbrød jeg og trak ham gennem menneskeflokken. Op til flere gange, hørte jeg Niall sige undskyld til utallige mennesker, som han kom til og gå ind i. Jeg derimod var røv ligeglad, for de andre mennesker havde heller ingen respekt for mig. 

"Casie, hvor skal vi hen?", kom det fra Niall, som stod forpustet ved siden af mig. Jeg kiggede rundt, for at se, om der var et spise sted, hvor der ikke var mange mennesker. Desværre var alt optaget. Og det blev ikke bedre af, at pigerne som havde opdaget os, havde fulgt efter os, og kom nu løbende i mod os med kamera og papir flyvende. Jeg så bekymret på Niall, for jeg vidste at han godt kunne blive skræmt af fans, hvis de kom råbnede efter en, hvilket jeg forstod fuldt ud. 

Pigerne var ikke langt fra os, men jeg tog alligevel fat i Nialls hånd og trak ham med mig. Han faldt næsten over sine egne ben. Måske burde jeg ikke være for hård. 

"NIALLLLLLLLLL!", kom det fra pigerne, som stadig løb efter os. 

"Casie! Vi bliver nød til og stoppe!", udbrød Niall pludseligt og slap min hånd. Jeg stoppede med og løbe, og så Niall blive omringet af piger. Gruppen af piger blev større og større, og selv nogen forældre kom hen for at tale med ham. Irriteret og lidt skuffet fandt jeg mig en sten bænk og satte mig på den. Det var ikke fordi jeg ikke ville have at han ikke skulle snakke med fans, men jeg ville bare have ham for mig selv. Jeg havde ham trosalt kun i den her måned, og så ville han tage tilbage til England og derefter et helt andet land med drengene. Og hvornår skulle jeg så se ham igen? Er det virkelig så meget at be om? 

Et prik fik jeg på skulderen, og jeg så op. Niall stod med et halvt trist ansigt og han rakte sin hånd ud, for at hjælpe mig op, selvom jeg udmærket godt kunne selv. Jeg tog dog stadig i mod den, og han kyssede mig blidt på kinden. 

"Undskyld Casie. Du vidste jo godt at dagen ville komme til og foregå sådan her.", sagde han og kyssede den igen. Nej, det vidste jeg faktisk ikke, for det havde jeg ikke tænkt på. 

"Ja..", løj jeg og kiggede ind i hans blå øjne, som hypnotiseret mig. 

"Nå, men kan vi gå nu? Vi skal have fundet gaver til drengene.", svarede jeg og tog fat i hans hånd. 

 

***

 

"Hvad synes du om den her?", spurgte jeg og holdte en sort skjorte op i luften så Niall, som stod tre borde væk fra mig kunne se den. Han så nysgerrigt på den, men derefter rystede han på hovedet: "Han har allerede sådan en.". Skuffet lagde jeg den tilbage på bordet foran mig, og begik mig hen til nogen af de andre. Det var ikke lige nemt og finde tøj til Liam Payne, som allerede havde alt. Men jeg havde da allerede fundet gaver til Louis, Harry og Zayn, også selvom Zayn ikke holder jul. Men alle skal jo have en gave engang i mellem. 

Mine øjne faldt over en hel masse trøjer og skjorter, som lå foldet og perfekt på bordene, men ingen af dem råbte til mig. De var alle ens og kedelige i farverne, men jeg vidste heller ikke, hvad Liam var til. 

"Find noget lilla. Han kan godt lide lilla.", sagde Niall, som åbenbart havde fulgt med mig. Lilla? Virkelig? Den var ny. Eller nej. Justin Bieber kunne også godt lide lilla. 

"For eksempel sådan noget her!", sagde Niall og gik lige forbi mig. Han næsten løb hen til ende bordet, og straks løftede han en lilla ternede skjorte op i luften. Den var sådan okay, men herfra lignede den blå. Fuck det, vi tager den sku. 

"Det var så lidt.", sagde han da han nåede mig. Jeg smilede taknemlig til ham, inden jeg tog i mod skjorten. den var lilla/blå. Så det var nu ikke helt ved siden af. 

"Lad os gå til kassen.", sagde han og fulgte mig hen til kassen. Jeg lagde skjorten på bordet og ventede tålmodigt på, at den ville blive pakket ind. Jeg gav kassedamen pengene, og så smuttede vi ud af butikken igen. 

Mit blik faldt ned over mit armbåndsur, og den viste 17.45. 

"Vi skal hen til indgangen. Klokken er 17.45. Det er æde tid!", jublede jeg og han undslap et højlydt grin, så det fik de mennesker, som gik forbi os til og kigge underligt. 

"Så lad os da komme afsted.", svarede han, hvorefter vi gik hen til indgangen. 

 Vi nåede den lige da den slog 17.53, og MaryRose og Frederick stod og ventede på os.

"I har vist fået shoppet.", sagde jeg og kiggede rundt på de mindst 15 poser. Min mor undslap et grin: "Jamen i lige måde.". Jeg kiggede ned på mine og Nialls poser. Til sammen havde vi mindst 18 poser, og det er meget for sådan en som mig. Men jeg fik så også rabat på de fleste ting, fordi det er jul. Og fordi Niall spurgte om jeg ikke måtte få det, og de svarede alle sammen ja, fordi han er Horan. 

"Skal vi få os noget og spise?", spurgte Frederick og så forventningsfuldt på os. Vi svarede alle ja og nikkede med hovederne. Med poser i begge hænder begik vi os alle hen til den restaurant vi alle fandt mest spændende. Det blev så en italiensk restaurant, og jeg vidste præcis, hvad jeg ville have og spise. SPAGHETTI BOLOGNESE! 

MaryRose fandt os et bord til fire, og vi slog os alle ned, selvom vi havde en smule besvær med poserne. Niall og jeg på den ene side og MaryRose og Frederick på den anden. En pige kom hurtigt hen til os. Hun havde langt, blondt hår og hendes former gemte hun i hvert fald ikke. Lad os bare sige, at hendes bryster nærmest hang udover hendes top, som åbenbart var en del af hendes uniform. I starten troede jeg at det var en syg fan, men det viste sig at hun var en tjener. Hendes bryster hænger åbenbart ikke langt nok ud til, at en porno side vil have hende som model og skuespiller. 

"Hvad kan jeg hjælpe med?", spurgte hun med den mest skinger stemme, jeg nogensinde havde hørt. 

"Vi to vel gerne dele en stor pizza, og det skal være den med svampe, ost, skinke og oksekød.", svarede Frederick venligt. 

"En stor pizza ja. Hvad med dig?", spurgte hun og hentydet til mig, da Niall stadig sad fast i menuen. 

"En spaghetti bolognese tak.", svarede jeg og smilede falsk. Hun nikkede bare, og ventede nu på, at Niall skulle sige noget. Forsigtigt sank han menukortet, og lige da han skulle til og sig noget begyndte pigen at hvine: "Oh my dear God! DU ER NIALL HORAN FRA ONE DIRECTION! OMG! Må jeg tage et billede med dig?". And here we go again. Jeg ville nok aldrig få Niall for mig selv. Suk. 

 

***

 

Jeg smed poserne fra mig, da jeg kom ind på værelset, og derefter smed jeg mig selv ned i sengen. Jeg undslap et unødvendigt højlydt suk, og det fik åbenbart Niall til og små grine. 

"Du må være træt var?", spurgte han drillende og satte sig på sengen. Duh? Vi er lige kommet hjem, fra årets største shoppe dag. 

"Jeg er helt smadret.", svarede jeg udmattet og lagde mig om på siden, så jeg kunne se ham. Han lagde en hånd på min side, og kørte den op og ned. Det gav en kildende fornemmelse, og det gjorde sådan at der voksede et smil på læberne. I flere minutter lå jeg bare og stirrede på ham, og han sad bare og stirrede tilbage. Jeg kunne stadig ikke helt forstå, at han var her sammen med mig. Det var uvirkeligt på så mange måder. 

"Hov, jeg har glemt at give dig den her.", sagde Niall pludseligt og rejste sig fra sengen. Hans jakke, som han havde smidt på stolen, gik han hen til og gravede ned i en af dens lommer. Han kom hurtigt tilbage, og satte sig det samme sted. Jeg rejste mig op i sengen, for bedre at kunne se. Han rakte mig en lille æske, som godt kunne minde om en forlovelses æske, men den her æske var lidt for stor. 

"Den her er til dig.", sagde han i en blid tone, og med et åbnede jeg den. Det største smil faldt over mine læber, da jeg så at der lå et guld armbånd nede i æsken. Mit blik rettede jeg derefter op på Niall og han sad med også med et smil. 

"Kan du lide den?", spurgte han dumt. Eller jeg synes det var dumt. Jeg nikkede ivrigt: "Jeg elsker den! Tak Niall!". Hurtigt lod jeg mine læber ramme hans blidt og passioneret. Den samme eksplosion gentager sig selv inden i mig, hver gang vores læber mødes. Det er som om vi er skabt for hinanden, for vores læber passer også så skide godt sammen. Den måde vi formere dem efter hinandens. Det er ubeskriveligt. 

 

---

Hej læsere. 

Så fik i det kapitel. Synes det var meget detaljeret, men det har i vel ikke noget i mod? I dunno, men i morgen kommer jeg til og skrive om de andre drenge. Yaaaaaaaay! :-) 

Og har i hørt det hjerteknusende? I følge de store accounter af 1Dnews på Twitter, så har Harry og Taylor datet siden Oktober! OKTOBER VENNER! Jeg fatter ikke at de har holdt det hemmeligt i så lang tid, men jeg er rigtig glad på deres vegne. Shipper i Haylor? 

/Rilz xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...