One Life - One Chance - One Direction [1D]

Vanessa er navnet på den 16 årige danske teenager, der en dag får vendt op og ned på sin ellers triste og grå hverdag. Vanessa har aldrig haft et nemt liv, med en kriminel far, og en arbejdsnarkoman til mor. Men som et gammelt ordsprog siger: "Heldet følger de tossede," og det kommer Vanessa til gode, da hun en dag får en Once In A Lifetime chance, og hendes liv for altid ændres. Men er det til det bedre? Eller til det værre? Og hvad med hendes liv nu?
LÆSNING PÅ EGET ANSVAR! Det kan indeholde stødende sprog og hændelser - så er I advaret!

41Likes
94Kommentarer
7827Visninger
AA

27. 23. Wake-up after Party

Jeg vågnede med et sæt og sveden løbende ned af ryggen. Jeg følte mig tør i munden, så jeg tyggede let en gang.

Havde jeg haft mareridt igen?

Jeg sukkede trist og tog så hånden op, for at tørre mine kinder, som var ret våde.

Jep – jeg havde uden tvivl haft mareridt!

Jeg skar en akavet grimasse og satte mig så op i sengen, inden jeg så mig omkring.

Hvor i al verden var jeg egentlig?? Jeg tog mig let til hovedet og nærstuderede rummet jeg var i. Langsomt genkendte min hjerne stedet – et soveværelse, som jeg sent i går var blevet båret ind i, og pænt blevet lagt i seng. Jeg huskede svagt at jeg havde lavet en aftale med drengene om, at jeg bare sov hos en af dem, da jeg alligevel ingen planer havde, og ikke ville forstyrre Delilah som var taget hjem tidligt – ved 12 tiden – da hun havde en aftale med en veninde: påstod hun. Jeg ville vædde med, det var fordi vi havde haft den uoverensstemmelse – og jeg tror hun fornemmede, at jeg virkelig hyggede mig, og hun ikke ville forstyrre – men altså, det er kun gætterier!

Med et smil satte jeg mig helt op i sengen, og lod aftenen genspille sig i mit hoved.

Efter shotskonkurrencen havde Danielle hevet mig med ud på dansegulvet, og erklæret, at nu skulle jeg lære en dans – til en af hendes ynglingssange, som netop var Live While We’re Young, og drengene blev derfor tvunget til at synge.

Det var første gang jeg hørte dem synge sådan, en lille smule, og jeg var allerede helt væk i deres stemmer, og den harmoni de havde – og ikke mindst sangens budskab. Sidst på aftenen havde Dani rent faktisk fået lært mig hele dansen, og jeg vidste, at fra den aften af, ville jeg altid danse når jeg hørte melodien til sangen – man kunne jo dårligt undgå det!

Vi havde festet til langt ud på natten – ved 4 tiden – og de sidste par timer var det kun drengene, Danielle, Eleanor og jeg selv – men fuck hvor havde vi hygget os.

Selv havde jeg fået en del mere indenbords, og jeg var ret sikker på, jeg endte med at være ret så fuld, hvilket aldrig havde været godt for mig – jeg blev altid enormt kærlig, og slap de fleste af mine hæmninger. Det var netop et tidspunkt som dét, man burde spørge mig om diverse sandheder, hemmeligheder, og akavede spørgsmål, man måske ikke turde spørge mig om i ædru tilstand – og tro mig: sådan nogle var der mange af! Men samme tid, var det også der man skulle passe på med at pisse mig af. For med ærlighed kommer også min værste side – the bitch in me, ahahah.

Nej, ikke sjovt? Oookay så..

Jeg svang benet ud over kanten på sengen, og sad med et smil klistret på ansigtet. Jeg havde egentlig kun en lille smule hovedpine, men når jeg havde mareridt, overgik det enhver form for tømmermænd, og jeg sov derfor heller aldrig rigtig særlig meget, eller særlig godt. Så mareridtene var både godt og skidt. Tømmermænd vidste jeg, hvordan man skulle bekæmpe – men de evigt tilbagevendende mareridt?

Dér var jeg magtesløs. Og efter sådanne nætter, var den eneste måde at slå det ud af hovedet, en løbetur.

Jeg rejste mig langsomt op, og gav mit hoved en chance for at følge med. Jeg vendte mig langsomt om, og ville redde sengen, men stivnede så overrasket. Der lå en skikkelse, halvt ud over siden på dobbeltsengen.

Hvordan kunne jeg først have opdaget det nu?!

Jeg trak langsomt vejret ind og slappede lidt af, da jeg genkendte den krøllede hårtop.

Harry.

Hvorfor og hvordan var jeg endt i en seng med ham?!

Jeg håbede sandelig ikke han havde prøvet på noget, for så ville han sateme få sig en ordentlig opsang når han vågnede!

Med en hovedrysten skyndet jeg mig at smutte i nogle joggingbukser der lå inde i et af skabene, samt en T-shirt, jeg håbede var til låns – det var den i hvert fald nu!

Jeg listede ud af værelset, og opdagede så hvor vi var – Harry og Louis’ lejlighed.

Jeg lagde en seddel i køkkenet om, hvor jeg var, og at jeg ville komme tilbage med morgenmad – bare så de ikke troede jeg var hoppet ud fra vinduet eller noget.

Jeg kiggede hurtigt på min iPhone, som jeg havde fundet på gulvet inde i soveværelset, og så at klokken viste 7.00 – tre timers søvn?

Fedt mand, det var sådan jeg bedst fungerede.. fnys!

________________________________________________


Cirka en time efter, var jeg godt træt i benene, og resten af kroppen, for den sags skyld. Der var ikke mange mennesker oppe på den tid af morgenen, andet end bilister eller cyklister der højst sandsyndligt skulle på arbejde. Jeg havde løbet lidt rundt i London på må og få – og jeg måtte indrømme, at jeg var faret vild. Op til flere gange endda! Men heldigvis, var englændere nok det venligste folk i hele verden.

Det havde de da vist også ry for, ikke??

Men i hvert fald: Med hjælp fra de søde englændere, havde jeg hver gang fundet kursen igen – min iPhone var efterhånden begyndt at dø ud, og gå helt i u-du, og var ikke til megen hjælp – snøft!

Jeg håbede Liam snart fik købt mig en ny.. for selvom de havde inviteret mig med til fest og været enormt søde – så slap han altså ikke for at give mig en ny! Jeg kunne trods alt ikke leve uden, for god sake?!

Jeg rundede et hjørne og havde sagtnet farten til normal gå, da jeg var ved at være godt træt i kroppen. Når jeg nåede det ’punkt’ vidste jeg, at det var fordi jeg var ved at rykke min grænse, og Coco plejede altid at hive mig med frem, når det skete.

Jeg smilede let da jeg kom til at tænke på hende. Der var ikke længe til hun kom – jeg var sikker på de små to uger ville gå stærkt!

Jeg stoppede pludselig op, og tog en dyb indånding – jo, det var helt klart nybagt brød jeg kunne lugte. Hvilket måtte betyde, at der lå en bager længere fremme!

Jeg satte ubevidst farten op, og ganske rigtigt, to butikker længere fremme lå der en lille beskeden bager. Og lige ved siden af lå et supermarked – meget belejligt!

Jeg smuttede ind i bageren og smilede straks ved den overdådige duft der slog mig i møde – der fandtes intet bedre end duften af mad om morgenen, når man havde været ude at drikke! Mad var bare godt.

Jeg lod blikket vandre over udvalget, og besluttede mig hurtigt for et stort, lyst franskbrød, nogle boller og selvfølgelig – snegle. Altså, sådan nogle kanelsnegle lignende. Ikke de der winbergsnegle, nogle finder lækkert – puha nej!!

Jeg var den eneste i butikken, så serveringen gik hurtigt og jeg fik betalt. Da jeg kom udenfor igen, drejede næsten med det samme ind af den næste dør – supermarkedet. Jeg vidste lige hvad drengene ville have brug for: salt, sukker, salt og mere salt. Det var den eneste kur mod tømmermænd!

Jeg havde taget en kurv og hældte bare diverse saltindholdene varer ned: chips, saltstænger – tænk, havde man også sådan nogle i England?? – peanuts, og flere chips. Så kom jeg til drikkelsen: Sodavand. Cola, Faxe Kondi, Fanta og mere Cola. Til mig selv købte jeg nogle energidrik, som altid havde virket mod mine tømmermænd. Og jeg aner ikke hvorfor, men sådan var det altså bare – kald mig mærkelig, hvis du vil!

Jeg tilføjede noget juice til kurven: tiltænkt morgenmaden, uvidende om, om de overhovedet ville være i stand til at sætte pris på det, og drikke det. Smør, pålægschokolade og noget underligt udseende pølse røg også ned, sammen med æg og bacon. Da jeg besluttede at det måtte være nok, gik jeg hurtigt op til kassen, lagde varerne på disken og besvimede ved synet af det endelige beløb.

Ej, bare gas.

Jeg står op endnu.

Lidt endnu, altså.

Jeg tror snart mine ben ekser under mig. Jeg var helt færdig!

MEN, nok om det.

Jeg betalte og satte så kursen hjemad. Jeg gik og så mig lidt omkring, med et smil om læben. Det var godt nok ikke sådan jeg havde forestillet mig mit ’nye liv’ i England – at møde verdens største boy band, ende med at have noget ’til gode’ hos dem, feste med dem – og blive en del af deres liv. Godt nok kun for en meget kort stund – men uanset hvad, var det noget man ikke oplevede hver dag!

Jeg lavede et lille glædeshop, og gik med et stort smil op til lejligheden, som jeg heldigvis kunne huske hvor lå.

Jeg listede forsigtigt op ad trapperne, samme vej som Liam havde ført mig, og åbnede forsigtigt døren ind til lejligheden, som jeg ikke havde låst efter mig, eftersom jeg ikke havde nogen – og heldigvis havde der ikke været indbrud imens jeg havde været væk.

Hæhæh, det havde de nok ikke sat pris på… Hvor mange der så end var her!

Jeg tog lydløst skoene af, og gik så ud i køkkenet, hvor jeg satte varerne.

Gad vide hvem der egentlig var vågnet, og hvem der overhovedet var her??

Jeg kiggede på uret, på ovnen. Klokken var halv 9, og rundt regnet, tænkte jeg, ville det tage mig en times tid at få lavet morgenmad og dækket bord. Spørgsmålet var så bare – til hvor mange?

Jeg trissede lydløst rundt i huset og kiggede ind i hver af værelserne, hvor jeg fandt: Harry inde i det værelse, hvor jeg selv havde sovet – sjovt nok, eftersom jeg var vågnet ved siden af ham.

Han så faktisk ret kær ud, med krøllerne vildt rodet i alle retninger, et ben udover sengekanten, og halvt åben mund, med bar overkrop, som virkelig var noget man kunne dåne over, og bare smelte hel…

STOP DIG SELV, Ness! Tænkte jeg irriteret til mig selv og gik videre til næste værelse, hvor Louis og Eleanor lå i en dobbeltseng. Jeg smilede skævt. Kinky.

Næste værelse fandt jeg en næste livløs Niall, som lå spredt ud over en halvanden mands seng, med alle lemmer stukket i alle retninger. Med et fnis listede jeg videre, og fandt en sovende Liam, liggende alene i en dobbeltseng, helt krummet sammen. Han lignede helt mig, når jeg havde mareridt – jeg krummede mig altid sammen og gjorde mig så lille som muligt. – Og tro det eller ej, men det var faktisk en rar position!

 

Jeg listede tilbage til køkkenet og begyndte på morgenmaden.

-----------------------------------
 

Som jeg havde regnet med, var jeg færdig en times efter. Eller, for at være præcis: 59:45 minutter.

Jeg havde lavet røræg, stegt bacon og dækket bord. Jeg manglede bare at skære bollerne ud, og sætte det sidste på bordet, men jeg tillod mig selv et hurtigt bad – 4:23 minutter – for at føle mig bare en smule renere.

Jeg havde bare hurtigt tørret håret med et håndklæde, og ellers hang det bare løst ned af ryggen på mig. Jeg elskede at have løst hår, når man ikke skulle noget – f.eks. en dag som denne!

Jeg sukkede tungt, inden jeg skar bollerne ud og satte det sidste på bordet. Netop som jeg var færdig, og begyndte at fundere over, hvornår jeg kunne tillade mig at vække de andre, kom Liam gående ind i stuen, midt i et kæmpe gab. Jeg smilede venligt til ham, men han opdagede det ikke, da han tydeligvis ikke var helt vågen.

Han rystede let på hovedet, da han endelig var færdig og kom så lidt til sig selv. ”Ouh, Vanessa! Uhm.. you’re up early! Had a good night’s sleep?.. Ouh, what is that smell??” spurgte han, da han endelig lagde mærke til morgenbordet. “OUH! You made breakfast! How lovely! You’re a true sweetheart. Mmhnmm, that smells delicious!” sagde han og smilede stort til mig. Han var tydeligvis allerede mere klar i hovedet.

”Yeah, I didn’t know what to do, so.. And I have been up since 7’o clock, so.. yeah, I though after last night, you guys could use it,” svarede jeg og smilede fortsat til ham.

Han hævede et overrasket øjenbryn, da jeg nævte hvad tid jeg stod op. ”Why are you up so early?! You should have hangover!” udbrød han overrasket.

Jeg skar en grimasse og stak min højre hånd i baglommen – et tydeligt tegn på jeg var utilpas. ”I couldn’t sleep.. So..  yeah.. and beside – I always go for a run in the morning, so its allright. Oh – and by the way: I borrowed some clothes, but I will wash it and give it back to you, I promise! And normally, I don’t get hangover.. unless I’m really wasted and drunk like hell..” fablede jeg løs derudaf.

Han sendte mig et medlidende blik, men eftersom jeg med tiden havde fået det alt for meget, hadede jeg det nu. Hvilket jeg tydeligt viste ved at sendte ham et koldt, strengt blik tilbage. Han forstod det heldigvis og sagde så bare: ”Well.. The boys can be really.. hard to get up in the morning, so.. Maybe you and I should just start..” sagde han og slog bydende ud med hånden.

Jeg rystede kort på hovedet. ”No way. I don’t make all this, just so they can just sleep through it – Ah Aaa! We do it my way,” sagde jeg bestemt og gik hen I køkkenet, hvor jeg rodede indtil jeg fandt hvad jeg ledte efter: Et grydelåg og en grydeske – og ja, du gætter rigtigt. Det var sådan jeg vækkede folk om morgenen, når de var svære at vække. Men tro endelig ikke, det var den eneste metode jeg havde – neeej, jeg havde skam massere af andre..

 

--------------------------------------------------------------------------------------

So guys - here is next chapter! :P

Fortæl hvad I synes?? Og tuuusind tak fordi I følger med, bakker op og liker - I er simpelthen fantastiske. Jeg mener det! Hvis det ikke var for jer , ville jeg ikke skrive! :)

Og jeg beklager , at der gå så længe imellem. Men som sagt: Der foregår ALT for meget derhjemme , og jeg kan ikke helt rumme det.. men, here it is! Og næste er godt på vej ;)

Kapitlet er IKKE rettet igennem!

NÅÅÅ JO , forresten! jeg er blevet medforfatter på movellaen 

"Always Been The Only One I Wanted- One Direction & Justin Bieber"

sammen med BelieberDirectioner - jeg glæder mig til samarbejdet! - og det ville glæde os begge hvis I tog et kig forbi! ;-)

Thank you so , so much! Lots of love <3<3 xxx

17/11 - 12

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...