One Life - One Chance - One Direction [1D]

Vanessa er navnet på den 16 årige danske teenager, der en dag får vendt op og ned på sin ellers triste og grå hverdag. Vanessa har aldrig haft et nemt liv, med en kriminel far, og en arbejdsnarkoman til mor. Men som et gammelt ordsprog siger: "Heldet følger de tossede," og det kommer Vanessa til gode, da hun en dag får en Once In A Lifetime chance, og hendes liv for altid ændres. Men er det til det bedre? Eller til det værre? Og hvad med hendes liv nu? LÆSNING PÅ EGET ANSVAR! Det kan indeholde stødende sprog og hændelser - så er I advaret!

41Likes
94Kommentarer
7568Visninger
AA

20. 17. Rest Of The Guys

 Da jeg var kommet ud af badet, skyndte jeg mig at tørre min krop, og få mit lånte tøj på, som desuden var temmelig stort – hættetrøjen hang og posede på min noget mere feminine krop, og bukserne bulede en smule hele vejen ned.

Da jeg havde tændt for vandet, var jeg nær død af hjertestop. Det var brandvarmt! Jeg havde hoppet forskrækket væk fra vandet, og straks skruet ned for varmen til en noget mere behagelig temperatur.

Da jeg var færdig i badet, hvor jeg desuden havde stået og sunget en smule af Ed Sheerans ”The A Team” tørrede jeg mit hår med håndklædet og gik på jagt i skabene efter noget at børste mit hår med. En normal hårbørste kunne jeg selvfølgelig ikke finde, men der lå et udvalg af kamme i et af skabene, sammen med en masse voks og mandedeo.

Der var nok nogle der gik op i sig selv, hva?

Jeg redte forsigtigt mit hår med kammen, hvilket gik temmelig langsomt, eftersom jeg havde ret langt hår, og jeg ikke havde fået brugt balsam i badet – det var der jo ikke noget af, tsk!

Jeg åbnede roligt døren ud til og hørte stemmer fra stuen. Jeg sneg mig lydløst nærmere og lyttede til samtalen – gad vide hvad de snakkede om?

”I broke her iPhone, kinda. No, not exactly, but I didn’t bothered to argument with her. She is stubborn as hell!,” hørte jeg en lavmeldt stemme – Liam - sige, og kunne ikke lade være at smile. Stædig? Ja det var jeg i hvert fald, men mest når det gjaldt mine ejendele, venner eller dyrene. Familien? Narh, ikke rigtigt.

”And she doesn’t know? About us, the guys, the band?..” spurgte en anden stemme, som uden tvivl måtte være Louis, som også havde virket utroligt overrasket over jeg ikke kendte til dem, hvilket han tydeligvis ikke kunne forstå. Selvglad, ja tak!

”Wow, no matter what or who she is, that is weird,” brød en helt tredje stemme ind. Hvem var det nu?

”Zayn, don’t judge. We don’t know her, her history or where she’s from,” forsvarede Liam mig. “But it’s acutally funny – she hears Ed’s music, so she knows something. Apparently just not about us.”

Underlig? Det var jeg blevet kaldt mange gange. Men taget i forsvar? Og så overfor nogle der var venner? Det var godt nok aldrig sket. Men hvordan fanden vidste han at jeg hørte Ed Sheeran? Og hvorfor omtalte han ham ved fornavn, som om han kendte ham?

Jeg rystede lidt på hovedet, men besluttede så at gå ind til dem, så jeg trådte frem fra mit skjulested og gik uanfægtet ind i stuen, hvor der nu sad tre drenge: Liam, Louis og en sorthåret – også ret lækker – fyr, som nok var på alder med Louis.

Jeg havde desuden ændret min opfattelse af Liam: han var ikke en mand, men en fyr på omkring de 18-20 stykker, ville jeg gætte, men han virkede alligevel ældre end de andre. På udseende og væremåde, havde jeg allerede konkluderet.

”Vas happenin???,” spurgt den sorthårede straks, på en meget sjov måde og slog ud med armene, mens de andre to brød ud i grin. Jeg kunne ikke lade være med at undre mig over hvorfor det var sjovt, men trak selv på smilebåndet – det lød sjovt og fyrens armfagter gjorde det kun bedre.

Jeg besluttede at svare ham, og bare gå ud fra det var et reelt spørgsmål han havde stillet.

”Well, actually.. All too much. My mum is a psycho work-a-holic, my father is in prison, and I’m send here to England, because my mum couldn’t take care of me, with all her travelling for her work. My brother is a solider, because he couldn’t stand being home, I’ve been bullied for all my life, never really had any friends, except one. Yeah, and my dog and horse, of course..” busede jeg ud og slog mig selv mentalt I hovedet. Damn it, nu gjorde jeg det igen! Fortalte alt og alle om mit liv, og så endda det med jeg var mobbeoffer og ikke havde nogle venner – jeg var fandeme dygtig, altså! I det mindste havde jeg ikke fortalt hvad der var sket den aften, heller ikke til Delilah. Det var der ingen der skulle vide!

Drengene sad bare, helt mundlamme og stirrede akavet på mig, indtil Louis brød ud i et grin. Jeg sendte ham et undrende grin, og ligeså gjorde Liam.

”It rhymes!” fnes han som forklaring og han skuldre rystede let. Jeg himlede med øjnene men trak på smilebåndet, og var faktisk lettet – grin var kun noget jeg havde godt af, og derfor bar jeg heller ikke nag. Selvom jeg stadig synes han var selvoptaget!

Både Liam og den sorthårede grinede også med, dog først efter de havde kastet et blik på mig, som ’var det nu i orden’.

Jeg så mig lidt omkring, i tvivl om hvad jeg nu skulle. Klokken var efterhånden blevet lidt i 10, og jeg var virkelig sulten.

”Hey, why don’t you join us?,” spurgte Liam så og reddede mig fra min egen fortvivlelse, og slog hånden ud mod sofaen som tegn til jeg kunne sætte mig. Jeg nikkede og sendte ham et halvhjertet smil, inden jeg satte mig i den sofa som Louis også sad i.

”Soo…. Tell me about yourself?,” sagde jeg og så skiftevis på dem alle tre.

”Well, I start, then. My name is Zayn, I’m 19 years old, I have 3 siblings, and I ...” begyndte fyren, der så hed Zayn og så lidt spørgende på Liam og Louis, inden han fortsatte: ”.. I love to sing,” afsluttede han så.

Jeg nikkede let og flyttede mit blik hen på Louis.

Han trak på skuldrene og sagde så: ”Well, my name is Louis, I’m 20 years old, and I come from Doncaster. I have 4 siblings, all girls, but luckily I don’t live home – I own this apartment with Harry. Oh, and I love to sing too!”

Jeg nikkede igen og trak på smilebåndet.

Liam rømmede sig og tiltrak dermed opmærksomheden. ”My name is Liam, I’m 19 years old, I’m from Wolverhampton, I have two siblings, and I love to sing,” sagde han, og jeg kunne ikke undgå at blive overrasket over deres udtalelser.

Jeg havde ikke lige troet Louis var den ældste. Og de elskede alle at synge, hvilket var fedt nok.

”So, you like to sing.. Can you, then?” spurgte jeg og sendte dem et udfordrende blik.

De grinede straks. ”We heard you could!” sagde Louis straks, rigtigt spydigt og drillende.

Jeg stivnede og så på ham. Havde de hørt mig i badet? Zayn og Liam kunne ikke skjule deres grin, og måtte gemme deres hoveder med deres arme.

”Awkward..” mumlede jeg, men spillede så cool. ”Since you came with that statement, let me hear yours amaaazing voices,” sagde jeg og lagde tryk på ‘amazing’ mens jeg rullede med øjnene.

Drengene grinede nu højere, og Zayn havde lagt sin hånd på maven - så hårdt var det åbenbart at grine.

Straks blev vi afbrudt idet en hvid, lyshåret hvirvelvind stormede ind i stuen, ret højlydt halvskrigende og beklagende.

”WHO has done this?!” råbte tingen og stoppede op midt i stuen, foran TV’et og så på os. Da han stod stille, kunne jeg se, at det var en ældre dreng, der ud at dømme fra hans udseende, måtte være på de andre fyres alder. Hans øjne, som desuden var blå, var helt opspilede, og han så helt forfærdet ud.

”Easy, snowflake!” sagde Liam beroligende, og var ligesom Zayn og Louis holdt op med at grine. ”Who has done what?”

Drengen stod nærmest og dampede, enten af raseri eller af kulde, for noget jeg først lagde mærke til nu, stod han kun med et enkelt hvidt håndklæde om sig – det var derfor han i høj fart havde lignet en hvid hvirvelvind!

”Who was the last in shower?,” nærmest snerrede han og sendte lynende blikke til drengene.

Liam drejede forsigtigt sit ansigt og kiggede på mig, og som på tælling kiggede Louis og Zayn også, hvilket gjorde at drengen fulgte blikket hen på mig.

Jeg så forvirret på dem, inden jeg kiggede ned af mig selv, og snoede en lok af mit lange, stadigt våde hår om min finger. Da det endelig gik op for mig, kiggede jeg bare roligt og fattet op på drengen.

”I guess, that must be me.. Why??,” sagde jeg så, helt roligt og lagde benene over kors.

”Because the water was freezing cold!!! Did you turned down the tempature? You almost gave me a heartattack!” råbte han af mig, og jeg blinkede overrasket.

COLD?! It was melting hot! It almost killed me!,” forsvarede jeg mig, og kunne mærke min irritation komme snigende. Hvem troede han, han var, sådan at råbe af fremmede, bare fordi de havde lånt et enkelt bad?

”You.. I.. Just.. GRR!” stønnede han, og jeg rynkede bare panden.

De tre andre nærmest skreg op, inden de, billedlig talt, kastede op af grin. Zayn lagde sig på langs på sofaen og slog i den, mens han grinede. Louis havde lagt hovedet bagover og slog sig på låret mens han grinede, og Liam holdt sig for maven af grin mens han med lukkede øjne skreg af grin.

Selv trak jeg på smilebåndet, men var stadig lidt for forvirret til at dø af grin. Drengen stod bare lidt, og så sur ud, med armene over kors.

Jeg betragtede ham, mens man kunne se en forandring gå over hans ansigt: fra sur, til irriteret, til en grimasse, og til hans ansigt blødte helt op og han selv begyndte at grine med.

Selv sad jeg bare med forvirring malet i ansigtet, inden jeg begyndte at grine. Hvad jeg grinede over, var jeg ikke helt sikker på, men jeg tror det var af drengene – de var virkelig sære og skøre, og deres ansigter.. de var guld værd!

Men hold nu kæft. De kunne bare ikke stoppe igen! De blev bare ved og ved, og selv den lyshårede dreng havde overgivet sig til grineflippet igen. Jeg rystede bare grinende på hovedet, men beherskede mig dog alligevel. Jeg kunne ikke undgå at tænke på, om de overhovedet stoppede, og i så fald – hvornår? Så sjovt var det trods alt ikke!

Jeg kunne høre døren blive smækket op ude i gangen, og undredes. Nu måtte det snart være nok! Hvor mange var det lige der holdt til her?!

”Hey babes! I’m home!” råbte en stemme ude fra gangen, og jeg kunne høre skridt nærme sig.

Drengenes latter var stilnet af, men de lo stadig, og Zayn havde endda tårer trillende ned af kinderne. Ind trådte en virkelig lækker fyr, med brunt krøllet hår, og grønne øjne som skinnede, selv på afstand. Han var virkelig charmerende at kigge på, og da han så der var en pige i blandt – mig – sendte han mig et yderst sexet og flirtende smil. Jeg løftede bare et øjenbryn og slog ud med armen mod de andre drenge.

”Who are you? And since I asume you know this guys: where have you picked them up? Bulky waste?” sagde jeg bare og sendte ham et udfordrende blik.

”Uhm.. I’m Harry Styles, and yeah I know the lads. They’re my best friends. And… who are you?” spurgte han bare og så lidt forvirret på mig.

”I’m Vanessa Palmwoods. And actually, it’s nicer to meet you, than the rest, because I actually gets to say hi to you, and not get the wrong impression of you,” sagde jeg og sendte ham et lille smil.

Han lyste nærmest helt op, og sendte mig et skævt smil. Så løftede han armen og så på drengene. ”I got breakfast with home from the city..” sagde han, ikke særlig højt, men straks sprang de alle op, og den lyshårede, Niall, løb hen og slog armene om krøltop. ”Hareeeh! You just saved my life!” sukkede han og krammede ham hårdt.

Liam grinte let og gik med de andre drenge hen til Harry og jeg. ”Meet Niall, the foodloving member of the lads,” smilede han og klappede Harry på skulderen.

”Ouh, and this is Harry. The second half of the Larry Couple, and part owner of this incredible apartment!” annoncerede han og sammen gik de alle mod køkkenet.

Javel ja. Jeg kunne ikke sige andet, end at det havde været en spændende morgen, og ikke mindst første oplevelse I England!

 

-----------------------------

First of all: Som lovet kom her næste kapitel - hope you like it! Thank you so much for alle de likes, favoritter og kommentarer I kommer med - I er skønne, og I giver mig lyst til at skrive!

Bliv endelig ved, for jeg skriver faktisk - næsten - kun for jeres skyld :D

Kom gerne med jeres mening om dette kapitel - og undskyld det kommer lidt sent her mandag aften!

- Det er ikke rettet igennem, så bær over med diverse fejl :*

 

God aften og tak for alt - I er skønne!! xxx <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...