Lily og varulvene *På pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2016
  • Status: Igang
Lily er prinsesse af Silver Island, øen hvor der bor forskellige overnaturlige væsner, blandt andet varulve, vampyre, osv. Lily's mor er forsvundet i den berygtede skov Copper Forest, stedet hvor de overnaturlige væsner bor. Lily tager med den sidste patrulje dertil, i håb om at finde hendes mor, dronningen af Silver Island. Men før de når så langt, bliver patruljen angrebet af en kobbel varulve, og Lily bliver selv til en varulv. Hun vender tilbage til Sun City, uvidende om hendes nye natur. Nu må Lily kæmpe imod sin egen far for at lade de overnaturlige i Copper Forest blive, og for hendes egen overlevelse. Men hvad hun ikke har regnet med, er den prins der venter hendes hånd da hun vender tilbage til Sun City. *Nyt resumé, håber at det er bedre end det sidste <3* ***ADVARSEL*** - Læsning på eget ansvar!

14Likes
30Kommentarer
3479Visninger
AA

23. Kieron og Luca

Jeg lukkede stille døren ind til mit værelse i efter mig, i håb om at Rachel nok ikke ville opdage mig. På listende og lette fødder kommer jeg hen til min seng og smider mig udmattet ned på den. Pludselig kan jeg godt mærke hvor træt jeg er i fødderne!

Efter et øjeblik kommer jeg op på alle fire og kravler hen til min pude hvor jeg smider mig ned igen og næsten øjeblikkeligt mærker jeg at søvnen overfalder mig.

"Lily?! Hvor i alverden har du været henne hele morgnen?!" Lyder en høj stemme pludseligt og trækker mig ud af min kortvarige søvn. Jeg åbner let det ene øje og ser efter stemmens ejer.

"Åh! Ehm.. Rachel.. Jeg har.. Jeg stod selv op, og gik en tur for mig selv. Jeg havde det lidt dårligt og havd brug for en lille spadser tur." Fortæller jeg træt mens jeg sætter mig op.

"I det der tøj?!" Spørger hun forfærdet og stirre på det tøj Damon gav mig, som er Alice'.

"Er der noget galt med det? Altså.. Udover at det er bukser?" Spørger jeg og ser ned af mig selv, mens jeg gnider søvnen af det ene øje.

"Bukser! Bukser! Deres højhed! De er forlovet, de skal giftes. Hvad tror De ikke at Deres kommende mand vil tænke om dem. Ikke nok med det, det er ikke noget en kvinde burde gå med! Det er jo så godt som skamløst af Dem at gå med bukser!" Råber hun af mig, og jeg ser ned mens jeg bidder mig let i læben.

"Råb ikke ad mig Rachel." Siger jeg lavmælt ud mellem mine tænder. "Jeg ved at det ikke passer sig at gå med bukser som kvinde. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor må en kvinde ikke gå med bukser hvis hun ønsker det? Det er uretfærdigt!"

"Deres højhed," Hendes stemme er blevet blid, og hun lader let hendes ene hånd køre over mit hår. "Jeg ved det godt. Men sådan er det.. Kom, du må have noget andet tøj på, der er snart frokost vil jeg tro."

Jeg tager imod hendes hånd med et suk og rejser mig op. Jeg går om bag skærmen og begynder at klæde mig af. Jeg smider tøjet fra Damon op over skærmen til hende og hun kommer om til mig med et korset og en hvid underkjole.

"Jeg.. Hader.. Korsætter!"

"Pjat med dig.. Stå nu stille så jeg kan stramme den!" Brokker hun prustende mens hun strammer korsættete endnu mere.

"Stop, stop! Jeg kan ikke få luft hvis den bliver meget strammere!" Gisper jeg og ånder lettet op efter at hun løsner den lidt.

"Så må den hellere ikke blive løsere!"

"Siger du at jeg ser tyk ud?!" Spørger jeg og ser om på hende.

"Selfølgelig ikke, Deres højhed. Men den skal sidde stramt." Svare hun blot og tager underkjolen.

Jeg ser skumlende efter hende. Pludselig lyder der lette slag imod døren, og vi ser begge derhen.

"Øjeblik!" Råber jeg så personen bag døren kan høre det. "Skynd dig Rachel! Hvis jeg absolut skal have kjole på, så må det her gå lidt tjept, ellers.. Ellers går jeg ikke i kjole igen, før min fødselsdag om en uge." Siger jeg truende og leder kort efter ordene. Jeg havde jo sagt til far at jeg ville have den nye på der, så må jeg jo også holde det jeg siger.

"Ja, prinsesse jeg skynder mig!" Siger hun og skynder sig at finde en flot men enkel mørkeblå kjole frem, som hun hurtigt hjælper mig i.

Det banker på døren igen.

"Gå hen og luk op, Rachel, jeg kan sagtens selv ordne mit hår." Siger jeg og skubber hende væk, og retter lidt på kjolen, og sætter mit hår så det ser acceptabelt ud.

Lige da jeg vender mig om imod døren, åbner Rachel og lader Nico komme ind. Han ser på mig med et løftet øjenbryn.

"Som om at du ikke ved hvorfor. Nu hvor vi har gæster er det åbenbart meningen at jeg skal tulle omkring i kjoler." Siger jeg muggent og ser på ham.

"Jeg kunne nu godt vænne mig til at se vor smukke prinsesse gå i kjole." Svare han med et drillende smil.

"Pff!"

"Jeg mener det," Smiler han stadigt og går hen til mig, "Det får mig til at føle mig mere som en mand."

Denne gang hæver jeg øjenbrynet.

"Det er svært for os mænd at føle os som mænd, når vores prinsesse kommer spadserende med bukser på. Bare en lille smule svært. Og.. Nej glem det."

"Nej, hvad ville du sige? Du kan sige alt til mig, husk det."

"Jamen det er ingenting."

"Jo kom nu, Nico sig hvad det er?!" Siger jeg og ser nysgerrigt på ham.

"Nej, lige meget. Kom Deres højhed, prins Auden leder sikkert efter Dem, og de skal have kigget på en hest, hørte jeg fra ham." Siger han og tager min albue og trækker mig med.

"Har du snakket med ham?" Spørger jeg forvirret.

"Ja. Kom så, du går pludselig så langsomt i forholdt til normalt." Vrisser han drillende og trækker mig med hen til trappen.

"Jeg har også en kjole på! Hvis det her går meget hurtigere falder jeg altså ned!" Siger jeg og snor min arm fri midt på et trappetrin. Jeg pruster af ham da han sender et stort smil tilbage til mig. Jeg løfter let op i kjolen så jeg ikke kommer til at snuble over stoffet og skynder mig derefter ned af trappen.

"Veent! Deres højheed!!" Råber en efter mig da jeg og Nico er styrtet om kap ned til bunden af trappen. Vi vender os begge rundt og ser Rachel komme løbende, med den ene hånd på gelænderet og i den anden et par sko, på samme tid med at hun prøver at holde op i skørterne.

"Deres højhed! De må ikke bare stikke af uden sko på!" Siger hun formande til mig da hun kommer pustende ned. Jeg løfter op i kjolen og ser ned på mine bare fødder og mærker at mine kinder bliver varme, da Nico begynder at pruste da han prøver på at holde et grin tilbage.

Jeg ser surt op på ham og løfter den ene fod så Rachel kan give mig skoene på. "Det var din skyld Nico! Du hiver mig jo med overalt din utålmodige æsel." Siger jeg med en sur trutmund til ham. Jeg løfter den anden fod og mærker at jeg stiger et par centimeter på grund af skoene.

Han griner svagt og gør tegn til mig om at følge med, og jeg sukker opgivende af ham og følger efter ham. Han går ud i gården og hen imod stalden hvor et par staldknægte er på vej ind med en hest hver. Jeg ser at den bagerste er den sorte hingst som jeg ser langt efter.

"Knægt, kom her." Siger Nico til en staldknægt der er på vej ud af stalden. Han skynder sig hen på Nico's ordre.

"Kan du hente mig staldmesteren? Sig at det godt må gå lidt tjept." Smiler Nico venligt til drengen og stopper en sølvmønt i hånden på ham. Hans øjne lyser op og han skynder sig at løbe ind i stalden og op på høloftet.

"Ahh.. Deres Højhed og Sir Nico! Hvad bringer Jer til mig på sådan en herlig dag?" Spørger han da han efterfulgt af drengen kommer gående hen imod os.

"Staldmester Lorinson.."

"Vi er kommet for at se efter en ny hest til mig. Jeg tror at du kan regne ud hvad der skete med Tasha, siden jeg endnu ikke har haft hende med hjem." Afbryder jeg Nico og ser bedrøvet ned på jorden da jeg nævner Tasha.

"Deres Højhed, nu ikke så trist. Jeg ved at hun var en smuk hoppe, men der findes jo andre heste på engen. Hvis det kunne gøre Dem glad ville jeg gerne tilbyde Tasha's lillesøster Tacey?" Spørger han venligt og peger hen imod en hoppe inde i en bås, som ligner Tasha, bortset fra at den er mørkere i farven og kortere i benene.

Jeg ryster stille på hovedet og ser den anden vej mens jeg smider gråden og sorgen af mig. Hun er død og det vil hun forblive at være, men derfor er det stadig lidt svært.

Jeg tvinger et lille smil frem og ser på staldmesteren igen. "Jeg har faktisk en hingst i tankerne, men jeg ved ikke om der er nogen der har ham." Siger jeg og smilet bliver mere afslappet.

"Jaså Deres Højhed. Lad høre, kan de beskrive ham for mig?" Spørger han med et venligt smil.

"Jo.. Han er sort med en lyserød mule og en hvid sok på et af bagbenene. Og han har også en hvid blis!" Smiler jeg mens jeg beskriver ham, jeg skal lige til at nævne noget om hans størrelse i tilfælde af at der er nogen der ligner ham, men staldmesteren afbryder.

"Ja selvfølgelig! Jeg husker ham. En prægtig hingst må man sige! Luca! Hent Kieron til Hendes Højhed, og lad det gå lidt tjept!"

"Ja hr!" Lyder en stemme, ældre en de andre staldknægtes og bekendt. En sorthåret høj fyr smutter ud af en boks og jeg ser efter ham, men er ikke sikker på om det bare var noget jeg bilde mig ind?

Et øjeblik efter kommer den sorte hingst - Kieron - med en grime på og et træktov til fyren der står på den anden side af hingsten så jeg ikke kan se ham.

"Eddi kommer med papirene om ham her lige om lidt." Lyder stemmen fra fyren igen. Jeg ser hen på staldmesteren som nikker roligt til mig, og jeg går hen til hingsten. Et øjeblik efter genkender hingsten min lugt og jeg stryger ham roligt ned af halsen mens jeg ser på den blanke pels. Han drejer hovedet for at se efter mig og jeg klapper ham på skulderen og går hen til mulen på ham. Fyren finder en godbid frem og giver mig den jeg ser hen på ham mens hesten finder frem til den.

Jeg stirre overrasket på Luca. For han hedder slet ikke Luca, men Damon!

________________________________________________________________________________

Tadaa ^.^

Et kapitel i julegave fra mig til jer læsere, selvom at det ville havde passet ret sjovt og godt sammen hvis det bare var kapitel 24 :3

Men jeg håber at i kan lide det! ;D

God jul!

 

Grey wolf <3 ;) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...