Lily og varulvene *På pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2016
  • Status: Igang
Lily er prinsesse af Silver Island, øen hvor der bor forskellige overnaturlige væsner, blandt andet varulve, vampyre, osv.
Lily's mor er forsvundet i den berygtede skov Copper Forest, stedet hvor de overnaturlige væsner bor. Lily tager med den sidste patrulje dertil, i håb om at finde hendes mor, dronningen af Silver Island. Men før de når så langt, bliver patruljen angrebet af en kobbel varulve, og Lily bliver selv til en varulv. Hun vender tilbage til Sun City, uvidende om hendes nye natur. Nu må Lily kæmpe imod sin egen far for at lade de overnaturlige i Copper Forest blive, og for hendes egen overlevelse. Men hvad hun ikke har regnet med, er den prins der venter hendes hånd da hun vender tilbage til Sun City. *Nyt resumé, håber at det er bedre end det sidste <3*
***ADVARSEL*** - Læsning på eget ansvar!

14Likes
30Kommentarer
3495Visninger
AA

4. Mødet

Jeg næsten løber op af trapperne og op af nogle flere, for så at løbe gennem flere gange og er næsten ved at løbe ind i tjenerne og stuepigerne men jeg undgår dem lige. Jeg skynder mig ind på mit værelse og Rachel skynder sig hen til mig, "Deres Højhed, jeg har varmet Deres bad op.. Er der sket noget? Du ser ret ophidset ud!" siger hun og ser på mig, "Du ved godt at du bare skal kalde mig Lily, og ja der er sket noget!" siger jeg og går hen imod badeværelset. Rachel går med mig mens hun hjælper mig af med min tunika. "Hvad? Fortæl det hele!" Siger hun og finder noget tøj frem til efter badet, "Sir Sopespian kom og afbrød mig og far's skænderi.. Resterne af patruljen fra Copper Forest er kommet tilbage," hun sætter en skærm op foran den varme balje vand, "han kunne næsten ikke holde sig i sadlen sagde han." siger jeg og tager det sidste tøj af før jeg kommer ned i den varme balje vand. "Tror du at de er blevet taget af væsnerne der inde?" Spørger hun og putter sæbe og andre plejemidler i mit hår. "Tjaa.. Jeg har ikke andre bud på hvad det ellers kunne være." Siger jeg og og tørre noget af sæben væk fra mine øjne da det glider ned i ansigtet på mig.

 

Endelig er jeg færdig med badet og jeg sider på en stol med en safir blå kjole, uden ærmer men nogle tykke stropper af samme farver og et slags sløjfe bælte i en lidt lysere farve. Rachel er ved at sætte mit hår op i knold med en form for perlekede til at holde frisyren siddende på plads. "Av!" Siger jeg da hun hiver lidt for hårdt i mit hår, "Undskyld Lily!" siger hun. "Det går nok.." Siger jeg og laver en smerte grimase da hun igen hiver lidt for hårdt i mit hår, "Så sidder Deres frisyre Lily. Skynd dig nu ned til det møde," siger hun og ser anerkende på hendes værk. Jeg rejser mig op og skynder mig hen til døren så jeg kan kommer til mødet, "Og gå med værdighed! Ikke noget med at løbe, det ødelægger mit flotte arbejde med dig!" siger hun inden jeg lukker døren efter mig ude på gangen. Jeg trækker op i kjolen så jeg får lidt letter ved at komme afsted til mødet. Jeg skynder mig afsted imod mødelokalet får at det kan komme igang.

Jeg stopper op nogle skridt væk fra døren til mødelokalet, jeg retter på min kjole og tager fat i en lok af mit opsatte hår. Nænsomt hiver jeg den væk fra mit opsatte hår og lader den hænge foran mit ene øre. Lokken krøller let og et selvtilfreds smil kommer frem på mine læber. Jeg mærker på mit hår og konstatere at det stadig sidder ordenligt, det gør det. Jeg retter ryggen mere end normalt og går med en prinsesse's værdighed(En ting jeg normalt aldrig ville gøre, medmindre at det var meget vigtigt!) de sidste skridt hen til dørene. Vagterne åbner dørene for mig og jeg træder stilfuldt ind i lokalet, "Lily, godt du kom. Mødet kan begynde nu." siger min far og jeg går hen til min plads til venstre for ham. Jeg sætter mig ned med rettet ryg og min far giver mig et anderkende nik for min ny opdagede værdighed(For som sagt er det ikke tit at jeg opføre mig sådan..), "Godt så, vi må snart få lavet en ende på det her. Vi kan ikke blive ved med at miste mænd til Copper Forest, vores fjender fra havene får snart nys om at vor svag vores hærstyrke er. Vi må have flere mænd og vi må droppe eftersøgningen på Hendes Majæstet, med al respekt My Lord." siger Sir Palinore, rigets bedste hær føre. Han er høj, blond, har en skæv næse og  muskuløs, han er omkring de 35-45 år og er gift. Han er den bedste kriger af Sun Castle(Slottets navn.), og hans kone hedder Nelie, hun er meget sød.

Jeg kan se at min far er ved at protestere så inden han når at sige noget bryder jeg ind uden at foretække en mine, "Sir Palinore har ret far. Du har ledt efter mor i et helt år og mere til, du har helt glemt at hvad det koster at sende en eftersøgnings patrulje ud til Copper Forest. Dit land og dit folk vil snart begynde at føle sig utrykke hvis du bliver ved. Du må indse at mor er væk og det har hun været i over et år, men jeg har et forslag til dig far." siger jeg roligt og ser på ham, han er helt lamslået over mine ord at han næsten måber. "For engangs skyld er jeg enig med Dem prinsesse." Siger Sir Palinore og sender mig et anderkende blik, min far ser på os alle og tager sig sammen til at lukke munden, "Men.." siger han med en ret svag stemme, "Far, jeg ved at du elsker mor, og at du stadig ikke er kommet over det der skete det er jeg heller ikke. Jeg vil aldrig komme over det, jeg tror ikke at nogen i kongeriet er kommet over hendes forsvinden. Men vi KAN ikke bruge flere mænd på dette.. Mit forslag er at vi sender én sidste patrulje ud, og jeg vil tage med." siger jeg. Jeg har egentlig ikke nogen ordenlig grund til hvorfor jeg skal med og jeg kan jo ikke sige at det er fordi at jeg bare gerne vil se skoven.

"Hvorfor er det lige at du skal med?" Tager far sig endelig sammen til at sige, jeg tænker så det knager og inden jeg når at tænke mig ordenligt om kommer ordene fra mig, "Fordi at en bueskytte er lige hvad der skal til for at vi ikke havner i nærkamp med en.. Trold eller sådan noget. Desuden vil jeg lære meget af en tur til Copper Forest og jeg vil blive en bedre dronning når min tid kommer." siger jeg og ser på ham. Han nikker svagt, "Det har du ret i men hvad så hvis i blivre angrebet? Hvad skal jeg så gøre?" spørger han og ser på mig, "Hvis vi bliver angrebet vil jeg have en god bue på mig og mindst 2 dusin pile, plus mit sværd. Jeg vil mene at jeg selv vil være godt bevæbnet." siger jeg og trækker let på skuldrene. "Lily jeg er ikke så vild med at du udsætter dig selv.." Siger han inden jeg når at afbryde ham, "Far det her er noget personligt du blander ind. Hvis jeg ikke kan komme med lære jeg ikke noget, og hvis jeg ikke lære noget bliver jeg en dårligere dronning. Far tænk på min lærdom, ikke på at jeg er din datter. Hvis jeg havde været en af riderne eller soldaterne ville du havde ladet mig gøre det, men fordi at jeg er din datter vil du ikke. Men jeg tager med om du så kan lide det eller ej." siger jeg med fast stemme, "Du har ret Lily. Jeg vil lade dig tage afsted sammen med patruljen.. Men du har bare at vende tilbage." siger han til sidst da han ikke kan komme på nogle modargumenter. Et fald smil bryder frem på mine læber, men jeg bevare selvkontrollen og får mig selv til at blive sidene i min stol istedet for at kramme ham, "Tak far!" siger jeg til ham. Han grynter et eller andet uforståeligt og ser så på Sir Palinore, "Hvornår tager i afsted?" Spørger han Sir Palionere tager sig til skægget og tænker kort over hans svar, "Så hurtigt som muligt Deres Majestæt." svare han, "Så må i jo gøre jer klar nu. Mødet er hævet." siger min far. Vi rejser os alle og begynder at gå ud for at gøre os klar til turen, jeg skynder mig tilbage til mit gemakker så jeg kan klæde om og komme af med den her(dumme) kjole.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...