Lily og varulvene *På pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2016
  • Status: Igang
Lily er prinsesse af Silver Island, øen hvor der bor forskellige overnaturlige væsner, blandt andet varulve, vampyre, osv. Lily's mor er forsvundet i den berygtede skov Copper Forest, stedet hvor de overnaturlige væsner bor. Lily tager med den sidste patrulje dertil, i håb om at finde hendes mor, dronningen af Silver Island. Men før de når så langt, bliver patruljen angrebet af en kobbel varulve, og Lily bliver selv til en varulv. Hun vender tilbage til Sun City, uvidende om hendes nye natur. Nu må Lily kæmpe imod sin egen far for at lade de overnaturlige i Copper Forest blive, og for hendes egen overlevelse. Men hvad hun ikke har regnet med, er den prins der venter hendes hånd da hun vender tilbage til Sun City. *Nyt resumé, håber at det er bedre end det sidste <3* ***ADVARSEL*** - Læsning på eget ansvar!

14Likes
30Kommentarer
3479Visninger
AA

20. Ulve-Damon

Jeg rejser mig hurtigt op med spidsede ører og ser imellem træerne, usikker på om jeg faktisk hørte det, eller om det nu kun var i mit hoved.

Jeg ser på ulven igen, og humper bakkende væk fra den, mens min hale er ved at være imellem bene. Jeg er sikker på at det var den der sagde det. Eller ham.

 Jeg er Damon, og du er prinsesse Lily af Silver Island. Du husker mig vel, ikk'?

Stemmen lyder igen i mit hoved og den anden ulv - Damon som den siger at den er - har rejst sig op.

 D-det er ikke muligt! D-du kan umuligt være Damon, du er en ulv!

Svare jeg stemmen i mit hoved og ser bange på ulven.

 Åh, godt! Du kan høre mig. Jeg var ved at blive bekymret.

Ulven ser lettet på mig og træder hen imod mig, men jeg bakker igen væk fra den.

 Lily, du har intet at frygte. Jeg er her for at hjælpe dig.

 Nej, det er ikke muligt!

 Lily. Det er lige så muligt som at der findes vampyr her. Og lige så sandt som at du er Lily prinsesse af Silver Island, datter til kong Richard af Silver Island.

 Bevis at du er Damon!

Mine sidste fem ord kommer efterfulgt af en lavmælt snerren.

 Efter angrebet vågnede du i et hus bygget af træ. Jeg stod op af vægen i værelset og ventede på at du skulle vågne.

 Det er ikke nok! Du kunne have set ind af vinduet og set os!

 Olivia og Alice lærte dig at bage. Da du gik ud af huset, var du oppe i et træ, og overhørte min og Alice's samtale.

 Det kunne du sagtens have set fra jorden!

 Jeg gav dig min småkage fordi at jeg ikke kan lide nødder.

Jeg står stille lidt og ser på ham med kølige og urolige øjne. Jeg ved ikke om det er noget en ulv normalt ville kunne vide eller ej.

 Du sagde til os at dit navn var Rachel Grant, selvom at vi vidste at det var løgn. Vi vidste hvem vi angreb.

Jeg står og ser på ham og mærker at noget dæmre for mig.

 I vidste hvem i angreb?! Så i var ligeglad med at i dræbte mine venner og kongens riddere?! I var villige til at dræbe dem og lade mig overleve?! Hvorfor?!

En vred knurren høres dybt fra mit bryst og jeg mærker at mine ulvelæber trækkes tilbage så mine tænder blottes til en snerren.

 Vi gjorde det for at overleve...

 Overleve?! Vi havde ikke tænkt os at angribe medmindre at der var en grund!

 Lad mig tale ud!

Han retter sig op og tager truende nogle skridt imod mig. Mine tænder er stadig blottede men mit hoved sænkes lidt mens jeg holder skarpt øje med ham.

 Kongen ville dræbe alt i skoven, han har magt nok til at kunne gøre det. Vi kunne ikke risikere at der skulle ske noget med flokken, men mest af alt var vi bekymret for pigerne! Ingen af os har bedt om at blive varulve. Det ligger til vores natur at beskytte vores flok for udrydelse.

Belejligt nok hørte vi at du ville komme, og vi udtænkte en plan. Hvis kongens eneste arving ville blive som os andre ville det kunne rede skoven, og vores lille kobbel. Derfor angreb vi din patrulje, hvis kongen ved hvad du er, ville han måske tænke sig om, inden at han ville dræbe os alle sammen, også alle de andre Overnaturlige. Vi så vores snit til at redde de forskellige arter og vi greb den. Desuden er så ville det være godt med noget andet selskab engang imellem.

 Men jeg blev ikke.

 Nej. Vi ville have beholdt dig, så kongen selv ville komme til os, så vi kunne vise hvad du er blevet til. Det vil få ham til at tænke sig om, men vi lod dig alligevel gå. Jeg ved ikke hvad der er med Will, men han lod dig gå. Han er vores alfa og vi er nødt til at adlyde ham.

Jeg ser uforstående på ham mens jeg tænker. Jeg ville jo ikke selv have at skoven forsvinder, men jeg vil heller ikke bo i den som en varulv. Det har aldrig været tanken. Og at de gjorde det for at overleve forstår jeg godt men..

 I havde da ikke behøvet at dræbe ridderne.

Min stemme er blevet lille og sænker trist hovedet og halen ved tanken om de døde kroppe jeg så.

 Det var ikke meningen at de skulle dø. Hestene ved jeg ikke lige med, men vi havde fået besked på ikke at dræbe medmindre at det var nødvendigt.. Jeg så godt de døde riddere da jeg ledte efter dig. Det var ikke vores værk det med at de alle var udtørrede. Det er vampyrene der tog deres sidste chancer for at overleve.

Hans stemme er blid og han ligger hovedet trøstende over mit. Jeg retter mig lidt op og nusser ham stille på undersiden af hans snude og ved halsen med mit hoved for at få trøst.

 Men hvorfor er du så kommet hvis du ikke måtte af Will?

 Han er vores alfa men jeg er 'Beta'. Da han var ude på 'det lille hus', ændrede jeg ordren så den passede til min egen fordel og så smuttede jeg efter dig.

 Vent.. Er du Beta? Altså den næstkommanderende i flokken?

 Er det meget overraskende?

 En smule..

Jeg ser usikkert på ham, og ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige. Jeg ligger mig stille ned og et kort forskrækket klynk kommer fra mig da jeg kommer til at stå med den skadede pote.

 Bare rolig Lily. Den healer hurtigt. Det ligger til at være varulv.

Jeg ser op på ham og føler mig som et lille barn. Jeg løj for dem om mit navn og de vidste det. Jeg troede ikke på at der fandtes varulve, men nu er jeg selv en. Jeg troede ikke på Damon da han sagde at det var ham bare i ulveform.

Jeg sukker på en ulveagtig måde, og Damon ligger sig roligt ved siden af mig.

 Jeg er egentlig glad for at du er her.

Hvis jeg var et menneske ville jeg have bidt mig usikkert i underlæben, men som ulv ser jeg blot ned på jorden foran min snude.

 Fordi at du er blevet til en ulv?

 Fordi at jeg har fået to chok her til aften.. Det ene chok var da jeg pludselig vågnede og så min egen krop udskiftet med en ulvs..

 Og det andet?

Jeg tøver og ser ned på jorden usikker på hans reaktion. Men på den anden side, hvad gør det ham at jeg skal giftes?

 Det andet er.. Til middagen tidligere, havde vi gæster, kongelige.. Kong Cornelius af Sapphire og hans søn, prins Auden af Sapphire.

 Og de to personer gav dig et chok?

 Nej, men grunden til at de er her gav mig et chok.

 Hvorfor er de her så? For at fejre din fødselsdag snart?

 Næppe..

Jeg trækker ud på det uundgåelige. Jeg trækker vejret tungt ind og opfanger nattens forskellige dufte. Jord, mos, træer, frisk vind og Damon.

 Jeg skal giftes med prins Auden.

Jeg ser stille hen på ham, men hans kropssprog er ikke til at tyde.

 Du skal giftes?

 Ja.. Med prins Auden.

 Wow.. Det kan gå hen og blive et problem.

 Fordi at jeg er varulv?

 Ja. Du kan nok stadig ikke styre dine forvandlinger.. Og det er muligvis ikke så sikkert for dig at være alene med nogen mens du stadig ikke kan styre det. Jeg må nok fortælle at dine følelser kan ændres hurtigt. Hver ikke steder hvor der er for meget larm, du har en bedre hørelse nu, bedre reflekser, bedre lugtesans. Du er også blevet stærkere. Hvis du ikke passer på kan du komme til at forvandle dig til en ulv eller en mellemting mellem ulv og menneske. Ligesom mig, da jeg bar dig til Copper Town.

 V-var det dig?! Jamen.. Var du allerede fulgt efter mig der?

 Selvfølgelig. Jeg ville ikke have at du, ene ikke engang helt forvandlet varulv, pludselig skulle stå i en kreds af onde vampyre. Vi er fjender. Men ligenu tror jeg at vi skal koncentrerre os om at sove. Det er sent.

 Okay..

Jeg ser på ham da han gaber og ligger sig ned på siden. Stille ligger jeg mig også til rette på skovbunden. Hvordan jeg skal finde op til slottet imorgen kan vente til imorgen. Mærker at trætheden også vælter ind over mig. Jeg har været ude for flere ting her i aften, og ligenu vil det være godt med noget søvn. Jeg gaber træt og er svagt opmærksom på at Damon's ryg ligger imod min.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...