Kærlighed gør blind 2 - 1D Julehistorie

Casie Mason er tilbage, men denne gang er hun kendt for, at date den verdens berømte Niall Horan fra One Direction. Der er nu gået tre år siden de mødtes første gang, og de sidste to år har været noget af et paradis - for nogle parter. Det har været rigtig hårdt for hende at undvære sin bedre halvdel i en lang periode, men hun glemmer straks den smerte, når Niall kommer hjem til jul og overrasker hende med blomster, gaver og en masse kærlighed. Men selvom Niall er en fantastik fyr, så har han gjort noget som han siger han fortryder. Nemlig at kyssemøsse med den berømte X Factor dommer, sangerinde og skuespiller, Demi Lovato. Mon Casie finder ud af det? Og hvis hun gør, vil hun tage hævn? Bliver det mon en jul de begge aldrig vil glemme? Dette er 'Kærlighed gør blind 2 - Julehistorie'.

18Likes
50Kommentarer
3407Visninger
AA

14. 12. december.

’12. december 2012

Kære dagbog. I går skete der ting, jeg ikke lige havde forventet. For eksempel havde jeg ikke forventet, at det var -10 grader, at folk i byen havde pyntet så meget op i til jul og at jeg ville ende med at flette fingre med Harry. Det er nok det der overraskede mig allermest. Eller nej, faktisk ikke. Det der overraskede mig allermest, var nok de tanker jeg havde omkring Niall. At jeg vil have at han skal græde over mig, ligesom jeg græd over ham. Han skal opleve, hvordan det er at lide og frygte det værste. Derfor var det jeg ente med at flirte med Harry, og hvis jeg ikke tog meget fejl, så lyste Nialls øjne op af vrede.

Og jeg morrede mig faktisk.

-Casie Mason x’

 

***

 

”Hva’ fuck skal det forestille?”, kom det fnisede fra Zayn, som åbenbart fandt mit totalt flotte julehjerte morsomt. Og ikke nok med at Zayn grinede, men alle de andre skulle åbenbart også finde det meget sjovt.

”Luk Zayn. Den er mindre mislykkedes end din.”, vrissede jeg ham og foldede hjertet videre.

”Nå nå nå, der er vidst en der er lidt sur i dag var?”, sagde Louis drillende, hvilket fik mig til at give ham det vildeste dræberblik. Han stoppede ikke just med at grine, og det begyndte at irritere mig, men jeg lod det bare passere.

”Drenge hold nu op med og drille hende. Hun prøver i det mindste, med at lave et julehjerte.”, sagde Harry og løftede det ene bryn. De stoppede straks med at grine, hvilket fik mig til at se op fra julepyntet. Drengene, udover Harry, lavede videre med deres juledekorationer. Harry, som havde valgt at sidde ved siden af mig igen, så smilende på mig. Jeg mimede et tak, og smilet på hans læber voksede.

”Undskyld, men Casie søde. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det!”, udbrød Niall, som pludselig smed alt, hvad han havde i sine hænder, på bordet. Min opmærksomhed blev vendt mod ham, og jeg rystede bare med hovedet: ”Niall, Niall, Niall.. Never say never right?”, svarede jeg drilsk og sendte ham et smil. Selvfølgelig et falsk et. I skal ikke tro at jeg allerede er blevet så blød sød, at jeg vil tilgive ham for det han gjorde. For det har jeg skam ikke tænkt mig.

Han rullede blot med øjnene af mig, hvilket fik mig til at fnise.

”Casie.. Skal vi virkelig lave flere mislykkedes juledekorationer?”, kom det irriteret og træt fra Louis. Jeg rettede blikket mod ham, og hans øjne strålede ikke, som de har gjort. Jeg kunne ikke tyde, om han faktisk var træt, eller om han bare ikke gad mere. Hvad det end var, så var det fint med mig. For at være hel ærlig, så var jeg selv ved at falde i søvn ved bordet. Men det er da heller ikke underligt? Vi havde været i gang med julepynt siden klokken halv 12, og nu var den næsten 3 om eftermiddagen!

”Please Casie, kan vi ikke stoppe for i dag?”, kom det igen fra Louis, eftersom jeg ved et uheld lukkede omverden ude.

”Jo, lad os stoppe.”, sagde jeg og rejste mig derefter fra bordet, efterfulgt af drengene, som straks var henne i stuen, for at slappe af. Og så skulle jeg selvfølgelig stå her helt alene og ryddet vores lort op. Hurra for det.

Træt og sløset ryddede jeg bordet op, men dog skulle jeg frem og tilbage mellem bordet og skraldespanden, da jeg ikke orkede at bære særlig meget af gangen. På toppen kunne man ikke ligefrem kalde mig.

”Har du brug for hjælp?”. Jeg vendte mig om og så Liam smile til mig: ”Ja tak.”, svarede jeg og gengældte hans rent faktisk utrolige flotte smil. Han gik hastigt hen til bordet, for at tage de sidste skrald, for derefter at smide i skraldespanden, som jeg åbnet for ham. Mine fødder bevægede sig hen til bordet igen, for at tage saksene op i hænderne, og derefter begik de sig hen til skufferne, hvor jeg bevidst smed saksene i. Uheldigvis gjorde jeg det vidst for voldsomt, da en af saksene røg ud over skuffen, og landede på gulvet. Jeg hoppede forskrækket, og et højt skrig undslap mine læber.

”Casie for fanden!”, lød det fra Liam, som hurtigt var henne ved mig. Forpustet og skræmt, lagde jeg armene rundt om ham. Det kunne have endt galt det der. Jeg kunne have mistet en fod!

”Hvad er der sket?”, lød det pludselig fra alle vegne, hvilket fik mig til at trække mig væk fra Liam: ” Der rød bare en saks ned på gulvet, tæt ved Casie.”, svarede Liam, som havde armen rundt om mig.

”Er du uskadt?”, spurgte Niall og så dybt bekymret på mig. Jeg nikkede bare, og tog saksen op fra gulvet, og lagde den denne gang forsigtigt ned i skuffen. Jeg havde brug for min fod.

”I kan bare gå ind igen. Jeg skal lige have fået ordnet det sidste.”, sagde jeg idet jeg vendte mig om, og så skiftevis på dem. De havde alle et bekymret blik i øjnene, hvilket jeg fandt ubehageligt.

”Okay så. Men pas nu på.”, sagde Zayn og vendte sig derefter om. De andre drenge gjorde det samme, og jeg vendte mig om igen for at se ud af vinduet. I dag faldt der ikke noget sne, men der lå stadig et kæmpe landskab derude, som var begravet i hvidt, skinnede sne.

”Casie?”. Lyden af den bekymrede stemme, fik mig ikke til at vende mig om, da jeg udmærket godt vidste, hvem det var. Derimod svarede jeg bare, hvad og ventede derefter utålmodigt på at han ville svare.

”Er du sikker på at du er okay?”, spurgte han igen, hvilket fik mig til at ryste let med hovedet, hvorefter jeg vendte det i mod ham: ”Jeg har det fint okay. Saksen ramte mig ikke Liam.”, svarede jeg og smilede. Hans blik blev ulæseligt, og det var første gang fra hans side af.

”Jeg snakker ikke om saksen Casie. Jeg mener helt seriøst. Er du okay?”. Den måde han lagde tryk på ordet, gjorde mig helt utilpas. Forvirret kiggede jeg på ham, selvom jeg overhovedet ikke var det. Jeg vidste jo godt, hvad han mente. Om jeg var okay angående Niall, og det var jeg vel.

”Hvorfor skulle jeg ikke være okay?”, spurgte jeg og sendte ham et smil, bare for at løfte den tunge atomsfære, der nu var landet over os. Det så ikke ud til at virke, da han bare lagde en hånd på køkkenbordet, og så igen alvorligt på mig. Hvad skete der lige for ham og hans Daddy Direction rolle? Synes dog lige, at han tager det for seriøst.

”Jeg kan se, at du er ved at synke dybt. Du ender snart ned på hans niveau.”, sagde han idet han lænede sig tættere ind mod mig. Jeg sank klumpen, som sad fast i halsen på mig.

”Hvad snakker du om?”, sagde jeg lavmælt og rynkede panden. Han undslap et hånligt fnis, og borede derefter hans øjne ind i mine.

”Du skal ikke lyve Casie. Jeg ved jo godt, hvad det er du prøver på, men jeg kan ikke lade dig gøre det.”, hviskede han, og jeg kunne mærke, hvor svag han gjorde, hvilket overraskede mig dybt.

”Liam.. Han sårede mig.”, hviskede jeg igen og tårerene begyndte småt at presse på. Dog tvang jeg mig selv, til at holde dem tilbage. Jeg ville græde mere.

”Det ved jeg godt, men tal med ham om det.”, sagde han og hans øjne blev pludselig meget blidere, og det gjorde mig roligere. Selvom at jeg havde det roligere nu, hvor den grimme atomsfære var væk, kunne jeg ikke lade være med at ryste på hovedet af ham: ”Du forstår det ikke Liam. Han sårede mig, knuste mig inderligt. Han skal græde over mig, ligeså meget som jeg har grædt over ham de sidste to år.”, sagde jeg lavmælt, da drengene jo sad lige på den anden side af væggen.

”Og jeg gør det, lige meget om du synes om det eller ej.”

 

Liams synsvinkel.

Jeg kan virkelig ikke sætte ord på, hvor skuffet jeg var over hendes valg. At hun virkelig ville synke på dybt og udnytte Harry, så Niall kunne græde over hende? Det var bare lavt, selv for hende jo. Nok havde Niall gjort noget dumt og idiotisk, men han fortjente ikke at blive knust på den måde. Men så på den anden side, kan jeg godt forstå hendes hensigt. Han havde jo hverken skrevet tilbage til hende eller ringet til hende, de sidste to år, hvor de jo har været sammen. Men det sidste år, spildte han jo også sin tid på Demi. Og, hvis Casie vidste, at han havde set hende i et helt år.. Jeg kan lige forestille mig, hvordan vi ALLE ville blive sparket ud af huset her.

Men lige nu, har jeg ingen idé om, hvad fanden jeg skal gøre.

 

***

 

Casies synsvinkel.

Vi havde lånt Fredericks bil, og selvom vi var seks personer, som skulle køre i en fem persons bil, gik det lige. Eller rettere, jeg skulle sidde ovenpå Zayns skød, mens Louis kørte. Jeg havde lidt ondt af Zayn. At han skulle have et fedt læs på sig i hele 10 minutter. Phew. Det må være hårdt.

”Så er vi her!”, kom det jublende fra Niall, som hurtigt var ude af bilen. Omme på bagsædet havde vi dog lidt besvær med at klikke vores seler op, og det hele skyldes mig. Det er fordi jeg er så fed.

”Zayn og Casie, løft lige jeres baller.”, kom det smilende fra Liam, som prøvede at klikke hans sele op, men kunne ikke fordi Zayn og jeg lige præcis sad på den. Zayn løftede ballen, så jeg stødte hovedet på i biltaget, men jeg sagde ikke noget til det. Ømmede mig dog lidt, men ellers var det bare det.

Kort tid efter at Liam havde fået klikket sin sele op, var både ham og Harry ude i kulden. Zayn skubbede mig ned fra hans skød, og så halvt irriteret på ham. Han kunne i det mindste lige havde advaret mig.

Han klikkede sin sele op, og derefter var vi begge ude i kulden. Jeg bad pænt Louis om at låse bilen, eftersom det var ham som havde bilnøglerne. Han gjorde bare det jeg sagde, og bagefter begik vi os alle ind i biografen.

Klokken var lige blevet 6 om aftnen, så der ville sikkert være en masse mennesker i biografsalene, men jeg følte ikke rigtigt, at vi ville blive generet i dag.

Drengene og jeg gik hen til disken, hvor man skulle få billetter. Manden lagde vidst mærke til, hvem drengene var, men begyndte ikke at flippe ud. Det ville kraftedeme også have set sjovt ud. En ældre mand, flippe ud over teenagefænomenet One Direction. Hvis det en dag skete, så skulle det i hvert fald komme ud på nettet.

”Hvad skal vi se?”, spurgte Harry som så rundt på os alle. Hans øjne hvilede derefter kort på mig, hvilket gjorde at den røde farve kom frem, dog ikke så tydeligt. Mit blik faldt derefter på Liam, så havde en rynke mellem brynene, og jeg vidste at han hadet det jeg gjorde.

”Det var din idé, så du må vælge.”, svarede Louis, som havde stillet sig ved siden af ham, og så på nogle skærme bag manden. Skærmene viste åbenbart trailers til forskellige film. Godt tænkt.

”Hvad siger i til Hobbitten?”, spurgte Harry noget tid efter, og kiggede skiftevis på os. Fordi vi ikke rigtig havde den store interesse, til at se nogle af de andre film, erklærede vi os bare enige.

”Seks billetter til Hobbitten.”, sagde Harry så og smilede venligt til manden, og der gik ikke længe før manden stak Harry seks billetter. Han gav ham penge, og derefter uddelte han billetterne mellem os.

”Hvem skal sidde på plads 10?”, kunne jeg høre mig selv spørger om. Drengene så underligt på, sikkert nok fordi de ikke lige havde forventet den slags type spørgsmål.

”Det skal jeg!”, jublede Louis og sendte mig et kæmpe smil. Åh nej. Nu kommer jeg jo ikke til at følge med i filmen, og det er bare spild af penge. Ej, Louis er en god ven. Det skulle nok blive underholdende.

”Så nu skal jeg sidde og høre på dine sex oplevelser med Eleanor?”, spurgte jeg drillende om, og for første gang i verdens historie, blusede Louis’ kinder op. Jeg morrede mig virkelig i det øjeblik, for denne gang var det ikke mig, der blev gjort til grin.

”Så så så Louis..”, sagde Niall, som lagde armen om Louis’ skulder. Vi gav os alle et grin, ja selv Tommo.

”Nå, men skal vi ind og se den film eller hvad?”, kom det spørgende fra Harry, som åbenbart ventede utålmodigt.

”Rolig nu.”, sagde jeg og sendte ham et smil. Han rullede øjne af mig, og det fik mig bare til at grine mere. Det skulle nok blive en dog aften.

 

***

 

”Casie og Louis hold nu kæft! Der er andre mennesker i salen!”, hviskede Liam og så strengt på os. Vi undskyldte blot, og talte så derefter videre med hinanden. Louis var mere spændende, end jeg havde regnet med. Eller, jeg vidste jo godt at han var en spænende gut, men jeg havde åbenbart glemt, hvor spændende han egentlig var. Der er jo også gået 2 år.

”Hvordan kan du ikke lide gulerødskage?”, kom det forbavset fra ham. Han talte dog stadig lavmælt, men hans ansigtsudtryk gjorde ikke skjul på at han var fornærmet over mit svar.

”Det kan jeg bare ikke okay? Gulerødder skal ikke i kage!”, hviskede jeg til ham, og han sendte mit skævt smil. Jamen dreng dog, jeg kan ikke lige gulerødskage, og sådan er det bare.

”Jamen, hvilke kager kan du så lide?”, spurgte han og fjernede munden fra hans hage. Lyset fra filmen ramte Louis’ øjne så de strålede som aldrig før. Hvordan kan det være at alle drengene havde strålende øjne, men mine bare var nederen?

”Hmm.. Chokolade vel?”, svarede jeg og løftede et bryn.

”Det er for normalt.”, sagde han så og smilte. Jeg gengældte det blot, og kiggede hurtigt på skærmen, og derefter på ham: ”Det er mainstream.”, svarede jeg bare og fniste lavt. Jeg skulle nødig blive for højlydig, da vi allerede havde fået en advarsel fra Liam, og nogle foran os havde brokkede sig. Undskyld at vi er så uforskammet, men det YOLO!

”Hvilken is kan du så bedst lide?”, spurgte han og så nysgerrigt på mig. Jeg lavede kort et tænke ansigt: Daim. Helt sikkert daim.”, svarede jeg og smilte. Daim var gooooooooooodt.

Louis grinte bare lavmælt, hvorefter vi begge rettede vores opmærksomhed på skærmen. Hurtigt kiggede jeg hen over Liam, og fangede Harry, som var totalt optaget af filmen. Hans krøller stod så lidt i vejen, for hans flotte ansigt, men jeg kunne stadig tyde ham.

Var det mon det rigtige jeg havde gang i?

 

--- 

Hej læsere. 

Jeg beklager for det shitty kapitel, men har bare ikke rigtig været i humør til at skrive på den i dag. Men jeg ville ikke svigte jer, så her er et kapitel :-)

Rilz xx

OBS: Kapitellet er ikke rettet igennem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...