One Life - One Chance - One Direction [1D]

Vanessa er navnet på den 16 årige danske teenager, der en dag får vendt op og ned på sin ellers triste og grå hverdag. Vanessa har aldrig haft et nemt liv, med en kriminel far, og en arbejdsnarkoman til mor. Men som et gammelt ordsprog siger: "Heldet følger de tossede," og det kommer Vanessa til gode, da hun en dag får en Once In A Lifetime chance, og hendes liv for altid ændres. Men er det til det bedre? Eller til det værre? Og hvad med hendes liv nu?
LÆSNING PÅ EGET ANSVAR! Det kan indeholde stødende sprog og hændelser - så er I advaret!

41Likes
94Kommentarer
7744Visninger
AA

5. 4. Phonefucker - del 1

Jeg kastede et blik op på vores engelsklærer, Mr. Apple – og nej, det er ikke en joke – det er faktisk hans efternavn! Og eftersom han var engelsklærer, foretrak han at blive kaldt ”Mr” og ikke ”Hr.” Jeg kiggede ned på min iPhone igen. Jeg sad og kiggede billeder på Instagram, samme tid med jeg tweetede med nogle tøser, der delte samme interesse som mig – stalking. Ej, det er bare gas. Eller er det? Hmm…

Et højt klask lød lige ud foran mit øre, og bragte mig ud af min trance, da Mr. Apple smed den stak papirer han havde i hånden ned på mit bord. Jeg kiggede forvirret op på ham, og så han kiggede strengt ned på mig. ”Oh well, class,” sagde han på brittisk-engelsk, ”Here we have a phonefucker, who don’t give a f*** to what I’m trying to learn you,” fortsatte han og rakte hånden ud min iPhone. Hele klasse havde deres udelte opmærksomhed på mig, og jeg var ved at knække af grin, over Mr. Apple’s udtryk. Det var derfor han var en af mine ynglings lærere – han sagde de sjoveste ting en gang i mellem!

Jeg smugkiggede hen på Jason som sad på bordet ved siden af mig, sammen med Chad, og måtte bide mig selv i læben for ikke at grine.

”What’s your excuse?,” spurgte Apple. “Ehm…” var mit intelligente svar. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige! ”Say it on english, please,” forlangte han og kiggede blot på mig.

Fuck. Det var ikke fordi jeg var dårlig til engelsk, overhovedet – jeg kunne næsten sproget flydende, men når hele klassen sad og stirrede på mig, og jeg var centrum for opmærksomhed.. Lad os bare sige, at sidst det skete, tissede jeg i bukserne af nervøsitet. Til mit forsvar, vil jeg godt lige sige at det var i 3. klasse og det var foran hele skolen, til en audition til et stykke, hvor jeg i sekundet, havde glemt min replik. Det var ikke fordi jeg  ikke kunne spille skuespil – for det var jeg helvedes god til. Men rollen var en sangrolle, og når jeg har en hel flok menneskers fulde opmærksomhed.. ja, så går det altså bare galt!

Så da jeg åbnede munden for at svare, var alt hvad der kom ud af min mund, et – endnu mere intelligent end før – ”Uhm…” og hele klassen begyndte at grine.

Jeg sendte Jason et lidende blik – han vidste jeg var ekstremt dårlig til opmærksomhed! Han rystede bare grinende på hovedet, og vidste vist heller ikke hvad han skulle sige.

Fedt – ingen hjælp at hente dér!

Jeg kiggede bare uskyldigt op på Mr. Apple, som bestemt ikke så ud til at more sig. ”Do you want to handle it to me right away, or will you continuing be a phonefucker?” spurgte han.

”Uhm.. I .. want to … continuing .. to..” stammede jeg og kiggede på Jason igen. Stadig ingen hjælp at hente, men han sad og signalerede et eller andet. Jeg kneb øjnene sammen og rynkede panden. Hvad i al verden lavede han? Jeg prøvede at mundaflæse, og det lykkedes nogenlunde. Troede jeg. For hvad der kom ud af min mund var: ”I will… continuing .. to.. to.. to..” Jason lavede et eller andet med sine hænder, og af ren refleks, gættede jeg på det første der faldt mig ind, og sagde derfor: ”Fuck you!” fløj det ud af min, og først da hele klassen seriøst flækkede af grin, gik det op for mig hvad jeg havde sagt. Jeg kiggede hen på Jason igen, men ham og Chad hang bogstaveligt talt ind over bordet, og var ved at dø af grin. Fedt. Selv mine bedste venner grinte af mig, der jeg havde mest brug for deres støtte.

Jeg slog hånden for munden og blev ildrød i hovedet. Hvor var det dog bare pinligt!
Jeg kiggede forsigtigt op på Mr. Apple, som havde hævet det ene øjebryn, og så interesseret på mig. ”What an interesting twist this conversation has turned,” sagde han, og skulle til at fortsætte, da han blev afbrudt af klokken der ringede til frikvarter – gud være lovet!

Jeg skyndte mig at samle mine ting, og smuttede mod udgangen, da Mr. Apple råbte ”Vent! I skal læse side 60-78 til næste gang vi ses! Og Vanessa?” jeg stivnede og kiggede på ham. ”Tak for tilbuddet, men jeg er forlovet,” sagde han og sendte mig et skævt smil.

Oh my! Jeg satte det lange ben foran og nærmest sprang ud af lokalet – jeg skulle bare ud derfra nu!
Jeg småløb ned mod mit skab, låste det op, og smed mine engelskbøger derind. En hånd lagde sig på min skulder og jeg spjættede forskrækket, og vendte mig om.


”Det var ellers lidt af en invitation,” lød Jasons drillende stemme og sendte mig et stort smil. ”Åh gud, altså…” mumlede jeg bare og rullede med øjnene. ”Hvorfor lavede du også sådan nogle fagter?! Jeg fattede jo hat, mand!,” sagde jeg og slog ham blidt i brystet.

”Det er da ikke min skyld, at du er elendig til gæt og grimasser!,” forsvarede han sig, og ømmede sig falsk. ”Jo det er, når du er så dårlig til det selv!,” gav jeg igen. ”Du ved, jeg hader opmærksomhed! Du kunne godt have hjulpet mig,” sagde jeg og så trist ud. ”Jeg prøvede!” sagde han fornærmet, stadig med et stort smil klistret i ansigtet.

”Yeah, right!,” fnøs jeg og smækkede skabet i, inden jeg gik til kantinen. Denne her dag måtte godt bare være slut nu!

 

____________________________

Det var slut på del 1, når ikke at skrive mere i aften! ..

Tak til jer der gider at læse og like - it means a lot! <3

Og jeg ved godt, at 1D endnu ikke er kommet "ind i billedet" men jeg vil lave den så realistisk som muligt - så nytter det jo ikke at hun møder dem dag 1, vel? :D Så... hav tålmodighed! og tak igen <3<3

Og efterlad gerne en kommentar med din ærlig mening ;) + likes! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...