Kærlighed gør blind 2 - 1D Julehistorie

Casie Mason er tilbage, men denne gang er hun kendt for, at date den verdens berømte Niall Horan fra One Direction. Der er nu gået tre år siden de mødtes første gang, og de sidste to år har været noget af et paradis - for nogle parter. Det har været rigtig hårdt for hende at undvære sin bedre halvdel i en lang periode, men hun glemmer straks den smerte, når Niall kommer hjem til jul og overrasker hende med blomster, gaver og en masse kærlighed. Men selvom Niall er en fantastik fyr, så har han gjort noget som han siger han fortryder. Nemlig at kyssemøsse med den berømte X Factor dommer, sangerinde og skuespiller, Demi Lovato. Mon Casie finder ud af det? Og hvis hun gør, vil hun tage hævn? Bliver det mon en jul de begge aldrig vil glemme? Dette er 'Kærlighed gør blind 2 - Julehistorie'.

18Likes
50Kommentarer
3425Visninger
AA

18. 16. december.

 

’16. december 2012

Kære dagbog. Jeg ved udmærket godt at det jeg har gang i er forkert på alle mulige menneskelige måder. At udnytte en man holder af, til fordel for ens hævn, er forkert. Det er forkert at tage hævn over en. Men er det da stadig forkert, hvis personen har været mig utro, og at jeg bare giver ham igen? Er det virkelig så forkert?

På den ene side er jeg hævnagtig og er villig til at gøre alt, for at såre ham. Men på den anden side, har jeg ikke lyst til det. Det gør ondt på mig. Min samvittighed har virkelig bare slået til, men jeg må kæmpe. For jeg vil have at Niall skal bukke under, ligesom jeg gjorde. Han skal føle den smerte jeg følte, og han skal græde.

-Casie Mason x’

 

***

 

Det er søndag den 16. december og jeg har allerede hygget mig gevaldig meget. Louis, Liam og jeg fik den idé, at vi selv skulle lave æbleskiver. Så vi fandt en opskrift på nettet, og gik selvfølgelig fluks i gang med at finde tingene frem, og begynde at bage. Og nu var vores højtelskede æbleskiver færdige!

”Louis, hvorfor skulle du absolut lave nogle gigantiske?”, spurgte jeg og kiggede halvt irriteret på ham. Hans blik faldt over de totalt underlige æbleskiver, hvorefter han tog en af dem han havde lavet, op i hånden. Han nærstuderede den grundigt, hvorefter han sniffede til den: ”Den dufter underligt..”. Et øjebryn blev skudt i vejret, efterfulgt et lille grin: ”Selvfølgelig gør den det. Vi har selv lavet dem!”, sagde jeg og grinte over min lille kommentar. Hvis den duftede underligt, måtte den da smage forfærdeligt!

”De skal nok blive gode.”, indskød Liam som var kommet tilbage efter at have været på toilet. Mit blik vendte sig mod ham, og han så smilende på mig: ”Hvordan kan du vide det?”, spurgte jeg og hurtigt faldt mit blik over Louis, som åbenbart havde taget en bid af æbleskiven: ”Den dufter underligt, men smager godt!”, sagde han og tog en bid til.

”Det kan jeg heller ikke..”, svarede Liam og kløede sig i håret, hvilket fik mig til at grine.

”I hvert fald. Skal vi så ikke få de andre til at smage på vores ret forskellige størrelses æbleskiver?”, spurgte han da han trådte tættere på, for at se til vores æbleskriver. Og han havde ret. De havde alle samme forskellige størrelser, men det gjorde det da bare mere kreativt! Ik?

”Kan vi ikke bare æde dem selv?”, spurgte Louis med mad i munden, og det gik op for mig at han havde taget en til.

”Du begynder at være ligesom Niall..”, lød det fra Liam, som klappede ham på skulderen.

Av. Niall. Av.

Den dårlige samvittighed steg indeni mig, og mit hjerte begyndte at slå hurtigere. Jeg lukkede øjnene i, og bed mig i underlæben. Jeg tog nogle små vejrtrækninger, eftersom mit hjerte jo begyndte at slå hårdt og hurtigt.

”Casie?”. Jeg åbnede øjnene, og Liam stod tæt på mig med et bekymret udtryk i ansigtet. Jeg tog en dyb indånding, og lod mit blik falde gulvet.

”Casie?”. Han sagde mit navn igen, og lod to fingre løfte min hage, så vi havde øjenkontakt. Hans øjne så bekymret på mig, men samtidig kærligt og blidt. Liam var nok den person, som jeg kunne føle mig mest trygt ved. Han var tros alt over Daddy Direction.

”Hvorfor er du sådan for tiden?”, spurgte han og borede hans øjne ind i mine, så det gav et stik i hjertet. Var det så tydeligt?

”Jeg har bare ikke fået nok søvn de sidste par nætter..”, løj jeg tøvende, han lavede en lille rynke mellem brynene. Han vidste selvfølgelig godt at jeg løj.

”Casie. Jeg vil høre sandheden.”, sagde han lidt hårdt og strengt, hvilket bare fik mine øjne til at lukke sig i. Et lavmælt suk forlod hans læber, og jeg kunne fornemme at han trak sig væk fra mig. Jeg åbnede igen øjnene, og det første jeg fik øje på var ingen. Liam var gået ind til stuen, og forlod mig i køkkenet, med en dårlig smag i munden.

Den ene arm tog fat i den anden, og en tåre trillede forsigtigt ned ad min kind. Hvorfor var jeg blevet så svag overfor min egen idé? Hvordan kunne jeg pludselig blive så svag? I går følte jeg intet. Det var som at stjæle småkager fra kagedåsen, mens mor kiggede væk. Er det mon fordi, jeg stadig elsker Niall så fandes højt?

”Casie?”. Jeg kom til mig selv igen, og fik øje på Louis i dørkammen: ”Kom nu. Der er æbleskiver!”, jublede han og gjorde tegn til, jeg skulle komme. Jeg nikkede bare og fulgte efter ham.

Ude i stuen sad de allerede og gnaskede sig fede i æbleskiver. Forskellige størrelses æbleskiver, og det så ikke ud til at de havde et problem med det. Og, hvorfor skulle de overhovedet have et problem med det? 

”Kom og sid.”, sagde Louis og klappede på den tomme plads i sofaen. Jeg gik tavs hen til sofaen, hvor jeg satte mig tungt ned. Hurtigt sank jeg dybere, og jeg folede mine hænder sammen.

”Har du grædt?”. Spørgsmålet kom helt og aldeles bag på mig, så det fik mig til at kigge på den person, der havde spurgt. Harry sad med et bekymret ansigtsudtryk, og halvt løftet øjebryn. Jeg tørrede panisk mit øje og min kind, hvorefter jeg sukkede tungt: ”Ja det har jeg vel.”, svarede jeg og sendte ham et svagt smil. Han gengældte det blot med et svagt et selv.

”Hvorfor?”. Lyden af hans stemme, fik min krop til at stivne i et kort sekund. Jeg bed mig selv i inder læben, hvorefter jeg rettede blikket mod ham. Hans blå øjne fangede hurtigt mine, hvilket fik min adrenalin til at køre.

”Jeg kom bare til at tænke på min døde.. Eh.. Guldfisk.”, løj jeg og jeg vidste at jeg overhovedet ikke lød overbevisende. De hoppede i hvert fald ikke på den. Det kunne man sagtnes tyde i deres ansigter.

”Din døde guldfisk?”, spurgte Zayn spøjst og lagde sin tallerken fra sig. Jeg nikkede ivrigt mens jeg fugtiggjorde mine læber: ”Jep. Min døde guldfisk. Du vil altid blive savnet Cece.”, sagde jeg og kiggede op, med bedende hænder. Mit blik faldt derefter hen på drengene, som havde løftet et af deres øjebryn.

”Du har da aldrig haft en guldfisk.”, kom det undrende fra Niall, som så lidt mistænksomt på mig. Jeg fjernede en tot fra mit hår, som var faldet ned over mine øjne: ”Jo jeg har haft en guldfisk. Og det ville du vide, hvis du havde gidet og tage din skide telefon når jeg har haft ringet til dig milliarder gange.”, sagde jeg og det lød hårdt i mine ører. Om det var med vilje, vidste jeg ikke, men jeg vidste at jeg havde lukket munden på ham.

Av. Det gjorde ondt igen. Kæmp Casie.

Der var faldet en akavet tavshed over os, men jeg brød den stille ved at tage nogle æbleskiver op på min tallerken. Jeg tog en bid af min første æbleskive, og jeg kunne kun give Louis ret. De smagte faktisk mægtigt!

”Hvad skal vi foretage os i dag?”, kom det forsigtigt fra Harry, som sikkert slet ikke kunne holde tavsheden ud. Min opmærksomhed var rettet på ham, men hans var ikke rettet på mig. Han så bare ned på sine æbleskiver, som om han overvejede at tage en til. Hvad ved jeg.

”Det er søndag. Vi kan se film?”, svarede Niall, som sendte os alle et smil. Det gjorde stadig ondt, hver gang nogen sagde hans navn eller han talte, men hans smil løftede på en måde hele vores humør op. Jeg vidste at jeg havde ødelagt min og deres, men det var slet ikke med vilje. Jeg er oprevet okay?

”Hvilke film skal det så være?”, spurgte Zayn som tog en tår af sin te. Nu, hvor jeg tænker over det, så har vi snart ikke flere tebreve tilbage! Vi har drukket så meget af dem. Arh suk..

”Disney!”, udbrød Harry glad, hvilket trak på mit smilebånd. Ham og hans Disney.

”Ik disney i dag Harry.”, sagde Liam drillende og det fik Harry til at se skuffet på ham.

”Hvad med nogle gyser?”, spurgte Zayn og kløede sig på kinden. Drengene erklærede sig enige, hvorefter Liam så på mig med et smil: ”Er du okay med gyser?”, spurgte han. Jeg nikkede: ”Gyser er gyser.”.

 

***

 

Nialls synsvinkel.

Vi havde alle sammen taget vores dyner og puder ovenpå, og vi var egentlig bare klar til den første gyser. Dog havde jeg den trang til at tage fat i Casies håndled, gå ind på hendes værelse, og spørger hende om, hvad der foregår. Jeg vidste at hun kendte til noget, som jeg ikke gjorde. Jeg vidste godt at hun holdte noget skjult for mig, og jeg kunne ikke lide det. Vi var sammen, kærester, forevig og altid. Hvis der ikke er tillid i vores forhold, hvad var der så?

”Niall, flyt din møs!”, sagde Zayn panisk og skubbede hårdt til mig. Jeg så forskrækket på ham, hvorefter jeg blev væltet omkuld af ham. Jeg ømmede mig lidt på hovedet, eftersom jeg var faldet ud over madrassen.

”Så, så min skat. Jeg er her.”, hørte jeg Zayn mumle, mens han knugede et eller andet ind til sig.

”Hvad skulle det til for?”, spurgte jeg så, og lagde mig ned på madrassen. Han vendte hovedet mod mig og så en smule tomt på mig eller, hvad man nu kunne kalde det: ”Du satte dig på min mobil!”, udbrød han så og kastede en pude i hovedet på mig. Igen ømmede jeg hovedet, hvorefter jeg kastede en tilbage. Jeg undlod bare at svare ham, for det var tydeligt at han havde sin menstruation. Og jeg ved godt at drenge ikke får menstruation, men det skulle man tro at Zayn havde. Det virkede seriøst som om, han havde PMS.

Jeg lagde mig bedre til rette på madrassen, hvorefter jeg kiggede på de andre. Zayn sad ved siden af mig, og ved siden af ham sad Casie, så kom Harry, så Louis og til sidst Liam. Det gjorde lidt ondt på mig at se Casie. Hun havde holdt sig på afstand, i hvert fald fra mig, og det gjorde ondt at se på. Som sagt, så vidste jeg at hun havde noget skjult fra mig, så måske var det derfor? Eller så var hun bare blevet træt af mig? Nej, det kunne det ikke være, for ellers ville hun have kommet, som den modne person hun er, og tale med mig.

I hvert fald, så ville jeg se film nu.

 

Casies synsvinkel.

Harry og jeg sad selvfølgelig med flettet hænder under dynen, og jeg prøvede så vidt muligt at lade være med at kigge hen på Niall. Det ville bare gøre ondt igen. Derfor havde tv’et min fulde opmærksomhed.

Harry gav pludselig min hånd et lille klem, hvorefter han slap min hånd og lagde hans store hånd på mit lår. Det gav et sæt i mig, og ubevidst rettede jeg mig op, så jeg kunne læne mig op ad sofaen. Dynen havde jeg selvfølgelig trukket med mig, så ingen af de andre kunne se, hvad Harry havde gang i.

Han nussede mit lår med sin tommelfinger, hvorefter hans hånd fandt min igen. Jeg åndende lettet ud, og lod hele min krop slappe af igen. Jeg vendte derefter blikket mod Harry, som sad med et charmerende smil på læberne. Jeg gengældte det blot, og lod mit blik falde ned over tv’et. Jeg kunne mærke noget komme tættere på mig hovedet, men jeg turde ikke og vende mit.

”Casie..”, hviskede Harry i mit øre, og det fik hele min krop til at spænde. Han trak derefter dynen op, så den dækkede begge vores kroppe. Hans anden hånd lå pludseligt på mit lår, og den sneg sig stille længere op. Da han nåede min private egen del, bed jeg mig hårdt i inder læben og jeg bed hårdere da han stille begyndte at nusse.

”Det her er vores lille hemmelighed..”, hviskede han derefter, hvori han stak en hånd ned i mine joggingbusker. Længere nåede han ikke, før jeg fik rejst mig panisk op og løb ud på toilettet. Da jeg fik styret derind, kiggede jeg mig i spejlet. Jeg så forpustet ud, og jeg så også skræmt ud. Det var jeg vel også en smule. Jeg ville kun kysse med Harry, jeg ville ikke ende i sengen med ham. Ville han da det?

 

Liams synsvinkel.

Mit blik faldt hele tiden hen på Casie, og så tilbage på tv’et. Og så tilbage på Casie. Nu sad mine øjne i hvert fald på hende, og hun så noget så skræmt ud. Harry havde også lænet sig ind over hende, og det så vidst ud til at han hviskede hende noget. Det gav mig en dårlig fornemmelse, og jeg følte at jeg burde stoppe det. For både hendes vegne og Nialls. Nok mest hendes. Hun var allerede røget ned på hans niveau, men hun skulle ikke synke længere. Jeg åbnede derfor munden, men inden jeg kunne få sagt et ord, var Casie styret ud af stuen. Jeg åndede lettet ud i atomsfæren, og kiggede derefter hen på de andre, som så forskrækket ud.

”Hvad skete der lige?”, spurgte Zayn forvirret om, og kløede sig i håret.

”Jeg har ingen idé.”, svarede Louis. Mit blik faldt ned på Harry, som så en smule skuffet ud: ”Hvad sagde du til hende?”, hørte jeg mig selv sige, og det lød også ret hårdt. Harry så på mig med et løftet øjebryn: ”Jeg spurgte bare om hun savnede hendes guldfisk, Cece og så. Løb hun.”, svarede han og rynkede på næsen. Jeg så mistænksomt på ham. Harry rynker kun på hans næse når han lyver, så godt kender jeg ham jo.

Jeg nikkede bare og lænede mig tilbage. Harry løj overfor mig, og det vidste jeg med sikkerhed. Jeg ville ikke spørger ind til det nu. Jeg havde mere en lyst til at fortælle Niall alt, angående Casie. Han havde fortjent at vide det, men.. Nej der er intet men.

”Niall? Kan vi tale sammen?”, hørte jeg spørger om, og jeg blev ret overrasket over det.

”Klart.”, svarede han idet han rejste sig. Jeg gjorde det samme, og så gik vi begge to ned i kælderen, hvor mig og de andre sov. Niall sov jo på et gæsteværelse ovenpå. Jeg åbnede døren til værelset, hvorefter Niall trådte ind og så mig.

”Hva’ så Liam?”, spurgte han og smilte. Jeg gengældte det blot, hvorefter jeg sukkede kort. Hvordan skulle jeg egentlig fortælle ham det? Skulle jeg bare sige, at Casie vidste at han havde kysset med Demi, og derfor vil tage sin hævn? Det lyder hårdt i mine ører.

”Niall. Casie ved godt det med dig og Demi.”, sagde jeg og kiggede direkte ind i hans øjne. Hans blik var pludselig blevet tomt, og han sagde heller ikke noget. Jeg sukkede tungt, hvorefter jeg satte mig ned på Zayns seng. Han havde ikke redt den.

”Hvordan?”. Jeg rettede blikket op på ham og hans øjne var ikke så tomt længere. Igen sukkede jeg: ”Jeg fortalte hende det..”. Vi borede vores øjne ind i hinandens, og det var tydeligt at han var vred, og følte at jeg havde stukket ham i ryggen. Og det havde jeg også på en måde, men han havde også stukket Casie i ryggen.

”Liam for helvede! Jeg sagde at jeg nok skulle gøre det!”, udbrød han efter vi havde stirret på hinanden. Jeg rejste mig frustreret op.

 ”Hvornår Niall? Hvornår havde du tænkt dig at fortælle hende det? Du har gået rundt i et helt år, og kysset med Demi! Casie havde fortjent at vide det!”, råbte jeg, hvilket ikke var meningen, men jeg var selv meget vred lige nu.

Niall bed sig i underlæben og rystede på hovedet: ”Det ved jeg ikke Liam. Jeg ved ikke, hvornår jeg ville fortælle hende det, men jeg ville selv gøre det! Det skulle komme fra mig af! Og ikke fra nogen andre!”, råbte han igen. Jeg åndede ud: ”Nu ved du i hvert fald, at hun ved det. For der er nemlig noget du skal vide.”, sagde jeg med en rolig stemme. Det sidste jeg havde brug for var at hidsige mig så meget op.

Nialls øjne lyste stadig af skuffelse, men han lyttede i det mindste.

”Casie vil gøre det samme mod dig.”, sagde jeg og trak derefter vejret dybt. Nialls øjne var pludselig ikke fyldt med vrede eller skuffelse. De så mere triste ud, hvilket var forståeligt. Jeg var selv rigtig såret over, at hun havde valgt at synke ned på hans niveau.

”Vil Casie kysse med en anden, som en hævn over det jeg gjorde?”, spurgte han lavmælt om, og jeg nikkede: ”Jeg syntes du burde vide det. Og jeg synes at du skal tale med hende Niall. Og jeg mener tale ikke råbe eller skrige.”, svarede jeg og så sorgmodigt på ham. Det her var ikke den Mullingar ferie jeg havde håbet på.

 

Nialls synsvinkel.

”Jeg syntes du burde vide det. Og jeg synes at du skal tale med hende Niall. Og jeg mener tale ikke råbe eller skrige.”. Liam havde ret. Jeg måtte tale med hende, men jeg kunne ikke ligefrem love ham, at der ikke ville komme råb fra min side af i hvert fald.

Men, hvad jeg skulle sige til hende, havde jeg ikke fået styr på endnu. Mine tanker var stadig fucked op, efter det Liam lige havde fortalt mig. Tænkt at hun ville kysse med anden – hvis hun ikke allerede har gjort det - for at få hævn over mig. Og jeg som troede at hun var moden. Jeg tog vidst grundigt fejl der. Hun var ikke moden. Ikke det mindste. Hun kunne ligeså godt bare have gået hen til mig og tale med mig om det i stedet. Og nu giver det hele pludselig mening. Samtalen som jeg overhørte i går. Den giver mening for mig! Så Harry, måtte være den fyr hun ville kysse med – eller har kysset med.

Liam var gået efter at have klappet mig på skulder, og spurgt om vi var gode, og det sagde jeg selvfølgelig ja til. Bros foraltid.

Men nu stod jeg alene på værelset, og jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle føle. Eller, jeg var vel såret over hende tåbeligt valg, og vred også. Jeg ved godt, at det jeg gjorde var dumt. Jeg skulle aldrig have kysset med Demi, men jeg gjorde det jo kun fordi jeg savnede en kvinde. En flot og sød kvinde, jeg kunne være sammen med. Så jeg fik åbenbart den idé, at kysse med Demi, hvilket jeg godt kan se var dumt. Jeg havde såret Casie så forfærdelig meget, og først nu er det gået op for mig, hvor ked af det hun måtte have været.

Jeg havde igen brudt vores tillid til hinanden. Ligesom for tre år siden.

 

---

Hej venner!

For det første vil jeg gerne spørger, hvad i synes om længden på mine kapiteller? Er de for korte eller for lange? Jeg synes selv at de er korte. :-/

Men i hvert fald, så ved Niall nu, hvad der foregår i Casies hoved. Casie har det dårligt over at gøre Niall ondt, og Harry vil pludselig i bukserne på Casie?

Sikke noget var? ;-)

Mange varme knus, Rilz. x

OBS: Ikke rettet igennem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...