Kærlighed gør blind 2 - 1D Julehistorie

Casie Mason er tilbage, men denne gang er hun kendt for, at date den verdens berømte Niall Horan fra One Direction. Der er nu gået tre år siden de mødtes første gang, og de sidste to år har været noget af et paradis - for nogle parter. Det har været rigtig hårdt for hende at undvære sin bedre halvdel i en lang periode, men hun glemmer straks den smerte, når Niall kommer hjem til jul og overrasker hende med blomster, gaver og en masse kærlighed. Men selvom Niall er en fantastik fyr, så har han gjort noget som han siger han fortryder. Nemlig at kyssemøsse med den berømte X Factor dommer, sangerinde og skuespiller, Demi Lovato. Mon Casie finder ud af det? Og hvis hun gør, vil hun tage hævn? Bliver det mon en jul de begge aldrig vil glemme? Dette er 'Kærlighed gør blind 2 - Julehistorie'.

18Likes
50Kommentarer
3398Visninger
AA

16. 14. december.

 

’14. december 2012

Kære dagbog. Jeg er pisse træt, fordi jeg ikke har fået sovet særlig meget i nat. Det resulterede i, at jeg vågnede med verdens værste forkølelse og jeg er virkelig bare øm, af en grund. At stå udenfor i en halvanden time, i kulden er ikke ligefrem det fedeste. Jeg burde have taget noget mere tøj på i går. Og så var min stemme væk.

Men der skete ikke noget vildt i går. Jeg holdte bare i hånden med Harry, og det var det. Mere gjorde jeg ikke, og faktisk havde jeg en dårlig smag i munden over det. Nok fordi jeg jo er så fandes forelsket i ham, men jeg kommer aldrig over det han gjorde. Det gør så ondt på mig endnu, men jeg vil ikke græde mere. Det er for ynkeligt at tude over det samme hver evig eneste dag.

-Casie Mason x’

 

***

 

Med min dyne over mig, futter på fødderne og den dårligste ånde, gik jeg tavs ned af trapperne. Min venstre hånd holdte på dynen, så den ikke ville ryge af mig, mens min højre hånd holdt fast i gelænderet, så jeg ikke ville falde. Da jeg nåede ned af trappen, hørtes der pludselig et grin inde fra stuen af. Og det kunne ikke være andre end Niall.

Jeg gabte kort, og begik mig ind i stuen, hvor drengene sad og snakkede. Tænkt, at de allerede var oppe. Klokken var da kun 9 eller noget.

”Godmor- Wow. Du ser forfærdelig ud.”, kom det fra Zayn med et løftet bryn. Ordene sad klar på tungen, men der kom ingen lyd ud, da jeg åbnede munden. I stedet gik jeg tavs hen til sofaen, og slog mig ned ved siden af ham. Jeg kiggede hen på et rundt ur, og så at klokken faktisk var 12.30. Gud, hvor har jeg sovet længe.

”Kan du ikke tale i dag?”, kom det spørgende fra Louis, som sad i skrædderstilling på en af lænestolene. Mit blik blev rettet hen på ham, hvorefter jeg rystede på hovedet. Han sendte mig et skævt smil.

”Så vi kommer ikke til at høre din stemme i dag?”, spurgte Harry og så bekymret på mig. Jeg trak på skulderene og sank dybere ned i sofaen. Det kunne godt være, at jeg fik min stemme tilbage om aftnen eller noget. Men for nu, så nej.

Drengene forblev tavse efter Harrys spørgsmål, og jeg fik det pludselig rigtig ubehageligt. Der var blevet så akavet stille. Var det fordi jeg ikke sagde noget? Me dunno. Men jeg ved at jeg godt kunne bruge noget te.

”T..”, sagde jeg, men det lød mere som hvisken. Zayn så på mig med et undrende blik: ”Hvad sagde du?”, spurgte han og lænede sig tættere på mig.

”T.. Te..”, hviskede jeg hæst i hans øre, og derefter trak han sig væk: ”Hvilken slags?”.

Jeg kiggede først rundt på de andre, som ikke fattede noget af det der skete. I sær ikke Niall, som lignede et spørgsmålstegn.

”Jord.. Bær..”, sagde jeg smule højere og tydeligere, men det skulle jeg ikke have gjort, for det gjorde ondt i halsen på mig. Som om jeg havde spist en kaktus.

”Okay..”, svarede han og lagde sin hånd på mit knæ. Eller det han troede var mit knæ, men i virkeligheden var mit lår. Det kunne han ikke vide, eftersom jeg sad med min dyne over mig.

Han rejste sig, og så på drengene: ”Hun vil have jordbær, så jeg går lige ind og laver noget til hende. Niall, vil du ikke lige komme med? Jeg ved ikke, hvor tingene står.”. Niall nikkede ivrigt, og fulgte med ham i køkkenet. Hurtigt var Liam henne ved mig, med en arm rundt om mig. Jeg vidste, at han var bekymret, og denne gang gjorde det ikke noget. Jeg var forkølet, havde ondt næsten over det hele og min stemme var væk.

Jeg kunne mærke snot langsomt begynde at trille ud af næsen på mig, hvilket jeg hurtigt fik ordnet med et snøft. Liam så bekymret på mig, hvorefter han klaskede en hånd i panden på mig.

”Du har ikke feber, men forkølet er du.”, sagde han blidt og sendte mig et smil. Ej, er det rigtigt Liam? Er jeg virkelig forkølet? Det havde jeg da sleeeeeeeeeeeet ikke opdaget.

”Værsego’.”. Mit blik rettede sig på Zayn, som stod foran mig med en kop te i hånden. Han rakte mig den forsigtigt, og jeg tog i mod den. Jeg kiggede kort ned i den, hvorefter jeg begyndte at puste. Jeg skulle nødig brænde min tunge. Jeg kan ikke klare mere smerte.

”Nå, men i hvert fald så røg min idé igen..”, kom det tøvende fra Louis, som sukkede. Jeg løftede svagt et øjebryn, og så forvirret på ham. Han havde lavet planer for i dag? Org, hvor jeg følte mig som et forfærdeligt menneske – ikke kommentere!

”Louis altså. Hun er syg, selvfølgelig kan hun ikke lave en snemand i dag.”, sagde Liam lidt strengt, men de så vidst ud til at Louis bare ignorerede det. Når. Var det bare den dumme snemand, som Louis havde talt om så mange gange nu? Amen, han kan da stadig bare gå udenfor, og lave en med Zayn eller noget. De behøver ikke at lave ingenting, bare fordi jeg er syg. Host.

Jeg ville gerne svare Louis, så derfor rejste jeg mig fra sofaen, lagde min te på bordet og gik stille ud af stuen, og ind på min mors kontor. Drengene havde vidst kaldt på mig, et par gange, men jeg gik bare videre ind. Jeg fandt hurtigt en kuglepen og en blok, hvorefter jeg begik mig ind i stuen igen, og smed mig i sofaen. Altså, jeg smed mig ikke, fordi jeg jo havde ondt, men.. Ja.

”Arh.. Du vil skrive, hvad du vil sige.”, sagde Harry, hvilket fik mig til at smile. Den knægt var da ikke så dum. Hehe.

Jeg skrev noget ned på papiret, og viste det til Louis.

”Du kan da sagtens gå udenfor og lave en snemand. Jeg vil ikke holde dig tilbage. Jeg vil ikke holde nogle af jer tilbage.”, læste Louis højt, hvorefter han smilede. Jeg lænede mig tilfreds tilbage i sofaen, hvorefter jeg tog en tår af teen.

”En af os skal da holde dig med selskab.”, lød det fra Niall, som smilede sødt til mig. Nede i maven, blev der fyldt med en varme, om det var fordi den indre vrede startede igen, eller fordi teen landede dernede, vidste jeg ikke. Det blev i hvert fald bare varmt.

Igen skrev jeg noget ned.

”Det er lige meget. Gå bare ud og lave, hvad i har lyst til. Tror alligevel, at jeg bare går op og sover.”, læste Niall op, hvorefter han rystede på hovedet.

”Nej Casie. Jeg skal nok blive sammen med dig.”, sagde han og smilede. Ivrigt og måske også en smule panisk, rystede jeg på hovedet. Han lavede en rynke mellem brynene, og han undrede sig sikkert over mit svar.

Igen, igen skrev jeg noget ned.

”Det er helt fint Nialler. Jeg sover alligevel.”, læste han og først så han undrende på mig, hvorefter et smil blev plantet på hans læber: ”Okay så.”, svarede han og så mere roligt på mig. Jeg sendte ham et smil, hvorefter jeg drak noget mere af teen. Zayn var ikke just god til at lave te. Den manglede sukker.

 

***

 

”Er du sikker på, at jeg ikke skal blive?”. Jeg rystede igen på hovedet, efter at have rystet det op til flere gange. Niall kunne ikke forstå et nej, men et nej var et nej. Jeg havde ikke brug for ham, eller nogen af de andre. Jeg havde kun brug for min seng. Min dejlige varme seng, som jeg savnede så inderligt meget.

”Okay okay.”, sagde han og smilede blidt. Kort efter plantede han et kys på min pande, hvilket jeg bare ”smilede” over. Så mange Demi bakterier blev plantet på min pande. Bvadr.

”Du banker på dit vindue, hvis du har brug for noget okay? Vi er lige udenfor dit vindue, så vi kan sagtens høre dig.”, sagde Liam og lagde en hånd på min skulder. Jeg nikkede, og ventede bare på, at drengene småt ville begynde at gå udenfor, så de kunne lave den pokkers snemand, som Louis bare har ventet på at lave.

”Super.”, sagde Liam og sendte mig et smil, der var værd at gengælde.

”Vi kommer ind igen om en time eller noget.”, sagde Harry og nussede kort min kind. Det fik mine kinder til at bluse op, og jeg havde slet ikke styr på, hvor mange gange de havde gjort det. Det var vidst blevet en vane nu.

”Gå.. Nu.. Bare..”, sagde jeg hæst og pegede på døren. De grinte bare, sikkert over hvor underlig jeg lød.

”Okay så.”, sagde de alle i kor, og forsvandt derefter ud af døren. Endelig var de gået. Nu skulle der enten soves eller ses Pretty Little Liars.

Jeg begyndte småt at gå op ad trapperne, hvorefter jeg åbnede døren til værelset. Den velkendte duft af mig, trådte mig i møde. Med tavse skridt, gik jeg hen til sengen, hvor jeg forsigtigt lagde mig ned. Bærbaren på natbordet, tog jeg op i hænderne og lagde den på skødet. Jeg startede den op, og kort efter var den inde. Min baggrund var mig og Hannah til en Ed Sheeran koncert i Dublin. Det minder mig om, at jeg skulle have ringet til hende, nogle dage siden. Jeg burde seriøst snart gøre det. Hun skal vide alt.

Hurtigt gik jeg ind på nettet, og straks var jeg inde på den hjemme, hvor jeg skulle se Pretty Little Liars. Dog havde jeg allerede set alle sæsonerne, men jeg elskede den serie, så jeg startede bare for ny. Desuden havde jeg ikke noget andet valg, da jeg ikke havde den største interesse i at se noget andet. Og så ville de nye episoder først komme om præcis 25 dage. Det er lang tid..

Jeg lagde mig bedre til rette i sengen, og jeg kom ikke engang med ind i handlingen, inde jeg faldt i søvn.

 

***

 

Min krop spændte, da der var et eller andet som langsomt bevægede sig op ad min arm. Mine trætte øjne åbnede sig derefter stille, og en fyr med krøllet hår var det første jeg så. Han sad bare og så på mig, med et smil på læberne. Jeg gned øjnene og gabte kort.

”Hey smukke. Har du det bedre?”, spurgte han med hans sexede dybe stemme. Hans øjne strålede af glæde, da jeg nikkede.

”Super. Kan du tale?”, spurgte han igen og så undrende på mig. Jeg åbnede munden, for at sige noget, men der kom ikke noget ud.

”Det tager jeg som et nej..”, svarede han tøvende og hans smil forsvandt en smule. Et kæmpe smil faldt over mine læber, og kort efter fløj der grin ud af mig. Han så forvirret og skræmt på mig, og det var det jeg morrede mig mest af.

”Din lille løgner man.”, sagde han og grinte så selv med bagefter.

”Hahaha! Jeg elsker også dig.”, sagde jeg og sendte ham et grinede smil. Han stoppede pludseligt med at grine, men sad dog bare og smilede til mig.

 

Harrys synsvinkel.
 

”Hahaha! Jeg elsker også dig!”. Selvom jeg udmærket godt vidste, at hun ikke mente det med ægte følelser, så gav det mig en dejlig følelse indeni. En følelse, jeg nok aldrig ville komme mig over. Hendes ord ramte mig på et blødt sted i hjertet, og det ville være der for altid. Det var nemlig første gang hun nævnte de tre ord, og de havde en eller anden påvirkning på mig. Nok fordi jeg er så utrolig forelsket i hende, at det gør ondt.

”Hvordan blev snemanden?”, spurgte hun efter at fået grinet færdigt. Jeg kiggede hen mod hendes vindue, hvor solen skinnede ind: ”Kom.”, sagde jeg og rakte min hånd ud til hende. Hun så kort på den, og så på mig. Et smil gled hen over sine læber, inden hun tog fat i hånden, hvorfor vi gik hen til vinduet.

”Se.”, sagde jeg pegede ned. Hun så ned og kiggede på den fine snemand vi havde bygget, mens hun lå og sov. Den var lavet med to store bolde, og havde den de ting, som en snemand nu har. De andre var stadig udenfor, og sloges nu med snebolde. Jeg gik ind fordi jeg fik det ret koldt, og fordi jeg ville være sammen med Casie. No surprise.

”Den er flot Haz.”, sagde hun med en blid stemme, og kiggede derefter på mig.

”Hehe tak.”, svarede jeg og sendte hende et smil, som hun gengældte. Hun rettede derefter sit blik ud, mens hun trådte lidt tilbage. Jeg gav hende et elevatorblik, og først nu opdagede jeg at hun havde en T-shirt på med bandets navn. Det rørte mig virkelig, at hun støttede op omkring os. Men hun havde nok heller ikke noget valg, eftersom hun er kærester med Niall.

Der var en tavshed mellem os, hvor vi bare stod og så ud af vinduet. Sneen var begyndt at falde lidt igen, men det så vidst ikke ud til, at drengene havde noget i mod det. Trods alt, var det Louis der var derude, og vi alle sammen at han er et indre barn. It’s the Tommo.

Mit blik faldt ned over Casie, da hun undslap et snøft. Hun var vidst stadig lidt forkølet.

”Skal jeg hente dig et tæppe?”, spurgte jeg og strejffede hendes kind kort. Hun så derefter på mig, og nikkede. Jeg begik mig væk fra hende, og hen til hendes seng, hvor der lå et lilla tæppe med blomster. Jeg tog et op i hænderne, og gik tilbage til hende. Det virkede ikke som om, hun lagde mærke til mig, da jeg kom, så jeg lagde bare forsigtig tæppet rundt om hende, og det fik hende åbenbart til at spjætte.

”Tak..”, sagde hun smilende. Jeg nikkede bare, og blev stående bag hende. Uden at tænke mere over det, lod jeg mine hænder tage fat på hendes hofter, og det fik hende til at spjætte igen. Vores øjne mødtes, og hendes lyste op af usikkerhed, hvilket gjorde jeg fik det dårligt. Ikke fysisk, men mentalt. Havde jeg gået over grænsen?

”Det må du undskylde Casie..”, sagde jeg noget tid efter, hvorefter jeg slap hendes hofter. Hun så bare tavs på mig, men pludselig skete der noget, jeg ikke havde forventet.

Vores læber mødtes.

 

Casies synsvinkel.

 

Jeg begyndte at spjætte løs, da Harry lagde et tæppe rundt om mig. Jeg kunne føle den varme hans hænder gav mig, da han strejffede min hals, og det gav mig en varm følelse indeni.

”Tak..”, sagde jeg og smilede sødt til ham, hvorefter jeg rettede blikket ud af vinduet igen. I et godt stykke tid, skete der ikke rigtig noget, men pludselig blev der placeret to hænder på mine hofter, hvilket fik mig til at spjætte igen. Jeg så forbavset på Harry, mens han så lidt forskrækket ud. Hans hænder på mine hofter, overbeviste mig at jeg havde ham fuldstændig under min magt.

”Det må du undskylde Casie..”, sagde han tøvende og slap mine hofter. Først så vi bare på hinanden, uden at sige et ord. Og nu kunne jeg gøre. Prikken over i’et, i del 1 af min hævnagtige plan.

Tænketiden var slut, og jeg greb fat i hans nakke, og pressede hans læber mod mine -selvfølgelig blidt.  Vores læber formede sig efter hinanden og eftersom jeg havde min ene hånd på hans brystkasse, kunne jeg mærke, hvor hårdt hans hjerte slog mod brystet. Og hvis jeg ikke tog meget fejl, var han helt med på idéen og han var tændt. Super. Jeg havde gjort Harry Styles tændt. Planen går lige efter mit hoved.

Jeg trak mig væk, og hans øjne så sulten efter mere, hvilket jeg morrede mig over. Han åndende lydløst ud i værelset, og så nærmest forpustet på mig. Gud, hvor havde jeg tændt ham.

Han åbnede munden, men jeg afbrød ham hurtigt ved at smede vores læber sammen igen. Jeg trak mig igen væk fra ham, og placeret mine hænder på hans brystkasser. Igen virkede det som om han var vildt forpustet. Jeg lænede mig mod ham, og stod på mine tåspidser, hvorefter jeg snittede mine læber hans ører. Bare for at påvirke ham noget mere.

”Det her er vores lille hemmelighed.”, hviskede jeg med den mest sexede stemme jeg kunne, og hvis jeg ikke tog meget fejl, gav det ham kuldegysninger.

Jeg stod normalt igen, og kyssede blidt og hurtigt hans læber, hvorefter jeg sendte ham et charmerende smil. Jeg gik derefter forbi ham og ud af værelset var jeg. Hurtigt var jeg nede af trappen og ind i køkkenet, hvor jeg fandt noget brød frem, som jeg kunne æde. Havde trods alt ikke spist hele dagen. Havde nærmest sovet den væk, og nu følte jeg mig en hel del friskere.

Fodtrin kunne høres, og lidt efter kom Harry ind med et smil. Jeg gengældte det.

Nu var det bare med at lade som ingenting.

 

Harrys synsvinkel.

 

”Det her er vores lille hemmelighed.”, hviskede hun i mit ører, og det gav mig de vildeste kuldegysninger. Hun kyssede mig kort igen, og gik derefter ud af værelset. Jeg derefter helt alene på værelset.

Følelserne og tankerne var virkelig bare fucked op. På den ene side, føltes det så rigtigt, og det virkede virkelig som om, hun selv blev revet helt med, men på den anden side havde jeg det forfærdeligt over at have stukket en af mine bedste venner i ryggen. Og nu, hvor jeg tænker over det, så fucked Casie lige mit hoved endnu mere. Hun var kærester med Niall, men alligevel flirter hun med mig, og kysser med mig. Det hele er fucked op, og burde jeg fortælle Niall det?

Dog tror jeg ikke, at jeg har nosserne til det. Men så vil jeg bare virke, som en dårlig ven.

Org.. Casie og Niall i fucker med mig. Men Casie..

Jeg elsker også dig..

 

---

 

Dammit. Har ikke været i det rigtige humør til at skrive i dag, derfor blev det en fucked op slutning. Sorry about that. :/

Men tak for alle jeres kommentare guys. I er for dejlige!

Knus Rilz. Xx

OBS: Kapitellet er ikke rettet igennem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...