One Life - One Chance - One Direction [1D]

Vanessa er navnet på den 16 årige danske teenager, der en dag får vendt op og ned på sin ellers triste og grå hverdag. Vanessa har aldrig haft et nemt liv, med en kriminel far, og en arbejdsnarkoman til mor. Men som et gammelt ordsprog siger: "Heldet følger de tossede," og det kommer Vanessa til gode, da hun en dag får en Once In A Lifetime chance, og hendes liv for altid ændres. Men er det til det bedre? Eller til det værre? Og hvad med hendes liv nu?
LÆSNING PÅ EGET ANSVAR! Det kan indeholde stødende sprog og hændelser - så er I advaret!

41Likes
94Kommentarer
7619Visninger
AA

26. 22. Partying With The Lads of 1D

Stemningen var en smule akavet mellem os, da vi rendte og gjorde os klar. Delilah gik i bad efter mig, efter at have ryddet op i køkkenet.

Med et suk fandt jeg en håndtaske, inden jeg som det sidste tog parfume på.

Min mobil viberede ovre på natbordet på værelset, og jeg gik straks hen for at tjekke den.

                                                      # Hey Babe(s)!

We’re coming to pick you up, hope you’re ready in 5 minutes??

xX Liam and the Lads.. And sorry if you can’t see the text. Blame me, that’s okay!”

Et grin undslap mig, idet min mobil ikke ville samarbejde og hoppede ind og ud af menuen. Jep, den var helt klart i stykker – og det var helt klart Liams skyld!

Delilah kom ind i dagligstuen med det samme, men jeg stod stadig og kæmpede lidt med at få mobilen til at samarbejde, så jeg kiggede ikke op før hun sagde noget.

”Hey, hvor lang tid har jeg?” spurgte hun og så afventende på mig. Jeg så op og blev straks mundlam. Hun havde flettet sit hår i en fransk fletning, men tilføjet sit eget præg, ved at lade den være en smule løs, og lade en tot af sit pandehår hængeløst. Og hendes kjole? Den var fantastisk! (Link i kommentar)

Den var sort med nogle fine detaljer forneden, hvor den puffede lidt, og så var den stropløs. Og for at være ærlig? Hun strålede. Hun så utrolig ud!

”Wow,” udbrød jeg endelig og så på hende med åben mund og polypper. ”Du er fantastisk ud!”

Hun rødmede lidt og så ned i jorden, med et smil. ”Tusind tak!”

”Ouh, og de kommer om 5 minutter,” tilføjede jeg og sendte hende et smil

”5 minutter?!” hylede hun, snurrede rundt og skyndte sig tilbage på sit værelse. Jeg løftede overrasket et øjenbryn. Ehm.. ja?

Med en hovedrysten gik jeg ud i gangen og tog mine sorte stilletter på, som kun var.. 10 cm høje – no big deal. Jeg havde aldrig været den højeste, eller den laveste – jeg havde altid været hende lige i midten, med den normale højde og et udseende der ikke lige var det man lagde mærke til – jeg havde altid kun haft mit hår.

Jeg trak i min ynglings jakke, som jeg efterhånden havde haft i mange år – 4 – men som jeg elskede ubetinget, og aldrig ville af med – aldrig! Den var sort, gik til midten af min numse, og passede mig perfekt.

Jeg holdt min iPhone i hånden, og en SMS tikkede ind. Jeg læste den hurtigt, via eksemplet der popper op og råbte så til Delilah.

”Så er det nu, miss! De holder derude, så skynd dig!”

Et halvkvalt råb lød inde fra værelset og hun kom farende ud.

Med en hovedrysten og et lille smil, hankede jeg op i min taske og gik med Delilah i hælene, ud af døren og ned til drengene.

 

 

Idet vi kom ned foran den store bygning, blev vi straks blændet og stivnede. Foran os holdt en kridhvid, skinnende, tydeligvis ny limousine, og inde bag de tunede mørke ruder, sad de 5 drenge. Jeg løftede et øjenbryn og så på Delilah. ”Det var godt nok diskret, hva?” spurgte jeg ironisk og satte en hånd i siden. Hun grinede lavmeldt. ”Uden tvivl,” svarede hun og gik afventende et skridt frem.
Straks sprang døren op, og Harry nærmest fløj ud. ”My’ladies,” sagde han formelt og bukkede for os, mens han holdt døren – uden tvivl et forsøg på at lege gentleman.

And let’s face it – han gjorde det meget godt.

Jeg sendte ham blot et blik, der sagde ’kom igen’ for at spille kostbar, og satte mig så, så elegant som muligt, ind i limou’en.

”You look stunning tonight, Vanessa!” sagde han så blot og fulgte min røv med øjnene, idet jeg steg ind. Billige metoder, det måtte jeg squ sige!

"And Delilah.. Wouw," piftede han fortsættende, da han vendte blikket mod hende, "This is going to be a greeeeat night, I can feel!"

Delilah gjorde mig selskab næsten efter og steg med et smil på læben også ind, men satte sig dog, heldigvis, i den anden ende af bilen.

Indeni var her virkelig luksuriøst, og massere af plads, på trods af både sæderne, det lille bord og minibaren der stod ovre bagi.

”Is this your tourbus?” spurgte Delilah med et smil. Jeg rullede ubevidst med øjnene.


Ja, klart de lige kører på tour i en kæmpestor, hvid luksusbil. Det var da det!

Liam skævede til mig og bemærkede godt min øjenrullen, men kommenterede det heldigvis ikke. Han sendte mig blot et lille smil og fokuserede på mig. Jeg gengældte let hans smil.

Det blev Zayn, der svarede Delilah. ”Nope! This is just when we’re here in London and proximity. But it’s a lovely, nice car,” sagde han med et kækt grin og kørte en hånd igennem sit perfekt satte hår.

Jeg rystede grinende på hovedet. Fed bil? Ja mon ikke! Det var et luksus, ikke mange havde råd til, eller nogensinde ville opleve – så jeg gjorde som jeg altid gjorde med urealistiske, store, gode ting – jeg tog det som en oplevelse.

-------------------------------

Vi havde small-talket hele vejen frem til vores destination, som jeg senere fandt ud af, var Zayn’s lejlighed – fordi det var der, der var mest plads.

Da vi ankom, var drengene straks sprunget ud som de første og vist sig fra deres høflige side ved at åbne og holde døren for os.

Tænk – jeg syntes bedre og bedre om dem!

Med et smil havde Zayn vist an og var gået op i lejligheden. Vi andre fulgte med ham, og alle var allerede ved at blive kørt op og i godt humør – stemningen var fed, allerede nu, på trods af min og Delilahs lille.. uoverensstemmelse.

Jaaaeh, det var ikke noget der ville blive taget helt let på…

Festen var godt i gang, og humøret var højt – for alles vedkommende. Musikken strømmede ud igennem et kæmpe surroundsound system, som Zayn havde i stuen.

Selv sad jeg i stuen, i en af de ikke særligt store sofaer, der var placeret. Zayn boede som jeg havde forestillet mig – stilet. Ikke det vildeste, men heller ikke kedeligt. Det var en nogenlunde mellemting, syntes jeg.

Et kort visit på badeværelset tidligere havde fortalt mig, hvor meget han egentlig gik op i sit hår – og sit udseende. Der stod tusindvis af hårprodukter med jeg ved ikke hvad i, og eftersom han boede alene, og det åbenlyst var drenge mærker, kunne det ikke rigtigt tilhøre nogle andre – vel?

Men det der kategoriserede hans glæde for sit udseende, var det kæmpe spejl der fyldte hele den ene væg på hans soveværelse, som var det første rum vi var blevet vist rundt i, da vi kom. Og for at vende tilbage til badeværelset, hang der et gulvlangt spejl ved siden af vasken.

Og ærlig talt? Ja, jeg ville squ ikke bryde mig om det! Jeg mener, når man så var i bad eller sad på toilettet og sked, kunne man se sig selv – not cool!

Reminder til mig selv: Gå ikke på WC hos Zayn.

Men udover det, var her faktisk meget cool – og stille og roligt, især i forhold til: A) de andre drenges lejlighed, og B) hans attitude og  væremåde – han virkede som en der hele tiden ville og skulle ses, og vise hvad han ejede – og hvem han var. Men sådan var han slet ikke, viste det sig.

Jeg tror vi var godt og vel 20-30 mennesker i lejligheden, men heldigvis var stuen enorm, og der var rig lejlighed til at danse – woup woup!

Vi var: drengene og jeg, Delilah, Eleanor, Perrie og Danielle, samt nogle venner af deres. Alle tre tøser var overraskende søde, og helt nede på jorden. Især Eleanor. Danielle var også helt cool og venlig, men altså – hun var jo trods alt også sammen med Liam, så helt vildt kunne det jo ikke være. I løbet af aftenen lærte jeg at Danielle var danser, og havde danset for flere store navne – b.la. LMFAO, Taio Cruz og sådan nogle – virkelig blæret, syntes jeg! Og på trods af hun til daglig omgik berømtheder og selv var kendt, var hun noget af det sødeste jeg havde mødt. Og utrolig pæn! Hun havde sit utroligt flotte hår løst, så det hang bare og dannede nogle utroligt flotte slangekrøller ned langs hendes slanke, velformede krop, og hendes kjole var meget enkel og afdæmpet – en koksgrå, tætsiddende, stropløs sag, som var virkelig pæn – og på hende, var det bare.. Wow. Jeg følte mig vildt grim ved siden af hende!

Eleanor var nok hende jeg klingede bedst med, og desuden snakkede mest med. Hun havde mødt Louis gennem Harry, og de havde været sammen i efterhånden 2 år. Hun fortalte om livet som Louis Tomlinson’s kæreste, og alt hvad der hørte med – had, jalousi, chikane osv. – men så sandelig også støtten og kærligheden. Drengene havde nogle utrolige fans, som for det meste støttede dem i alt de lavede, og var der for dem: det var utroligt at høre om!

Eleanor havde tidligere arbejdet som model, men havde ikke tid eller lyst længere. Men formen holdt hun dog stadig, og hun så da også knaldgodt ud i den grønne, sommerkjole hun havde på: afdæmpet, men sexet. Det var sådan jeg ville beskrive hende!

Perrie, som jo var Zayn’s kæreste, var ikke helt min kop te. Ikke fordi hun ikke var sød og imødekommende, for det var hun, uden tvivl! .. Hun var selv sanger i et pigeband der hed Little Mix, som hun gladelig fortalte om, med stolthed i stemmen. Hun var meget begejstret og energisk – lige den type jeg normalt undgik at hænge ud sammen med, fordi det tit var dem der skabte problemer: men det var bare min mening, erfaret af mig selv. Om der var hold i det, anede jeg ikke!

Hun fortalte også kort om, hvordan det var at være kæreste med Zayn Malik fra One Direction, og samme tid selv være sangerinde, og hun indrømmede at det ikke var nemt – langtfra. Hun modtog både had og støtte fra directioners – som drengenes mest dedikerede fans kaldte sig – og det havde hun gjort siden hun begyndte at snakke med Zayn. Der var flere forskellige kategorier af fans, fortalte hun.

Dem der hatede, fordi de ikke brød sig om hende, dem der mente at Zayn var deres, og hun skulle holde sig væk, og så de mest dedikerede, som støttede op om alt – både hvad de gjorde, og hvem de datede. Og selvfølgelig, var det dem, både Perrie, Eleanor og Danielle, som hurtigt havde givet deres istemning i samtalen, bedst kunne lide. Det var aldrig fedt at blive hated på – uanset hvad. Men de havde lært at leve med det, og vænnet sig til det med tiden – de var faktisk rimelig cool omkring det, hvilket jeg syntes var fedt.

Men bedst som vi sad og hyggesnakkede, kom Harry og forstyrrede.

”Girls!” brød han ind og smed sig på sofaen, hvor vi sad, ind over os alle, som straks verfede ham væk med overraskede udbrud, da han faldt til gulvet, ”It’s a celebration party – not teatime night!” sagde han og kom kluntet på benene – der var vist kommet godt med alkohol indenbords hos ham!

”We are celebrating,” svarede Eleanor, ”.. celebrating, that it’s not YOU who is our boyfriends! And now – get off!” afsluttede hun og puffede drillende til ham, alt imens hun smilede stort over hele hovedet – hun mente det godt.

Harry så såret på os, og spillede ulykkelig. ”I’ll never get anyone, just as sweet and kind as you, El!” vrængede han ironisk, og fnøs fornærmet. Han så på mig. ”Can I offer you something do drink – and maybe a little dance?” spurgte han så og smilede utroligt charmerende, men han rakte en hånd frem mod mig for at hjælpe mig op.

Jeg slog en kort latter op. ”Sure, I’m thirsty. But don’t use that cheap lines on me – It won’t work, and decide,” svarede jeg og rejste mig uden at tage imod hans fremstrakte hand, “I can take care of my self – anytime, any place. So please – behave yourself!” afsluttede jeg, marchede forbi ham, og gik mod køkkenet.

Jeg hørte straks latterudbrud bag mig, og Eleanor der lavt mumlede ’buuurn bitch!’ som resulterede i højere latterudbrud.

Harry snøftede igen, fornærmet, og fulgte efter mig ud i køkkenet, hvor vi begge forsynede os med noget nyt at drikke.

Harry så pludselig skummelt på mig. Jeg kneb det ene øje samme og så på ham. ”What?” spurgte jeg med et skævt smil om læben.

”Are you in?” spurgte han og kiggede sigende på alt det sprut der stod placeret hist og her, i køkkenet. Den skulle lige ind at vende, inden jeg med et rettede mig op og så udfordrende på ham. ”Hell yeah! But you don’t know what you’re getting into..” advarede jeg med et skælmsk smil.

Harry havde skænket et ny glas til sig selv, og skulle til at bunde det, da det hurtigt blev taget ud af hånden på ham, af en ret ædru Liam, som skyndte sig selv at bunde den.

”Oooups!” grinede Liam og blinkede kækt til  både ham og jeg, ”I don’t think it’s healthy for you to drink more of that, but here – try this!” sagde han og stak et glas med klar væske i Harry’s hånd. Harry så lidt på det, trak så på skuldrene og kastede det ned, hvilket han tydeligvis straks fortrød, for han nærmest spyttede det hele ud igen. Både Liam, de nærmeste, jeg selv og drengene, der havde overværet det hele fra sofaen, spruttede af grin.

Hvad fanden var det Liam havde givet ham??

Svaret fik jeg med det samme, da Harry forfærdet så på Liam og sagde: ”Eyyw, Liaammm.. That wasn’t nice! I don’t need water – Nessa and I are having a little contest now,” sagde han og nikkede mens han snakkede. Jeg stivnede, da han brugte den .. 'udgave' af mit navn, men lod det ligge - for now.

”A contest, really? What for?” spurgte Liam og beherskede sit grin. ”Drinking, of course!” svarede Harry indlysende.

”Sorry, lad, but you had enough. And Vanessa is only 16 - But, I’m sure Niall can help with the contest-thing,” sagde Liam og hævede stemmen, da han nævnte den sidste del med Niall, som straks spidsede ører og nysgerrigt så hen på os.

”I’m still on.” sagde jeg blot og så upåvirket ud. Hvad så hvis jeg kun var 16? Jeg blev snart 17 – og jeg kom fra Danmark for guds skyld! Om det så var Harry eller Niall: jeg skulle nok vise dem, at Danmark var det land, hvor det var nemmest at skaffe alkohol, og drikke det – mindreårig eller ej!

”Bring it on,” grinede Niall henne fra sofaerne og de andre piftede, mens han så overlegent på mig. Jeg smilede blot, og så kampklar på ham.

Den der ler sidst, ler bedst!

Jeg begav mig – sammen med Harry, der blev hjulpet på vej af Liam – over til sofaerne og dumpede ned ved siden af Niall. Straks blev det tilhørende sofabord ryddet, og folk gjorde plads for os.

Louis og Eleanor havde hentet drikkelsen fra køkkenet og 12 små shotsglas. Jeg så på dem et kort øjeblik, og spillede så helt forfærdet ved at læne mig lidt tilbage sofaen og sukke anstrengt. Niall grinede ved siden af mig. ”Sure you can handle it?” smilede han, stadig kækt og udfordrende.

Uf, jeg glædede mig til at smørre det smil af hans fjæs!

Eleanor og Danielle sendte et sigende blik til hinanden og så så bekymret på mig. ”He is the one, who can take most, and literally have no bottom, you are awear of that?” spurgte El bekymret.

Jeg trak på skulderen og så kritisk ud. ”I do now,” mumlede jeg så, og kiggede så på Niall. ”Ready?” spurgte jeg og smilede let til ham.

”I’m born ready to this,” svarede han smilende og vi vendte begge blikket mod Louis der lige var blevet færdig med at hælde 24 shots op – 12 til hver.

Han nikkede som tegn på, han var klar og så så spørgende på os. ”Ready?” vi nikkede som svar.

”1,” talte han, ”2..” fortsatte han dramatisk og trak det ud, ”3!”

Jeg smagte ikke på det, og jeg tænkte ikke videre over det – de shots skulle bare ned, og så hurtigt som muligt!

Væsken brændte ned igennem kroppen på mig, og efter nummer 9 begyndte det at snurre og prikke lidt i kroppen, men jeg hældte videre og bed den bitre væske i mig – det var næsten ren vodka.

Fy for pokker! Det smagte altså ikke godt i store mængder – men ned skulle det altså!

Jeg knaldede det sidste glad i bordet og rystede på hovedet mens jeg skar en grimasse – fy for plyffer!

Niall skulle kun til at gå i gang med den 10., og jeg havde derfor vundet. Da det gik op for mig, sprang jeg straks op og jublede – sammen med pigerne, som straks opfattede det, og derefter drengene, da det gik op for dem, at Niall for noget der nok var første gang, havde tabt – og så endda til en pige. En mindreårig pige!

Mwuhahahaha!! Jeg havde det gååååååådt...

 

--------------------------------------------------------------

Hey guuys!! :)

Jeg vil på forhånd godt undskylde mange gange, for at I først får et kapitel nu - jeg ved det har været alt for længe undervejs, and I'm sorry if I let you down! 

Det er på ingen måde meningen. Men jeg har været i praktik, haft terminsprøver og haft alt for meget om ørerne, med familiekrise, en halt pony og noget..

Tusind tak fordi I bliver og læser med - I er da skønne! Ikke én har fjernet fra favoritter, eller unliked (Kan man sige det??) - så tak da!!

Men i hvert fald - her er et nyt (forlænget) kapitel - hope you like it! 
Og undskylder tidspunktet I får mail på! :S

Hvad siger I til kapitlet - og hvad tror I hele denne aften vil ende med??

Thanks a lot - you're the best! <3

Xxx

10/11- 12 (HAHA! 10, 11, 12!!)

- AND REMEMBER: DRENGENES NYE ALBUM, TAKE ME HOME ER UDE PÅ MANDAG!!!! *SKRIG*

*AAAND!!*

*I'VE GOT TICKETS FOR THE CONCERT IN MAY, FORUM - COPENHAGEN!!!*

Love <3

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...