One Life - One Chance - One Direction [1D]

Vanessa er navnet på den 16 årige danske teenager, der en dag får vendt op og ned på sin ellers triste og grå hverdag. Vanessa har aldrig haft et nemt liv, med en kriminel far, og en arbejdsnarkoman til mor. Men som et gammelt ordsprog siger: "Heldet følger de tossede," og det kommer Vanessa til gode, da hun en dag får en Once In A Lifetime chance, og hendes liv for altid ændres. Men er det til det bedre? Eller til det værre? Og hvad med hendes liv nu?
LÆSNING PÅ EGET ANSVAR! Det kan indeholde stødende sprog og hændelser - så er I advaret!

41Likes
94Kommentarer
7826Visninger
AA

18. 16. Correction: Two Strangers

Liam og jeg fulgtes i stilhed hen ad gaden, da han pludselig greb fat i min arm, og hev mig ind i en gyde.

”What the f..” begyndte jeg overrasket, men han åbnede bare det der lignede en bagdør og hev mig videre ind. Jeg var helt forvirret og ikke i stand til at opfatte, hvad der foregik.

”What the f…” prøvede jeg igen, men denne gang tyssede han på mig og førte an op af en trappe. ”I’m not going to rape you. We just have to take our security measure, so we don’t get attacked,” sagde han og sendte mig blot et blik, som var sært intetsigende - hvis I spørger mig.

Ud af det blå, drejede han pludselig til siden, og hev mig videre ind igennem en anden dør. Jeg fulgte bare med og holdt min kæft – hvor meget andet kunne jeg måske gøre?!

Endelig trådte vi ud på det der lignede en gang, med en masse døre, og det gik op for mig at vi måtte være i et lejlighedskompleks. Den havde jeg ikke set komme!

Til mit forsvar, vil jeg sige, at det var den underligste måde at komme ind i det på, og jeg derfor ikke havde nogen jordisk chance for at gætte hvor vi var!

”So… here it goes,” smilede han så og var stoppet op foran en dør, nede for enden af gangen. Her var godt nok mange værelser!

Han stak en nøgle i låsen, låste op, og trådte ind. Jeg fulgte nysgerrigt efter og kiggede mig straks omkring.

Jeg piftede lavmeldt, imponeret og klemte mig forbi Liam, som var stoppet op i døråbningen. Jeg skulle til at træde længere ind, da han rømmede sig højlydt.

Jeg vendte mig irriteret og så på ham med et løftet øjenbryn, og dermed spørgende ansigtsudtryk.

”Your shoes,” sagde han kort og nikkede ned mod mine pænt våde og beskidte converse – de kunne ikke tåle vand. ”The Larry couple won’t be happy ’bout that.”

Jeg himlede med øjnene, bøjede mig ned og tog dem af, og pludselig kunne jeg mærke, hvor lidt de egentlig kunne tåle. Mine strømper var helt gennemblødte, og jeg kunne mærke jeg frøs helt vildt – faktisk så meget, at jeg næsten ikke kunne mærke mine tæer!

Jeg skuttede mig, men gik så videre ind i lejligheden for at undersøge den. Jeg var dårlig trådt ned for enden af entréen, da jeg stoppede op og fløjtede imponeret.

Det kan godt være at Delilah havde en fed lejlighed – men den her, den overgik alligevel alt!

Der var mega højt til loftet, og bare det fedeste inventar. Jeg var trådt ind i det jeg troede var stuen, men det viste sig det var et køkken-alrum, eftersom der lidt til højre var en lang aflang disk lignende ting. Samt et stort dobbeltkøleskab og diverse køkkenredskaber. Lige fremme var der et sofabord, hvor der rundt om stod to sofaer og en stor sækkepude lå på gulvet. På væggen hang et stort fladskærms TV, som jeg vil skyde på var… 46? tommer – så altså, rimeligt stort!

Generelt var der bare virkelig fedt og rummeligt – ikke engang fordi lejligheden var sååå stor igen, men den var indrettet helt perfekt, til min smag.

Min trance blev brudt, da en stemme rømmede sig bag mig – Liam. ”So, if you’re done overstare Larry’s apartment, you can get what you came here for…” sagde han og lød faktisk helt venlig, på trods af de ord der kom ud af hans mund.

Nu sagde han det navn igen - Larry. Og før havde han kaldt det 'The Larry Couple' - så det var altså ikke hans egen lejlighed. Men hvem fanden var det så der ejede den - og hvilket 'Couple'?

”It’s not every day I take a beautiful girl home,” smilte han, og gik forbi mig ind I stuen, hvor han smed sig på den ene sofa, og tændte for TV’et.

”Uhm… I know it’s a.. weird thing to ask about, but can I please take a shower? I’m feeling so… well, yeah - nasty!” sagde jeg og skar en akavet grimasse. Fedt at stå at indrømme – way to go, Vanessa, way to go!

“Yeah, sure. You don’t know anything anyway, so, I think you’re okay. I left some clothes for you in the guest room, second door straight ahead,” sagde han bare og pegede.

Jeg nikkede. “Thanks a lot,” sagde jeg og sendte ham et lille smil – høflighed kunne jo betale sig..

Jeg fulgte den retning han havde udpeget, gik ind af døren hvor der ganske rigtigt lå en pænt sammenfoldet bunke tøj, på en seng – det var tydeligvis et soveværelse. Jeg trak på skuldrene, lukkede døren, og klædte mig langsomt af, til jeg kun stod i BH og trusser. Nu var spørgsmålet bare, hvor badeværelset var?

Jeg tog forsigtigt tøjbunken i favnen, og så lidt rundt. Der var ikke så meget andet jeg kunne gøre, end at gå ud til Liam igen og spørge om vej til badeværelset.

Jeg åbnede forsigtigt døren, samme tid med jeg elegant forsøgte at smutte ud af den, hvilket ikke gik så godt, og jeg endte i stedet med at vælte ud og næsten stod på røven, for anden gang den dag.

Dette resulterede i at jeg derfor var blevet helt konfus, og nærmest væltede ind i stuen, hvor nogle stemmer lød.

Et højt pift lød i det samme, og jeg kiggede hen på ejermanden, da jeg havde genvundet balancen.

Liam var ikke længere alene i sofaen, at dømme ud fra den anden brunhårede fyr der sad i den anden sofa.

”Wooouw, Liam, are you cheating on Dani?!,” udbrød fyren forfærdet. Liam nærmest fløj i vejret.

“Jesus Christ, of course not!” skyndte han sig at svare og kørte en hånd gennem sit hår – tydeligt tegn på, hvor nervøs han var. Sødt.

”Then who is that babe? And why is she half-naked in my apartment?,” spurgte fyren så og tilføjede lidt lavt: “Not that I complain…”. Så det var altså ham, der ejede lejligheden. Eller noget af den, måtte være, eftersom Liam havde sagt 'couple'.

Liam stønnede, og ledte vist efter ord, mens hans hånd fortsat kørte gennem hans hår.

”Well.. this is.. She is.. I.. um..” stammede Liam, og jeg besluttede at jeg måtte komme ham til undsætning – jeg skulle I hvertfald heller ikke beskyldes for at være en affære!

”I’m Vanessa, the unluckiest person in the world. And you are…?” sagde jeg og satte en hånd i siden, mens jeg så vurderende på ham. Han var heller ikke grim!

Brunt hår, blå øjne og det flotteste ansigt jeg nogensinde havde set. Wow, han så fandeme godt ud – og bedst af alt? Han havde lige kaldt mig en babe…

Fyren så helt chokket på mig over mit spørgsmål, præcis som Liam havde gjort.

”She doesn’t know…?” mimede han til Liam, som blot rystede på hovedet og opgivende slog ud med hånden.

”No, I don’t know you’re name! As I said to Liam: If I did, I wouldn’t waste time asking you, Jesus!” sagde jeg irriteret som svar på hans tavse spørgsmål.

“Easy ‘on,” sagde fyren højt og kneb øjnene sammen mens han så på mig. ”Iiiiii’m…” sagde han og trak I’et, ”…. Louis.” afsluttede han så bare, vildt dramatisk.

Jeg rullede med øjnene af ham og slog irriteret ud med hånden. ”Great, nice to meet you. Now, where is the bathroom?,” sagde jeg og ønskede blot at få et bad, og så komme ud herfra – hvad fanden var det også jeg havde rodet mig ud i?

 

----------------------------------

Okay so ... Jeg ville bare lige give jer et hurtigt kapitel, sådan så I ikke opgiver modet - eller lysten til at læse!

Jeg skal til stævne i morgen, men prøver helt sikkert at få skrevet alligevel ...

Giv gerne jeres mening til kende - og tuuuusind tak fordi I liker og følger med - aka favoritlister - I er skønne!

Hvis I har nogle spørgsmål eller ikke helt forstår mit engelske - så skriv endelig! Forklarer selvfølgelig :-D

Og hvis der nu er nogle der har bemærket det, hvilket jeg selv har, så minder min movella her en smule om TheaStyles' "Perfect nightmare" - hvilket altså IKKE er med vilje!! Jeg prøver på ingen måde at kopiere nogen eller nogle, jeg skriver bare ud fra hvad min fantasi og opfattelse er. Ed Sheeran er et af mine store idoler - og det er IKKE fordi 1D er så gode venner med ham, overhovedet. Jeg elsker - ligesom Vanessa - hans stemme - og tekster, og "Lego House" har en stor enormt betydning for mig...

Men i hvert fald - kom gerne med jeres mening! Om løs og fast.;)

Og sorry for min lille roman her... Tak igen! xx <3

- 29/9-12.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...