Lily og varulvene *På pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2016
  • Status: Igang
Lily er prinsesse af Silver Island, øen hvor der bor forskellige overnaturlige væsner, blandt andet varulve, vampyre, osv.
Lily's mor er forsvundet i den berygtede skov Copper Forest, stedet hvor de overnaturlige væsner bor. Lily tager med den sidste patrulje dertil, i håb om at finde hendes mor, dronningen af Silver Island. Men før de når så langt, bliver patruljen angrebet af en kobbel varulve, og Lily bliver selv til en varulv. Hun vender tilbage til Sun City, uvidende om hendes nye natur. Nu må Lily kæmpe imod sin egen far for at lade de overnaturlige i Copper Forest blive, og for hendes egen overlevelse. Men hvad hun ikke har regnet med, er den prins der venter hendes hånd da hun vender tilbage til Sun City. *Nyt resumé, håber at det er bedre end det sidste <3*
***ADVARSEL*** - Læsning på eget ansvar!

14Likes
30Kommentarer
3587Visninger
AA

8. Småkage slagsmål!

Jeg står ude i køkkenet og laver nogle småkager sammen med Alice. Eller jeg prøver da ihvertfald på det, siden at jeg er prinsesse har jeg aldrig fået lov til at opholde mig i køkkenet, hvilket udvikler en manglende evne til at bage småkager. Og til min ærgelse, ser det ud til at Damon har bidt mærke i det. Jeg mener de fleste tjeneste piger kan vidst godt lave mad, eller ihvertfald lave småkager. Men jeg kan ikke. Men jeg er også prinsesse, men det kan jeg bare ikke få mig selv til at fortælle dem. Men det er ikke kun det der beskæftiger min hjerne. Men også den del med, at min ben gjorde ondt før, nu gør det ikke.. Mærkeligt.. Men jeg tør nærmest ikke rigtig at spørge om hvorfor, fordi at Damon er der.. Og han er hele tiden efter mig. Eller det føles ihvertfald sådan. Men jeg kan se at han holder øje med mig, og det føles ret ubehageligt, som om at han ved at jeg lyver om hvem jeg er.

 "Nej nej, Rachel. Se man tager først alt det tørre ned i skålen, og bagefter kan man hælde det flydende i." Siger Alice og tager mælken ud af min hånd, det var tæt på at jeg havde helt det ned i skålen med kun mel i. Jeg smiler lidt fåret, "Ups.. Jeg er ikke så god til at bage." betroede jeg hende og lod hende om at hælde gær i. "Hvad med at du bare ser på hvad jeg så gør? Så kan du lære ved at opservere." Siger hun og smiler til mig, jeg nikker og går lidt ud i baggrunden mens hun vimser rundt i køkkenet efter det hun skal bruge.

"Jeg troede at tjeneste piger kunne finde ud af at bage?" Lyder Damon's hvisken lige ved mit øre, straks mærker jeg hårene i nakken rejse sig, det var vel bare lidt uhyggeligt? For jeg havde slet ikke hørt ham komme hen til mig, og hans stemme var hård. "Jeg har aldrig været en mester i køkkenet." Svare jeg lavt tilbage med en let irreterret stemme. Han var jo nærmest hele tiden efter mig.. Måske fordi at han skulle tørre mit bræk op?

Pludselig høre jeg lave dumpene lyde uden for, fra flere personer der går på noget græs udenfor. Jeg ved ikke hvordan jeg kunne regne det ud, men jeg er sikker på at det er rigtigt. Jeg ser straks imod døren mens jeg lytter. Jeg får det bedømt til at der går 4 personer udenfor.

 "Nu kommer de andre vidst." Siger Damon med en ret frisk stemme, og mere glad stemme i forhold til hans hårde stemme lige før. Og ganske rigtigt bliver døren åbnet og en pige og 3 unge mænd ses i døren. Pigen er brunhåret, ret ranglet, og med skindene grønne øjne, hun ser ud til at være omkring 170 cm høj. Hun har en lille næse, og en lille mund og lidt store øjne men ikke for store. Hun ligner en på omkring de 18-20 år.

Den første af de unge mænd er har mørke brunt hår, han er robust bygget, men på ingen måde fed, han har  brune øjne og er omkring 10 cm højere end pigen. Han har skarpe ansigtstræk, og ligner en på omkring de 20 år. Og han ligner pigen ret meget, måske søskende?

Den anden mand har blond hår, han er muskuløs og han har grønne øjne. Han ligner en mellem 170 cm til 185 cm og han har også skarpe ansigts træk og med en lidt skæv næse. Og han ligner også en på omkring de 20 år.

Den sidste mand har brunt hår, han har brede skuldre og er robust bygget, han er muskuløs og har brune øjne. Han ser ud til at være lidt over 180 cm og ligner en på omkring 25 år.

 Den sidste mand der kommer ind lukker døren efter sig og stikker sin næse i vejret, han kan vel lugte dejen som Alice er ved at ælte. ".. den då kunne godt nok løbe, men vi var vidst for hurtige for den!" Siger ham den første mand der kom ind, ham med det mørke brune hår. Ham den anden får straks øje på mig og hæver det ene øjnbryn, "Har man fået sig en lille veninde, Damon?" spørger han med et drilsk smil på læben og straks for de andre personer øje på mig. Jeg bider mig lidt forlegent i læben og ser ned på gulvet, mens jeg mærker at jeg rødmer, "Hold kæft Jayden! Det var jo dig der fandt hende først!" siger Damon og jeg kan høre at han smiler lidt. "Gider i drenge lige?! I gør jo den stakels pige helt nervøs!" Siger pigen og går hen til mig, hun ligger hendes ene arm om min skulder og jeg ser op på hendes ansigt, "Jeg hedder Olivia, klaphatten der kæfter op om alt der over," Siger hun og peger på ham som ligner hende meget, og som driller Damon, "er min bror Jayden." fortsætter hun, "Jeg kæfter da ikke op om alt!" protestere Olivia's bror - Jayden - fornærmet.

 "Og ham der," Siger hun og peger på den blonde fyr, "er Paul. Til sidst er der Will. Ham som elsker mine og Alice's småkager." siger hun og smiler lidt stolt over det. Jeg smiler lidt til hende, "Jeg er L - Rachel." siger jeg og når at rette på mig selv inden jeg siger 'Lily'. "Og jeg er elendig til at bage småkager." Siger jeg med et lille smil, "Det er rigtigt!" lyder det over fra Alice, hvilket får mig til at rødme, og rødmen bliver stærkere da Damon kommer med en bekræftene lyd.

"Det gør sikkert ikke noget, men alligevel er det noget du må lære. Kom." Siger hun og skubber mig i retning af den dej jeg sikkert vil komme til at forgifte! "Her." Siger Olivia og puffer Alice' hænder væk fra dejen og placere mine der. Alice begynder at styre mine hænder så jeg kan lære lidt af det. "Så kan i godt smutte drenge! Kun piger i køkkenet når der bages!" Siger Olivia og genner alle drengene ind i gangen så de kan gå et andet sted hen.

"Okay, nu skal du bare se hvordan man gør Rach." Siger Olivia og smiler af det kæle navn hun har givet mig.

                                                                              *****

"Jeg kan dufte småkager!" Bliver der pludselig råbt henne fra gangen, og får mig, Olivia og Alice til at blive stille. Der er gået ca. en halvanden time, og den time har Olivia og Alice brugt på at lære mig at bage småkager. Men vi har ikke lige frem gjort det i stilhed. Vi har snakket om forskellige ting som f.eks. hvor forskellige liv vi har. For de bor jo her i skoven, og jeg bor på et overdådigt slot med tjenere og hele moleviten, de bor her hvor de slev må gå ud med deres bæ. Så har vi også snakket lidt om drenge.. Drenge både fra slottet og dem som bor her. Det er bare lidt svært at snakke om dem her, for de er jo begge i familie med to af drengene såeh.. Jaeh.. Ikke så meget snak om Damon og Jayden, ærgeligt for mig for de ser begge to ret flotte ud.. Vent! Hvad? Damon..? Flot..? Okay, han er vel bare lidt flot.. Men han er bare så sur og alvorlig hele tiden. Men okay.. Han er flot, han er jo ikke ligefrem grim! Men Jayden er også flot, jeg kan jo nok bare ikke snakke om lige de drenge vel? Faktisk er alle drengene pæne, men jeg vil nok mene at Will er for gammel til mig.

 Men hele tiden har jeg haft i baghovedet hvordan jeg skal komme hjem, for rejsen hertil var jo lang, men endnu længere uden en hest. Og jeg er ret sikker på at de ikke har hest her, det er jo bøh-landet. Det er Copper Forest! Der er vel ikke plads til en fin lille korn mark, eller en mark med roer i. Der kan være en køkkenhave eller et grønsagsbed, og det er ikke engang sikkert at det overlever på grund af væsnerne her i skoven.

Jeg ser over imod døren og smiler lidt da jeg kan høre Jayden styrte igennem gangen og lige ind i køkkenet. Han ser sig omkring, han ser kort på mig, og får så øje på noget bag mig. Pludselig høre jeg også nogle andre hurtige skridt, og pludselig kommer Will hen i døren og overfalder Jayden!

"ARGH?!" Udbryder Jayden da han bliver væltet omkuld af Will, Will som hurtigt rejser sig op igen og styrter hen til småkagerne bag mig. Småkagerne var blevet stillet i vinduet for at køle af, efter at de var blevet bagt. Og imens at de stod og kølede af, sad vi piger ellers og snakkede.

Jayden rejser sig op og styrter efter Will, de har begge et drenget smil på læben og det får Will til at virke lidt yngre, end han er. Will og Jayden ligger pludselig på gulvet og skubber og puffer til hinanden for at få fat i småkagerne. Jeg ser over på Alice og Olivia, de sidder bare og griner af dem. Selv kan jeg ikke lade være med at smile af det.

Jeg rejser mig op og går nemt forbi dem, jeg ser vuderende på småkagerne med et drilsk smil på læben. Jeg får øje på den største småkage og snupper den. Jeg går tilbage på min plads og smiler til Olivia, som griner lavt til mig. Jeg brækker småkagen i tre dele og giver et stykke til Olivia, et til Alice og tager selv en bid af det sidste stykke. Will og Jayden kigger op på os da de høre den knasende lyd fra småkagen. De ser på hinanden igen og begynder igen at puffe til hinanden for at få den nye største småkage.

Jeg drejer hovedet og ser på gangen, jeg kan tydeligt høre at der er en på vej herind. I døren dukker Damon op, han ser kort på Jayden og Will på gulvet, og går så forbi dem. Han stopper ved småkagerne og snupper en pænt stor småkage. Han går hen og sætter sig ved siden af mig og ser på Will og Jayden. Jeg tygger på småkagen og prøver at ignorerre Damon, og den irreterrende fornemmelse i maven. Lidt ligesom en masse sommerfugle som er gået amok i min mave. Jeg tager det sidste af min småkage og ser på Will og Jayden.

"Hvor længe kan de blive ved med det der?" Spørger jeg ikke rigtig henvendt til nogen, "I et godt stykke tid.. Det er ikke første gang. Og det der er nok ikke lige hvad du forventede af Will, har jeg ret?" spørger Damon ved siden af mig mens han bare sidder og betragter dem. Jeg ryster på hovedet til svar, "Jeg troede at han var mere... moden.. end det der?" siger jeg og ser på Damon. "Det er han også tit.. Bare ikke når det gælder småkager eller mad." Smiler han og tager den første bid af den småkage han tog. Han tygger på den og skære så kort ansigt og rækker småkagen til mig. Jeg hæver det ene øjnebryn. Hvorfor skal jeg lige ha' den? Han kan måske ikke lide den? Eller også prøver han at fortælle at han ikke er helt så slem som jeg tror? Okay ikke slem, men... Tjaa.. Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal beskrive ham med et ord.

"Jeg kan ikke lide nødder.. Alice eller Olivia har gjort dem til 'Damon-fri' småkager, som de siger." Forklare han og rækker den igen til mig. Jeg tager imod den men holder den bare, han kan ikke lide nødder..? Okay, så grunden til det her er bare at han ikke kan lide nødder? Men jeg så da ikke Alice eller Olivia hælde nødder i? Eller gjorde jeg? Jeg var vidst ikke for opmærksom da de ville lære mig at bage.

"Du kan ikke lide nødder?" Spørger jeg og ser lidt undrende på ham, han ryster på hovedet, "Det er egern føde." siger han og smiler til mig. Jeg himler med øjne, "Egern føde.." mumler jeg og ser igen på Will og Jayden. Uden rigtig at bemærke det tager jeg en bid af småkagen.

"Hvis i to bliver ved på den måde, får i aldrig fat i nogle småkager." Lyder det over fra gangen og jeg får øje på Paul's lyshårede skikkelse stå i den, med armene lagt over kors, mens han også ryster på hovedet. "For hvis i ikke har bemærket det, så har Rach og Damon allerede taget hul på dem." Fortsætter han og skubber sig væk fra dørkarmen med skulderen. Han går hen forbi de to drenge og tager en småkage. Den treide der bliver taget.

Jayden frigør sig hurtigt fra Will's greb om livet og hopper hen til småkagerne. Han puffer hurtigt Paul væk og tager en småkage. Will er hurtigt efter ham og snupper selv en småkage. "Jaja, Paul. Sidst jeg så efter var det mig der var alfa-hannen her.. Hvilket også kan forklare hvorfor Jay, tog en af de mindste småkager." Siger Will med et drenget smil på læben. Jayden ser på sin småkage og opdager at Will har ret. Han tog en af de små, ikke en af de store. "Effektiv måde at stoppe det på." Mumler jeg til Damon og tager en bid til. "Paul, har sine tricks." Svare han med antydningen af et smil i læben.

"Dem skal du nok få set, Rach." Siger Paul og ser over på mig, med hans grønne øjne. "Du siger det som om at jeg har tænkt mig at blive?" Spørger jeg og ser spørgende på ham. "Du bliver da gør du ikke?" Spørger Jayden pludselig og ligner et barn, et barn som lige er blevet frataget sin fødselsdags gave.. Eller ham som er blevet frataget hans småkage.

"Jeg har et job jeg skal passe. En prinsesse der skal tages af." Siger jeg og ser på alle, lige med undtagelse af Damon, for jeg vil ikke vende mig for at se på ham. Jeg kan se at den her nyhed alligevel har overrasket dem. De havde da ikke forventet at jeg blev? Det kan jeg da ikke! Jeg har.. Okay ikke ligefrem et job jeg skal passe.. Mere et kongerige der skal indgydes tryghed. Ikke fratages håb.. Eller den eneste tronarving... Desuden så kender jeg dem da næsten ikke. Jeg ved lidt om Damon, meget lidt! En lille smule om Alice og Olivia, men vi er ikke ligefrem slyngveninder. Mere.. Veninder. Eller noget a la 'Tak-fordi-at-i-passede-mig-mens-jeg-var-bevidstløs' -agtigt. Ikke noget med at være BFF eller sådan noget.

"I havde da ikke regnet med at jeg ville blive?" Spørger jeg og ser på Will, mens en ret underlig tavshed sænker sig over os. En tavshed som jeg ikke er særlig vild med.

Will flytter sit blik fra mig og retter det imod Damon, ved siden af mig. "Har du fortalt hende det?" Spørger han, vendt? Fortalt mig hvad? Er der mon noget her jeg burde vide?

"Kun at Jay.. Nej." Sukker Damon ved siden af mig. Will nikker kort og retter blikket imod mig, "Kom.. Der er noget jeg skal fortælle dig." siger han og nikker imod gangen. Jeg ser på de andre, med et uudtalt spørgsmål i øjne. Alice ryster på hovedet og Olivia nikker opfordrende til mig. Jeg rejser mig op og føler det underligt. Jeg mener, hvorfor så alvorlige? Det er jo ikke ligefrem fordi at der noget med en forbandelse, eller at min far har tænkt sig at brænde skoven ned. Jeg rynker panden let. Hvad er det Will vil fortælle mig?

Jeg rejser mig lidt tøvende op og går så efter Will. Han går ned ad gangen uden at tjekke om jeg er med ham eller ej. Han stopper ved en dør, åbner den og holder den åben for mig. Jeg går ind i rummet og finder det ganske normalt. Jeg havde måske regnet med.. Nej, jeg ved ikke helt hvad jeg havde regnet med. Det her er vel underligt nok i forvejen.

Rummet er firkantet, der er et vindue hvor solen sparsomt lader sine stråler lyse ind. Under vinduet er der en tom vinduskarm, og under den en seng. Ved væggen ved den dør vi lige er gået ind af, er der et simpelt tomt skrivebord med en stol til. Ved den anden væg er der en reol og en kommode skuffe.

 Will nikker imod sengen som tegn på at jeg skal sætte mig. Det virker på en måde skræmmende men jeg stoler nok på Will til at sætte mig ved sengekanten. Jeg studere kort værelset før jeg retter blikket imod Will. "Der er noget du må vide.. Du kan ikke vende tilbage til Sun Castle." Siger han og ser på mig.

 

________________________________________________________________________________

Hey mine dejlige læsere! :D

Måtte stoppe kapitlet der, for jeg var uenig med mig selv om hvornår jeg skulle starte det næste kapitel. Til sidst fandt jeg på at stoppe det her, for ellers ville det blive for langt. Håber i kan bære over med det ;) :)

Og undskyld igen for... Ja, jeg ved ikke hvor mange gange jeg har undskyldt for et forsinket kapitel nu, men undskyld. Jeg arbejder på at blive bare lidt hurtigere med det er jeg ikke særlig god til.. :/

 

Nå men det var vidst det hele.. ;) <3

Grey Wolf ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...