Lily og varulvene *På pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2016
  • Status: Igang
Lily er prinsesse af Silver Island, øen hvor der bor forskellige overnaturlige væsner, blandt andet varulve, vampyre, osv.
Lily's mor er forsvundet i den berygtede skov Copper Forest, stedet hvor de overnaturlige væsner bor. Lily tager med den sidste patrulje dertil, i håb om at finde hendes mor, dronningen af Silver Island. Men før de når så langt, bliver patruljen angrebet af en kobbel varulve, og Lily bliver selv til en varulv. Hun vender tilbage til Sun City, uvidende om hendes nye natur. Nu må Lily kæmpe imod sin egen far for at lade de overnaturlige i Copper Forest blive, og for hendes egen overlevelse. Men hvad hun ikke har regnet med, er den prins der venter hendes hånd da hun vender tilbage til Sun City. *Nyt resumé, håber at det er bedre end det sidste <3*
***ADVARSEL*** - Læsning på eget ansvar!

14Likes
30Kommentarer
3545Visninger
AA

15. Rachel!

Nico åbner dørene ind til audiens salen hvor min far sider og er ved at snakke med en anden mand. Jeg ser at han nok snakker med en anden konge, da manden har en krone på. Hans hår er kort brunt med nogle grå stænk hist og her, og han har nogle få begyndene rynker kan også ses på hans ansigt. Han bære en tung blå kappe, og jeg kan se at i hans bælte har han et sværd.

De stopper begge med at tale da de ser hen på os. Min far ser først på mig uden rigtigt at genkende mig. Et øjeblik bliver jeg såret over det, men kommer i tanker om at jeg nok ligner noget katten har slæbt ind.

"Deres majestæt, jeg vil meddele at Deres datter Prinsesse Lily er vendt tilbage." Siger Nico ret formelt og min far ser igen på mig. Denne gang genkender han mig, og glemmer at han er igang med en samtale med den anden konge.

Med hurtige skridt løber jeg ind i min fars åbne arme og gemmer mit ansigt ved hans brystkasse.

"Lily! Jeg har været syg af bekymring for dig." Siger han mens han holder armene om mig. Jeg mærker en tåre glide ned af min kind, og drypper ned på hans kappe.

"Hun er lige ankommet hertil, med lidt hjælp fra kobber handleren Jerome Carlson.. Hun er den eneste overlevende fra patruljen. Intet andet end hende og hendes ting klarede det." Oplyser Nico bag os og jeg klemmer øjne mere sammen. Jeg vender ansigtet ned af da min far trækker mig ud fra sig og holder mig en armslængde fra ham.

"Passer det? Hvad skete der Lily?" Spørger han og hans tone tvinger mig til at se op på ham. Jeg presser læberne sammen inden at jeg tager mig sammen til at se op på ham.

"Vi blev angrebet af en flok varulve inden at vi nåede hen til skoven.. Vi prøvede at forsvare os, men de var så hurtige. Tasha blev forskreggæt og stejlede, så jeg faldt af hende.. Sir Sopespian gav mig sin hest, og angreb ulvene til fods.." Fortæller jeg og min stemme knækker over, men jeg fortsætter alligevel med et skælvende suk.

"Jeg ved ikke hvor lang tid efter vågnede jeg hos en bonde. Jeg husker ikke hvordan jeg havnede hos hende, men jeg overlevede da. Så fik jeg lidt mad med mig og tog med kobber handleren Jerome Carlson hertil.. Og jeg er så træt, og tørstig." Siger jeg stille og da jeg tænker på vand mærker jeg pludselig hvor tør min mund egentlig er, og at min stemme er blevet mere hæs i det. Min mave føles også tom, maden havde kun lige gjort mig mæt, selvom at det jo også var sundt og det hele, men alligevel føltes det ikke som om at det havde holdt så længe.

Min far åbner munden for at sige noget men lukker den igen, og trækker mig igen ind til sig i et kram. Han var jo egentlig også tæt på at have mistet sin eneste arving.. Og mor er jo allerede forsvundet, så jeg er vel på en måde den sidste han har tilbage.

"Gå op og vask dig, og slap af. Bag efter kan du spise med os andre i spisesalen." Siger han og ser igen på mig. Jeg nikker stille og træder væk fra ham med et buk. Derefter bukker jeg også let for den anden konge, da jeg kommer i tanker om at han også er her.

"Jeg følger prinsessen op til hendes gemakker." Siger Nico og bukker inden at han lukker de store døre efter os.

 

Da vi går op af trapperne ser jeg en ung mand, noget ældre end mig, men yngre end Nico, står på en slags indendørs 'balkon gang' og kigger ned på etagen under ham.

Jeg ser nysgerrigt på ham, da han ikke virker videre bekendt. Han mærker at jeg ser på ham, for pludselig ser han over på mig og Nico uden at rykke på hovedet. Straks ser jeg dog væk fra ham igen med en let rødmen og ser istedet hvor jeg går.

Nico følger mig helt hen til min dør da han stopper mens jeg har hånden på håndtaget. Jeg ser om på ham og smiler træt til ham.

"Tak fordi at du fulgte mig herop." Siger jeg og ser et smil spille om hans læber.

"Det var skam en fornøjelse.. Specielt fordi at man endelig kunne se dig være forlegen." Siger han og jeg hæver det ene øjenbryn.

"Hold op. Du går i normalt tempo lige indtil at du ser prins gulerod, begynder du at glo og gå langsommere. Det er faktisk unormalt at se dig rødme." Siger han drillende. Jeg skal lige til at give igen, da han svinger døren op for mig.

Det giver et sæt i personen som sidder på en stol inde i mit værelse. Hendes blik flyver straks op fra hendes arbejde, og uden videre tanker springer Rachel op fra stolen og løber hen for at omfavne mig.

"Åh, Lily! Du er tilbage! Jeg har været syg af bekymring! Nu er der vel ikke sket dig noget, vel? Nej, du ser mig en anelse tynd ud. Og hvordan er det da du ser ud?! Du er jo helt beskidt! Kom her, så vi kan få dig vasket! Hvor er det dejligt at du er tilbage!" Ordene flyder som en stærk flod ud af munden på hende, og mens hun taler ser hun på mig, krammer mig igen og smækker døren i for næsen af Nico for at hjælpe mig med at blive vasket.

Jeg smiler blot og gør som hun siger uden brok eller noget.

"Nej føj! Hvor dit tøj dog stinker, hvad har du da lavet?! Det må jeg se at få vasket!" Siger hun da hun lægger mærke til lugten der hænger på mit tøj, og skubber mig ned i karret med det brandvarme vand. Derefter finder hun noget til at skærme mig i karret med, så hvis nogen går ind af døren ikke ser mig. Selvom at jeg er inde i badeværelset, gør det mig ikke så meget at hun gør det. Det giver mig en lille fornemmelse af privatliv når jeg tænker på at der nærmest hele tiden har været nogen i nærheden til at holde øje med mig.. Eller ikke hele tiden.

Jeg høre hende rumstere rundt i værelset, smider mit tøj til vask, finder noget tøj og siger at hun ligger det klar på sengen. Imens lader jeg bare hendes stemme blive til lidt baggrunds støj og synker ned under vandet med hovedet. Jeg nyder det varme vand om mig med de duftene urter som hun har hældt i vandet.

Pludselig hiver hun mit hoved op af vandet og hælder plejende og velduftene olie i mit hår, og jeg får også lidt i ansigtet. Jeg pruster kort og hoster lidt da jeg får noget vand og noget af det der olie i næsen.

"Lily, der er ikke tid til at lege dykker." Siger hun i en drillende tone og tørre olien væk fra mit ansigt så jeg ikke skal hoste og pruste igen.

"Jeg har også savnet dig." Siger med en lidt halvkvalt stemme på grund af olien.

"Jeg ville kramme dig igen, hvis det ikke var fordi at du er helt våd." Svare hun med et grin.

***

 Efter badet hjalp hun med at få mig tørret, og viste mig så frem for den hof kjole hun har fundet frem til mig. Det er en helt ny en kan jeg se. Måbende går jeg hen til den og alt det drengede ved mit sind forsvinder, på grund af kjolens skønhed.

Den er stropløs, glitre svagt i lyset, og har en form for korset ligne overdel. Farverne er fra en smuk pastel gul farve, til en lys violet og til sidst til sol opgangens smukke pastel lyserøde farve.

Jeg lader mine fingerspidser stryge blidt hen over det fine stof, mens jeg bider mig i læben. Passer kjolen nu til mine farver? Jeg er jo brunhåret, og er ikke sikker på om det passer sammen? Men hvorfor skal jeg også have en ny kjole? Og hvorfor så fin i det?

Jeg tykker let på min underlæbe mens jeg selv når frem til svarene på de sidste spørgsmål. Grunden til at jeg må have fået den her kjole, må vel være fordi at vi har fint besøg, og min far vil have mig til at fremtræde som en total skønhed? Eller er det mon for at imponere vores gæst?

Tankerne kværner kort rundt i mit hoved inden at jeg beslutter mig.

"Jeg vil have mit hår krøllet og den grønne kjole på." Siger jeg bestemt og vender mig om imod Rachel, mens jeg hiver let op i badelagnet så det ikke falder ned.

"Men," protestere hun, "Kongen sagde at.."

"Jeg er ligeglad med hvad min far siger. Det er enten den grønne kjole eller badelagnet hér." Afbryder jeg og hiver let i badelagnet med den hånd som holder det oppe. "Og krøllet hår."

"Jamen Lily!"

"Nej. Bade lagnet eller den grønne, du bestemmer selv." Siger jeg en smule hårdt til hende, og ser hende fast i øjne.

Hun udstøder et opgivende suk, og finder den grønne frem i stedet for. Derefter skubber hun mig ned i stolen og begynder at finde de små papir strimler frem, for at krølle mit hår.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...