Kærlighed gør blind 2 - 1D Julehistorie

Casie Mason er tilbage, men denne gang er hun kendt for, at date den verdens berømte Niall Horan fra One Direction. Der er nu gået tre år siden de mødtes første gang, og de sidste to år har været noget af et paradis - for nogle parter. Det har været rigtig hårdt for hende at undvære sin bedre halvdel i en lang periode, men hun glemmer straks den smerte, når Niall kommer hjem til jul og overrasker hende med blomster, gaver og en masse kærlighed. Men selvom Niall er en fantastik fyr, så har han gjort noget som han siger han fortryder. Nemlig at kyssemøsse med den berømte X Factor dommer, sangerinde og skuespiller, Demi Lovato. Mon Casie finder ud af det? Og hvis hun gør, vil hun tage hævn? Bliver det mon en jul de begge aldrig vil glemme? Dette er 'Kærlighed gør blind 2 - Julehistorie'.

18Likes
50Kommentarer
3405Visninger
AA

4. 3. december.

'3. december 2012

Kære dagbog. Jeg fik talt med både Liam og Niall i går. Og ja. Jeg er overlykkelig over at høre hans stemme. Det gav virkelig et sus i mig. Noget jeg virkelig bare har savnet det sidste lange stykke tid. Nå, men han skal optræde i dag på Madison Square Garden. MADISON SQUARE GARDEN DAGBOG! Det er der, hvor man markere at man er nået til tops. Og det har de virkelig. Det er velfortjent. Er så stolt af min dreng. :)

Men, der var dog noget der undrede mig i går. Han lagde på ret hurtigt. Jeg nåede ikke og svare ham, før han bare lagde røret på. Lige der følte jeg mig ret.. Forladt. Måske ville han af med mig? Måske frygtede han, at jeg skulle sige et eller andet. Det kunne også være, han blev bange for at svare på nogle af mine spørgsmål, for han var ret fraværende. Pyt. Jeg har snakket med min dreng, og det er det der tæller.

- Casie Mason x'.

 

***

 

Selvom jeg havde fået tidlig ferie fra skole, skulle jeg stadig tidlig op. For jeg skulle nemlig på arbejde, i en café. Klokken slog nu 7.30, og jeg skulle være der halv 9, så jeg havde godt en time at gøre mig klar i. 

Fordi jeg var så træt, lå jeg stadig og spekulere på ting i min seng. Jeg sukkede opgivende ud i værelset, da jeg indså at jeg nok burde tage mig sammen. Jeg rejste mig træt op i sengen, og gned mine øjne. Mine fødder sneg sig ind i de lyserøde futter, som lå ved siden af, og derefter træskede jeg mig ud af værelset, og ind på badeværelset. Der tændte jeg for det varme vand inde i brusebadet, og ventede tålmodigt på, det skulle blive varmt. 

Efter sekunders ventetid, var vandet endelig blev varmt, så jeg tog mit nattøj af og smed futterne fra mig, hvori jeg begik mig ind i badet. Vandet fra bruseren, faldt ned over min nøgne krop og det føltes dejligt. 

Da jeg var mindre ville jeg synge i badet, men nu stod jeg og tænkte om livet. Og det jeg tænkte mest over, var selvfølgelig Niall. Det har stadig ikke helt faldet mig ind, at jeg snakkede med ham efter lang tid. Men alt det der undrede mig i går, undrer jeg mig stadig om i dag. Hvorfor han lagde på så pludseligt? Uden jeg fik sagt noget.. 

Da jeg syntes at mit hår og min krop var ren nok, slukkede jeg for bruseren, og vred vandet ud af mit hår. Jeg stak derefter en hånd ud af forhænget, og tog fat i håndklædet. Jeg tørrede først min krop, og bagefter mit hår. Jeg tog et andet håndklæde, og bandt det rundt om mig, hvori jeg derefter trådte ud af brusekabinen. Jeg bøjede med ned, for at samle det beskidte tøj op fra gulvet, som var dejlig varmt. Med håndklædet bundet om mig, og det beskidte tøj under armen, gik jeg ud af badeværelset og ind på mit værelse, hvor det første jeg gjorde var at smide tøjet ned i tøjkurven. Mine ben begik sig så hen til klædeskabet, hvor min ene hånd åbnede det. 

Hvad skulle man tage på i dag? Jeg skulle jo bare stå i en café, men man må da gerne se lidt pæn ud. 

Efter jeg havde stået og spekuleret om, hvilket tøj jeg skulle tage på, ente det med nogen brune jeans, en hvid striktrøje med en stor ugle på, og en grøn tyk jakke. Skoene jeg valgte var lilla, og jeg syntes selv at det var nogle ret fede boots. (Link i kommentar)

Jeg gik derefter hen til en skuffe, hvor jeg havde mit undertøj. Mine hænder tog bare det, der så mest behageligt ud. 

Med det rene tøj under armen, gik jeg over til sengen, hvor jeg smed håndklædet fra mig, og tog mit andet tøj på. Det brugte jeg ikke mere end 5 minutter på. 

Jeg kiggede hurtigt på uret. Den viste 7.55, så jeg havde stadig okay god tid. Med håndklædet som lå vådt på dynen, tørrede jeg lige lidt mere af mit hår, hvilket resultere i at mine små krøller kom frem. Aldrig havde jeg haft krøller, men pludselig kom de. Weird right? 

Igen smed jeg håndklædet fra mig, og gik derefter hen til et hvidt bord. Jeg satte mig foran det, og kiggede direkte i mine øjne i spejlet. Et lille og svagt smil gled hen over mine læber. Tre år var gået, og det eneste der havde forandret sig angående mit udseende, var mit hår og min ansigtsform. Den var blevet mere spids i hagen, efter at have et rundt hovedet i 16 år. 

Mit blik faldt hen over mit makeup, og der gik ikke længe før mine hænderne gik igang med og pynte mit ansigt. 

Noget tid efter, kiggede jeg igen på uret. 8.15. Hvor var jeg dog i god tid i dag. 

Jeg tog min hårtørre frem, og tørrede mit lange, brune og nu krøllede hår. Der gik heller ikke specielt lang tid, måske 3 minutter. 

Med et sidste kast i spejlet, gik jeg tilfreds ud af værelset, og ned ad trapperne. Jeg kiggede hurtigt ind i køkkenet, bare for at se om min mor var taget på arbejde. Det var hun, da jeg ikke kunne få øje på nogen.  

Lige inden jeg åbnede hoveddøren, tog jeg nogle hvide vanter på, og en hvid hue med mønstre og kaninhale (Link i kommentar), og derefter mine nøgler som lå i en taske samt mobilen, lipgloss og andre ting. Og så var det ellers bare ud. 

 

***

 

Selvom det havde sneet de sidste to dage, så var det ikke særlig hårdt at kæmpe sig gennem sneen. Faktisk lå der intet sne på vejene, da det blev ryddet hver morgen. Mine ben arbejdede med og træde ned i pedalerne, og efter ikke så super lang tid, var jeg allerede kommet hen til caféen. Den lå så også kun 3 gader væk.

Jeg svang mig selv af fra cykelsædet, låste den, og lod den læne sig op ad muren. Jeg gik dernæst ind af døren, og der hørtes en klokke. Jeg havde altid hadet den. Den er så irriterende! Men den fortæller da, om der er kommet kunder. Praktisk, men irriterende. 

En fyr kom frem bag en dør, med forklæde på og håret sat. Han sendte mig et smil, og jeg gengældte det med det samme. Okay. Det var måske en løgn, det med at alle mine venner var taget på ferie. For det havde Ryan ikke.

Ryan Parker. En 19 årige fyr, som jeg mødte gennem Hannah. Og takket været Hannah, måtte Ryan gå rundt i et helt år, og være totalt forelsket i mig, hvilket gav store konsekvenser. For det første, var jeg sammen Niall. Og det vidste han godt, men alligevel faldt han for mig. Og til sidst ente det med, at jeg mistede en rigtig god ven. Men heldigvis blev vi venner igen, efter at han var kommet over mig, da han havde fundet sammen med sin søde kæreste, Victoria. 

"Hey Cat.", sagde han da jeg trådte ind bag disken. Han trak mig ind i et dejligt, varmt kram. 

"Hey Ry.", svarede jeg og lod hans dejlige mande parfume borede sig ind i mine bihuler. Han duftede kraftedeme også godt hele man. Det var til og blive syg af. Eller nej. Men.. Org. -.-

Og så havde jeg aldrig forstået, hvorfor Hannah og Ryan kaldte mig for Cat? De har aldrig ville fortælle mig det, og jeg havde alligevel også opgivet at spørger ind til det.

"Er du klar til 7 timers lang arbejdsdag?", spurgte han idet jeg gik ind af den dør, Ryan lige var kommet ud af.

"Helt klart.", svarede jeg ironisk og lagde min jakke og min taske fra mig på et bord. Jeg bandt derefter mit hår op i en høj hestehale. Vi skulle nødig have at mit hår landede ned i maden og drikkevarene. 

Jeg gik ud af døren igen, og jeg fik kastet et forklæde i hovedet på mig. Ryan forfanden.

"Ih tak.", vrissede jeg og han undslap bare nogle grin. Jeg rullede med øjnene af ham og tog forklædet på.

"Har jeg nogensinde fortalt dig, hvor sexede du ser ud i et forklæde?", kom det fra ham med en sexede stemme. Jeg tog fat i en vaskeklud og slog ham med det. Han beskyttede sig selv, ved og at lægge armene over kryds, foran hovedet. Vi grinte begge to, og jeg fandt faktisk det her underholdende. 

"Undskyld mig?". 

Jeg stoppede med og slå ham, og vi stoppede begge med og grine. Vores øjne var rettet på en ældre dame, som stod på den anden side af disken. Hun stod og så alvorligt på os.

"Kan jeg hjælpe dig med noget frue?", skyndte Ryan sig at sige, og jeg forlod ham alene med hende, eftersom jeg gik hen til bordene for at tørre dem af.

Lidt efter hørte jeg fodtrin blive højere, hvilket fik mig til og vende mig om og se. Ryan og den ældre dame, var på vej mod mig.

"Du kan sætte dig her frue, og så kommer jeg med din kaffe og kage.", sagde Ryan og trak stolen ud for damen. Hun så taknemlig på ham, og bagefter begik vi os væk.

"Det var akavet.", kom det fra ham da vi nåede disken. Jeg nikkede bare som et tegn på, jeg var enig. Vi reagerede begge på den velkendte klokken som lød igen. To piger på 14 år gik jeg ud fra, kom gående hen til os med et smil på læberne. Den ene så sig omkring, mens den anden kiggede på menuen, som stod ved kassen. Ryan gav mig et blik, som betød at jeg skulle tage denne omgang. Igen nikkede jeg, og vendte mig mod pigerne med et smil.

"Kan jeg hjælpe jer med noget?", spurgte jeg og kigges skiftevis på dem. De mumlede noget, som jeg ikke kunne høre.

"Ehm.. Jeg kunne godt tænke mig en kop varm kakao.", sagde den ene.

"Lav to.", skød den anden pige ind med.

"To varme kakaoer kommer straks.", svarede jeg og vendte ryggen til dem. Jeg gik hen til kakao maskinen, tog to kopper og lagde dem under maskinen. Min finger trykkede på nogle knapper, og ellers lavede maskinen det hele selv.

Kort tid efter var begge kopper fyldt, så jeg tog to låger og satte dem på. Jeg tog dem op i begge hænder, og gik hen til disken igen, hvor jeg lagde dem på bordet. Jeg tastede derefter prisen ind på kassen. 

"Det bliver lige 2£.", sagde jeg og smilede til pigerne. De lagde begge et pund på bordet, og mine hænder tog dem op og lagde dem i kassen. 

"Hej hej. Fortsæt god dag.", sagde jeg med et falsk smil.

"I lige måde Casie Mason.", svarede de og sendte mig et smil. Min krop stivnede for nogle sekunder. Enten havde de læst mit navneskilt, eller så vidste de bare at jeg var sammen med en af medlemmer fra verdens største fænomen. Jeg havde stadig ikke vænnet mig til, at folk vidste hvem jeg var. Jeg plejede og være lidt af den usynlige pige, men sådan er det overhovedet ikke længere. 

 

***

 

"Nå, det var en lang og kedelig dag, som altid hva?", kom det fra Ryan, som låste døren af til caféen efter jeg trådte ud.

"Lang og kedelig ja, men vi tjener penge.", svarede jeg og småfnes. 

"Og penge er godt.", svarede han og smilede. Jeg gengældte det blot. Jeg kiggede på cykellen, som var blevet dækket af lidt sne. Jeg vendte derefter blikket mod Ryan.

"Nå, men vi ses på onsdag ik?", spurgte jeg og kløede mig på hagen. Derefter tog jeg mine vanter og hue på. 

"Jeps.", svarede han og trak mig ind i et kram. Vi slap hinanden, og jeg begik mig hen til cyklen, låste den op og svang mig op på sadellen. Igen trådte jeg hårdt ned i pedalerne, og efter meget kort tid begyndte cyklen og bevæge sig.

 Efter 3 gaders cykeltur, var jeg endelig hjemme. Jeg parkerede cyklen i garagen, og gik derefter ind i det varme hus. Lige da jeg åbnede hoveddøren, ramte den varme luft mig i ansigtet. En varm og behagelig følelse fyldte hele min krop, hvilket gjorde at et smil voksede på læberne.

"Casie er det dig?". Jeg drejede hovedet, mod køkkenet da en mandelig stemme kaldte på mig. Lidt efter kom Frederick frem, og han sendte mig selvfølgelig et af hans smil, som min mor faldt pladask for.

"Nå så det er dig. Kom med ind i køkkenet. Har lige varmet en hel skål æbleskiver.", sagde han og forsvandt igen. Jeg smed min hue samt vanter fra mig, og derefter tog jeg mine overdrevende fede boots af.

Lige inden jeg skulle ind og æde mig tyk i æbleskiver, løb jeg lige ovenpå med tasken over skulderen. Døren til værelset åbnede jeg op, og da jeg trådte ind smed jeg jakke og taske fra mig. Mine fødder gik hen mod døren, men jeg blev stoppet af den alt for velkendte iPhone sms tone. Jeg drejede mig selv på en panisk måde, og gik hen til sengen, hvor jeg smed tasken. Jeg satte mig tungt ned på sengen, og min ene hånd begyndte og grave ned i tasken, efter mobilen. Endelig fik jeg den op, og jeg kiggede fortvivlet på sms'en. Den var fra Hannah.

"Søde.. Min kusine fra New York, sendte mig det her billede."

Jeg trykkede på mms'en, og et billede kom frem som chokerede mig dybt. Det var et billede af Niall, som stod og holdte i hånden med.. hende.

En tåre faldt fra mit øje og landede på mobilens skærm. Jeg tørrede hurtigt både mit øje og skærmen, hvilket var heldigt for Frederick kom frem i døren.

"Hvor bliver du af? Din mor og jeg venter på dig dernede.", sagde han og så lidt bekymret på mig. 

"Jeg kommer ned lige om lidt. Skal bare lige svare Hannah.", svarede jeg og tvang mig selv til og smile. Han nikkede bare, og derefter gik han. Mit blik faldt igen ned på skærmen, og jeg stirrede bare på billedet. 

Demi stod helt limet op ad ham med et kæmpe smil på læberne. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så havde de sikkert kysset, hvis paparazzierne ikke havde opdaget dem. Org. Hvad er det jeg siger? Det er jo sikkert bare photoshopped. Men, hvor det dog ser ægte ud. Stop det Casie! Niall vil ikke såre dig igen! Få Demi ud af hovedet nu! Og gå så ned i køkkenet og æd dig tykke i æbleskiver!

Jeg låste mobilen, og lagde den på natbordet. Et kæmpe suk forlod mine læber, idet jeg rejste mig fra sengen og begik mig ud af døren.

Da jeg var kommet ned i køkkenet, mødte den dejlige duft af varme æbleskiver mig. Jeg lod duften kredse omkring mig, og jeg havde det som om jeg var på en lyserød sky. Så godt duftede det.

"Endelig Cat!", jublede min mor, og sendte mig smil. Åh Gud. Hun kaldte mig ikke lige for Cat vel? Jeg er forhelvede ikke nogen kat.

"Kom og spis med os.", sagde Frederick og trak en stol ud for mig. Jeg smilede bare, og gik hen til stolen og satte mig. Kort efter blev der lagt fire æbleskiver på min førhen tomme tallerken. 

"Hvad vil du have som tilbehør?", spurgte han og pegede på nogle forskellige ting, som lå på bordet.

"Flormelis.", svarede jeg kort og præcist, og han begyndte og hælde noget op til mig. Jeg nikkede bare, som et tak. 

Der var en ret så pinlig tavshed mellem os alle tre, og det eneste man kunne høre var lyden af en ske, som blev drejet rundt i en kaffe eller te. Whatever. Her var i hvert fald stille, som om de ikke turde og sige noget. Måske kunne de føle at der var noget helt galt, og så troede min mor jo selvfølgelig på det med Niall og Demi.

"Nå Casie.", lød det fra Frederick, som stoppede med og dreje med skeen. Han tog først en bid af sin æbleskive og kiggede derefter på mig: "Hvordan gik det på arbejdet i dag?".  

Fordi jeg ikke ligefrem var i det bedste humor, trak jeg bare på skuldrene. Jeg kiggede derefter ned på min tallerken, som jeg ikke havde rørt endnu. Selvom det hele så så lækkert ud og duftede herre godt, så var jeg ikke så sulten. Det skyldes udentvivl billedet. Jeg kunne simpelthen ikke få det ud af hovedet. Som sagt så, så det så fandes ægte ud.

"Skal du slet ikke have noget af din mad?", spurgte min mor forsigtigt om efter noget tid. Mit blikket rettede sig op fra tallerkenen og hen på hende. 

"Ehm.. Jeg er faktisk ikke så sulten. Jeg går ovenpå.", sagde jeg og rejste mig fra stolen. Jeg lod bare tallerkenen blive på bordet, og gik ud af køkkenet. Min hånd kørte jeg lige hurtigt gennem mit hår, og derefter sprang jeg op på det andet trappetrin, derefter fjerde og så videre. Kort efter kom jeg ind på værelset, hvor jeg smed mig i sengen og fik fat i mobilen.

Min finger gled sig på skærmen, indtil jeg fandt mms'en. Igen gik jeg ind på den, og stirrede på billedet.

Første gang, lagde jeg kun mærke til Demi, men nu faldt mine øjne over Niall, som så herrens lykkelig ud. Der var et gigantisk smil på hans læber, og han kiggede forelsket på hende. Jeg sank en klump, og lukkede derefter øjnene. 

 

***

 

 

Nialls synsvinkel.

"Jeg ved godt at jeg aldrig siger det her, men FUCK det var en fed koncert! Kæft man! Det er i hvert fald vores bedste optræden nogensinde! Vi har kraftedeme lige stået på Madison Square Garden!", udbrød Louis idet vi trådte ind i omklædningsrummet. Alt, hvad der lige var sket kørte rundt i hovedet på mig. Vi havde faktisk lige stået på Madison Square Garden. Det virkede så uvirkeligt, ligesom dengang, hvor vi blev sat sammen til et boyband.

"Vi har lige stået foran flere tusinde mennesker! Det er virkelig vildt drenge! VI HAR NÅET TOPPEN!", råbte Louis og begyndte at hoppe rundt, som en eller anden femårige, som lige har fået sin første fjernstyret bil. Eller en Directioner, som har fået billetter til vores koncert i fødselsdagsgave. Begge dele kan bruges. 

"Slap af Lou.", sagde Zayn og prøvede og køle ham lidt ned. Jeg fattede godt Louis. Jeg havde det også sådan, som han havde det, men jeg havde virkelig ikke kræfter nok til og vise det. For det første, var jeg mega udmattet, fordi vi lige har sunget og hoppet rundt på den enorme scene. For det andet, havde jeg slet ikke sovet i nat. Og for det tredje.. Så havde jeg Casie i mine tanker. Jeg kan ikke beskrive, hvor godt det føltes og snakke med hende i går. Jeg savnede hende virkelig.

"Er der nogen som kunne tænke sig en kold flaske vand?", spurgte Liam, som stod over ved køleren. 

"Her.", svarede vi alle og Liam begyndte og kaste rundt med flasker. Jeg greb den, som var på vej mod mit ansigt. En kold fornemmelse gik gennem min krop, da jeg havde flasken i mine hænder.

Jeg åbnede den og tog en ordenlig slurk af den. Det føltes ligeså godt.

"Nå, men Niall?", sagde Harry og så på mig, selvom det sagtens kunne ligne at han kiggede på Zayn, som sad ved siden af mig. Man kunne ikke rigtig se hans øjne, da hans svedige krøller var faldet over dem. 

"Nå men hvad?", svarede jeg og skruede låget på flasken. 

"Hvornår skal vi så til Irland?", spurgte han og så forventningsfuldt på mig. Tror jeg.

"Det var altså bare for sjov, det Liam sagde i går.", svarede jeg og Harry kastede lige sit hår tilbage, så jeg kunne se, at han så skuffet på mig.

"Hvad snakker du om Niall? Jeg mente det skam.", protesterede Liam og tog en tår af sin flaske. Jeg rullede med øjnene. Jeg vidste ikke helt om jeg gad og have drengene med til Irland. Jeg kunne godt bruge lidt tid alene og tænke gennem nogen ting. 

"Niall brormand. Det kunne altså være fedt, at bo ved dig et par dage.", indskød Zayn, hvilket fik mig til og se på ham. Han sendte mig et smil, og jeg gengældte det knap.

"Argh guys. Jeg ved det ikke rigtigt. Jeg mener. I skal vel hjem og holde jul med jeres familier?", sagde jeg og kiggede skiftevis på dem.

"Jeg tror ikke det skader, hvis vi holder jul sammen i Irland.", sagde Liam og smilede. Jeg vidste godt, hvad han var ude på. Han ville have at jeg skulle fortælle Casie det hele, bare sådan uden videre. Og så foran drengene, så de kunne se, hvor tavlige og idiotisk jeg er.

"Fint så.", svarede jeg og smilede svagt. Jeg fangede Liams øjne, og de så hævnagtigt på mig. Pludselig skyllede der en forfærdelig følelse inde i mig. Den kaldes skyldfølelse. 

 

---

Hej venner. :-)

Hvad synes i om julekalenderen indtil videre? Ved godt, der ikke er så meget jul i den endnu, men forhåbentlig kommer der noget. Og hvad synes i om Casies holdning til alt det folk tror foregår mellem Niall og Demi? 

Jeg er lidt usikker på noget, så derfor spørger jeg jer. Skriver jeg noget for ofte? :-) 

Knus Rilz. xo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...