Kærlighed gør blind 2 - 1D Julehistorie

Casie Mason er tilbage, men denne gang er hun kendt for, at date den verdens berømte Niall Horan fra One Direction. Der er nu gået tre år siden de mødtes første gang, og de sidste to år har været noget af et paradis - for nogle parter. Det har været rigtig hårdt for hende at undvære sin bedre halvdel i en lang periode, men hun glemmer straks den smerte, når Niall kommer hjem til jul og overrasker hende med blomster, gaver og en masse kærlighed. Men selvom Niall er en fantastik fyr, så har han gjort noget som han siger han fortryder. Nemlig at kyssemøsse med den berømte X Factor dommer, sangerinde og skuespiller, Demi Lovato. Mon Casie finder ud af det? Og hvis hun gør, vil hun tage hævn? Bliver det mon en jul de begge aldrig vil glemme? Dette er 'Kærlighed gør blind 2 - Julehistorie'.

18Likes
50Kommentarer
3440Visninger
AA

20. 17. december.

 

’17. december 2012

Kære dagbog. Min samvittighed bliver ved med at sparke mig i bagi, og det går mig grænseløst på. Hvorfor er jeg ikke skabt til at være en lille bitte smule ondsindigt? Hvorfor skal jeg også være så fandes godhjertet.. Arh suk. Jeg føler da selv, at jeg er meget godhjertet, eller er det bare mig?

I hvert fald, så tror jeg at Harry nærmest kastede sig over mig i går. Han stak fandeme en hånd ned i mine joggingbukser, og jeg følte mig virkelig krænket. Jeg havde skam godt hørt rygterne om at han var en player og alt det shit, men at han ligefrem prøver på noget seksuelt? Det er overgrænsende for mig. Derfor styrede jeg ud på toilettet, bare for at få noget koldt vand i hovedet, og for at få adrenalinen til at sænke sig. Om det hjalp? Næ, ikke spor. Derfor måtte jeg gå tøvende tilbage i stuen, og se videre. Dog satte jeg mig ikke ved siden af Harry. Jeg satte mig mellem Niall og Zayn. Og hvorfor jeg ikke satte mig ved Liam, spørger du måske nok om dagbog? Fordi jeg følte, at Liam og jeg ikke ligefrem var på talefod.

-Casie Mason x’

 

***

 

Klokken var blevet 7.15, og da jeg alligevel ikke kunne sove mere, besluttede jeg mig for at stå op. Det var mandag morgen, og Ryan ringede til mig i går, og spurgte om jeg ikke ville med på arbejdet i dag med ham. Og da jeg alligevel ikke har nogen planer for i dag med drengene, takkede jeg ja. Jeg fortrød dog en smule, da jeg følte mig en smule svimmel, da jeg kom op på mine egne ben. Det var som om de ikke kunne holde til mig i dag, men det blev de altså nød til.

Med trætte og tunge ben gik jeg ind på badeværelset, men jeg stoppede udenfor døren, da jeg kunne høre vandet løbe. Kort gabte jeg, hvorefter jeg bankede på døren: ”Hvem er derinde?”, spurgte jeg træt og lod min hånd glide forsigtigt ned af døren. Vandet blev slukket, og døre blev flået op. Den hånd, der gled ned af døren, ramte ubevidst personens bare mave, og man må jo sige at han havde trænet.

”Jamen hej Casie.”, sagde han frisk og lod vores øjne mødes. Aldrig havde jeg lagt mærke til hans brune øjne, som nærmest smeltede ind i mine blå.

”Hej Zayn.”, svarede jeg og rettede mig op igen. Et smil gled ned over hans læber, og jeg vidste at mine kinder var blevet bluset op i en roserød farve.

”Hvorfor så tidligt oppe?”, spurgte han og kløede sig i håret.

”Arbejde.”, svarede jeg og sukkede tungt.  Han undslap et svagt fnis, hvorefter han trådte til side: ”Surt show, men toilettet er ledigt nu.”, svarede han og sendte mig kort et smil. Jeg gengældte blot, hvorefter jeg gik ind på toilettet, og lukkede stille døren.

Mit blik faldt hurtigt på mig selv i spejlet. Jeg lignede en, som havde sovet på gaden. Mit hår lignede den vildeste uglerede, mit tøj sad skævt og da jeg åndende ud i badeværelset, kom der en forfærdelig stank. Super fed morgen.

Jeg begyndte småt at klæde mig selv af, og til sidst lå al mit tøj på gulvet. Jeg steg så ind i brusekabinen, hvor jeg havde lade vandet løbe i nogle minutter.

Vandet fra bruseren ramte blidt min almindelige størrelseskrop, og mit lange brune hår som gik mig til navlen. I hvert fald når det var vådt. Så blev mit hår helt straight, og jeg havde ingen fine krøller.

Jeg tog fat i shampooen, og begyndte at massere min hovedbund, hvorefter jeg vaskede det ud igen. Derefter tog jeg balsammen og gjorde det samme. Kort efter tog vaskede jeg hele min krop, og jeg lod ikke et sted være uberørt. Jeg ville være ren.

Da jeg synes at jeg var ren nok, slukkede jeg for bruseren, og steg ud og tog et håndklædet rundt om mig. Mit hår lod jeg bare være drivvådt, og det dryppede også ned på mine fødder og på gulvet. Jeg fik hurtigt samlet mit nattøj op fra gulvet, hvorefter jeg gik ud, og stødte igen ind på Zayn. Han piftede hurtigt, og fangede mine øjne, som tidligere.

”Du har kraftedeme flotte ben.”, sagde han og smilte på en charmerende måde. Jeg rullede med øjnene, hvorefter jeg gengældte smilet: ”Tak..”, svarede jeg lidt tøvende, hvilket ikke var meningen.

”Jeg kan godt forstå, hvorfor Niall er så forbasket forelsket i dig.”, sagde han bagefter og grinte over sin egen kommentar. Mit smil forsvandt stille, og jeg kunne mærke samvittigheden bagi igen. Mit blik var faldet ned på gulvet, men jeg rettede det hurtigt op igen, da han undslap et host.

”Så.. Du ved det ikke?”, hørte jeg mig selv spørger om. Zayn så overrasket på mig, og også en smule forvirret. Det tager jeg som et nej..

”Ved hvad?”, spurgte han og smilede skævt. Hvorfor havde Niall ikke fortalt det til Zayn? Det er da ikke så svært at fortælle sin bedste ven, at han har været utro med min kæreste. Er det så svært at sige?

Jeg så tomt på ham for en stund, hvorefter jeg rystede på hovedet: ”Lige meget.”, svarede jeg og begik mig ind på værelset igen.

Da jeg skulle til at lukke døren, satte han sin fod i klem, og skubbede derefter døren op. Hans øjne så alvorligt på mig, hvilket jeg ikke kunne lide.

”Fortæl mig det Casie.”, sagde han alvorligt og trådte et skridt tættere på mig. Fordi jeg ikke havde nogen idé om, hvordan jeg skulle reagere, lod jeg bare min venstre hånd ramme hans brystkasse – og denne gang var han ikke shirtless. Han spændte i hele sin krop, hvilket fik min krop til at spænde.

”Det er lige meget Zayn okay?”, svarede jeg tøvende og skubbede ham blidt ud af døren, men han rykkede sig ikke ud af stedet. Han stod blot og ventede på jeg ville fortælle ham det. Et suk forlod mine læber: ”Jeg skal altså gøre mig klar. Du bliver nød til at gå ud nu.”, sagde jeg bagefter og så bedende på ham. Han smilte skævt, hvorefter han lukkede døren efter sig. Tusind tak Herre!

Jeg låste døren for en sikkerhedsskyld, og jeg begik mig bagefter hen til sengen, hvor jeg smed håndklædet fra mig og fandt hurtigt noget behageligt tøj jeg kunne tage på.

Jeg stod foran spejlet, lagde noget makeup på og tørrede mit hår med min overdrevet sej leopardplettede hårtørre. Efter det, var jeg hurtigt ude af døren, med tasken hængende bag skulderen. Jeg så hurtigt på mit armbåndsur, og det viste 8.40. Enten var jeg langsom i dag, eller så var det fordi Zayn stod en smule i vejen, for jeg var sent på den. Skulle have været på arbejdet klokken 8.30.

Jeg tog mine sko og jakke på, og inden jeg trådte ud i kulden, blev mit navn råbt efter. Det fik mig til at stoppe op og kiggede tilbage. Zayn stod med et smil på læberne: ”God arbejdslyst, og vi ses når du kommer hjem.”. Jeg nikkede bare og forsvandt ud i kulden.

 

***

 

”Du er sådan et røvhul!”. Jeg så forskrækket på Ryan, som stod bag disken og så irriteret på mig. Forsigtigt gik jeg hen i mod ham, og lagde tasken på disken: ”Sikke en fed velkomst..”, mumlede jeg og begravede mig selv ned i mine hænder.

”Du er stadig et røvhul Casie!”, nærmest råbte han, men heldigvis var der ingen kunder i caféen. Jeg så op på ham og han havde et strengt ansigtsudtryk: ”Hvad er det lige jeg har gjort?”, spurgte jeg irriteret og træt om, hvorefter jeg tog tasken ned fra disken, gik rundt om den og ind gennem døren, hvor jeg smed den fra mig. Da jeg kom ud lige fik jeg fat i et forklæde, og bandt det rundt om mig.

”Du er et kvarter forsent!”, udbrød han og viftede rundt med armene.

”Undskyld.”, svarede jeg bare og rullede med øjnene. Jeg gik straks i gang med at tørre bordene af, for lige om lidt ville der komme kunder.

”Undskyld? Er det, det eneste du kan sige?”, hørte jeg Ryan sige med en forvirret stemme. Jeg svarede ham ikke, og heller ikke da han kom hen til mig.

”Du plejer da altid at sige imod. Er der noget galt?”, spurgte han og lagde forsigtigt en hånd på min skulder. Jeg sukkede bare, men svarede ham ikke. Jeg var bare stadig ked over, at jeg næsten ikke kunne holde masken længere. Snart, og meget snart, ville jeg falde sammen og råbe af Niall og græde endnu mere. Det var det sidste jeg ville have skulle ske..

”Cat?”. Ikke engang Ryans irriterende måde at sige Cat på, kunne få mig på andre tanker.

”Casie?”. Jeg kiggede op på ham og mødte nogen flotte honningfarvede øjne. Ryans øjne var kærlige og blide og det fik mig til at føle mig tryg. Han havde tros alt været der for mig, når jeg ikke havde andre. Eller rettere, så var Hannah og Ryan der for mig, når ingen andre havde.

”Hvad er der i vejen?”, spurgte han og sendte mig et af hans kærlige blikke. Jeg rystede på hovedet: ”Der er noget i vejen, men det er ikke noget du skal bekymre dig om.”, svarede jeg med et lille smil. Forhåbentligt var mit smil overbevisende, for jeg havde ikke lige den store interesse til at fortælle ham det nu. Ikke her midt i caféen, hvor en hver kunde kunne komme ind, og høre hvad jeg sagde.

”Okay så. Men sig til.”, sagde han og klappede på min skulder, og bagefter aede han blidt min kind. Det trak en smule på mit smilebånd, men det forsvandt hurtigt da den irriterende klokkelyd fløj gennem mine ører. Jeg dræber den altså snart!

ASDFHJKLÆØ!

 

***

 

Zayns synsvinkel.

Der var gået to tider siden, hun tog på arbejde og af en eller anden grund, havde jeg lyst til at have hende hos mig. Hun lignede virkelig en fortabt skøn jomfru, som godt kunne bruge et kram og måske også et venskabeligt kys på kinden. Det ville Niall vel ikke have noget i mod? Og nu, hvor jeg tænker på Niall, så hvorfor hørte jeg ham råbe af Liam i går? Hvad de råbte, havde jeg dog ingen idé om, men at de to råber af hinanden. Det ikke noget man ser eller hører hver dag.

Måske havde det noget at gøre med det Louis og jeg har spekuleret over. Og det vi har spekuleret over er, hvorfor Casie og Niall ikke har opført sig som kærester. Og, hvorfor Casie havde hængt sig op af Harry for tiden. Der var noget der ikke stemte her, og jeg kunne ikke lide det. Jeg kunne overhovedet ikke lide det, og det kunne Louis heller ikke.

Vi må altså til bunds i sagen.

 

 

Nialls synsvinkel.

Klokken var blevet ni, men jeg havde ikke orket at stå op. Og, hvorfor skulle jeg dog også det? Jeg havde sengen, som var så dejlig varm.

Men i hvert fald, så lå jeg stadig på sengen og tænkte over en masse ting. Specielt det Liam fortalte mig i går. Jeg kunne stadig ikke få det til at passe. Og så alligevel kunne jeg godt. Jeg havde været et totalt svin overfor Casie, og måske fortjente jeg det her. Måske fortjente jeg at være ked over mine dumme handlinger, og være ked over at ville miste Casie for altid, når jeg fik talt med hende. Og efter den dag, ville intet være det samme igen. Mit forhold til Casie ville ikke eksistere længere, og Liam ville stadig gå rundt og være skide skuffet over, hvilket jeg godt kunne forstå. Jeg var selv skide skuffet over mig selv. Jeg havde været så dum på det tidspunkt, og jeg lovede ellers mig selv at jeg aldrig ville såre hende igen, men hvorfor fuck kan jeg ikke holde noget. Jeg har brudt tilliden mellem mig og Casie, og jeg havde ingen idé om, hvordan jeg skulle rette op på det igen. Og jeg tror heller ikke, om jeg kan det og om hun vil det.

Det hele er noget lort ovenpå lort, og det hele ville have været bedre, hvis jeg ikke havde gjort noget med Demi. Men på det tidspunkt betød hun alt for mig. Hun var ligesom min anden Casie, men hvordan kunne jeg overhovedet få mig selv til at elske en anden pige højere end Casie. Hvordan kunne jeg få mig selv til at erstatte Casie?

Suk ovenpå suk ovenpå suk.

 

***

 

Casies synsvinkel.

Endelig stod jeg udenfor med min cykel, og var på vej væk. Klokken var endelig blevet fire, og det betød at jeg havde fri fra arbejde. Nu skulle jeg bare vende snuden hjem, og forhåbentlig havde drengene nogle tanker over, hvad vi skulle lave.

Jeg krammede Ryan farvel, og han forsikrede mig om at han ville komme styrtende hen til mit hus, hvis der var noget i vejen. Jeg protesterede selvfølgelig, men til ingen nytte.

Med et fik jeg trådt hårdt nok ned i pedalen, så cyklen begyndte at cykle, og nu var det bare med at komme hjem.

Der gik ikke mere en tre minutter, og så var jeg hjemme. Jeg stillede cyklen på plads, hvorefter jeg gik hen til hoveddøren, hvor jeg fandt mine nøgler frem og låste døren op. Den lune varme fløj hurtigt i mod mig, og det gav mig nogle små rysteture. Jeg var jo lige kommet ind efter at have cyklet ude i kulden, og nu stod jeg inde i varmen.

”CAAAAAAAAAAAAAAASIE!”. Lyden af hans stemme fyldte mine ører, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Selvom det havde været den værste dag på arbejdet, kunne Louis altid få mit humør op. Det var nok det jeg elskede allermest ved ham. At han kan løfte min triste mumle.

”LOOOOOOOOOOOOOUIS!”, udbrød jeg og Louis kom løbende i mod mig, og trak mig ind i et kæmpe bjørneknus. Jeg duftede hurtigt til ham, og man må sige at han duftede fantastik. Det gjorde de alle sammen. Rige mennesker altså.

”Har du haft en god dag på arbejdet?”, spurgte han og trak sig væk fra mig.

”Arbejdsdagene har været bedre.”, svarede jeg og sendte ham et smil. Han gengældte det bare og tog fat i mit håndled. Han førte mig med ind i stuen, hvor de andre drenge sad og spillede kort, og hvis jeg ikke tog meget fejl, spillede de røvhul. Ligesom det Ryan kaldte mig i dag. Røvhul.

”Hej Casie.”.

”Hey Casiecat.”

”Heeeeeeeeeeeey.”.

Deres forskellige måder at sige hej til mig på, fik mig til at trække endnu mere på smilebåndet. Og har jeg nogensinde fortalt jer, hvor sexede deres accenter er? De er virkelig bare muuuuuuuuuuuuuums.

”Var det hårdt på arbejdet?”, spurgte Harry, som sendte mig et smil. Jeg smilede tilbage, selvom jeg mere havde lyst til at råbe op og spørger, hvad han havde gang i, i går.

Jeg trak en smule på skulderene: ”Ikke synderligt.”, svarede jeg så og lænede mig tilbage på sofaen ved siden af Louis. Han viste mig sine kort, og de var faktisk okay gode. Faktisk var de ret gode. To konge, en knægt og en syver. Han kunne jo slå de andre drenge ud i næste omgang. Hehe.

”Hvad har i foretaget jer i dag?”, spurgte jeg bare for at få en samtale i gang.

”HA! Jeg vandt!”, udbrød Louis som rejste sig hurtigt op med armene over hovedet. Jeg kunne ikke lade være med at smile, for det var bare så typisk ham jo.

”Du sej nu Louis. Men i hvert fald, så har vi været ude i centret, bare for at kigge lidt.”, svarede Liam og lagde en esser ned på kortbunken: ”Tag den.”, sagde han og smilte til os andre. Jeg rullede med øjnene, og fulgte så med i spillet.

”Var der slet ikke nogen fans derover?”, spurgte jeg og fangede Zayns øjne. Han rystede bare på hovedet og smilede sødt.

”Casie det er mandag. De er i skole.”, sagde Niall uden at skænke mig et blik, hvilket jeg fandt utrolig ubehageligt. Det var som om han vidste, hvad jeg havde gang i. Og det gjorde han måske også. Liam havde sikkert fortalt ham det hele, for de er jo tros alt bedste venner.

Og det kan jeg ikke gøre noget ved.

 

Nialls synsvinkel.

Jeg havde ventet på at Casie skulle komme hjem, så jeg kunne tale med hende, men nu havde jeg ikke lyst. Måske var det fordi jeg ikke havde lyst til at ødelægge den gode stemning der nu var i blandt os. Vi sad jo også og spillede kort, og Casie så vidst lidt udmattet ud.

Jeg burde bare vente til jeg selv var klar til det. Måske er jeg det i morgen?

 

---

Undskyld at der ikke kom et kapitel ud i går. Og jeg ked af at jeg er bagud, men det bare rigtig svært at holde styr på så mange ting. Og selvom jeg ikke har lyst til det, bliver jeg nød til at cutte noget af. Men nu har i det kapitel, der skulle have været ude i går. Det er virkelig, virkelig dårligt, og det beklager. Kan godt selv se, hvor dårligt det er gået med novellen. Det er jo bare gået ned af bakke.. ):

Og nu undskylder jeg igen, for jeg er ikke sikker på om der kommer endnu et kapitel ud i dag, da det var meningen. Men jeg er skate fra klokken 19 til klokken 21, og så er jeg hjemme igen ved cirka 21.20. Og så har jeg noget matematik jeg skal lave. Jeg kan sagtens starte på kapitellet, men det kommer nok først ud i morgen, og i morgen har jeg forhåbentligt en masse tid til overs! Lad os krydse fingre!

/Rilz. Xx

OBS: Ikke rettet igennem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...