Lily og varulvene *På pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2016
  • Status: Igang
Lily er prinsesse af Silver Island, øen hvor der bor forskellige overnaturlige væsner, blandt andet varulve, vampyre, osv. Lily's mor er forsvundet i den berygtede skov Copper Forest, stedet hvor de overnaturlige væsner bor. Lily tager med den sidste patrulje dertil, i håb om at finde hendes mor, dronningen af Silver Island. Men før de når så langt, bliver patruljen angrebet af en kobbel varulve, og Lily bliver selv til en varulv. Hun vender tilbage til Sun City, uvidende om hendes nye natur. Nu må Lily kæmpe imod sin egen far for at lade de overnaturlige i Copper Forest blive, og for hendes egen overlevelse. Men hvad hun ikke har regnet med, er den prins der venter hendes hånd da hun vender tilbage til Sun City. *Nyt resumé, håber at det er bedre end det sidste <3* ***ADVARSEL*** - Læsning på eget ansvar!

14Likes
30Kommentarer
3482Visninger
AA

12. Jerome Carlson

 

"Er du nu sikker på det her? Jeg mener Jerome Carlson er en meget stædig mand, hvis man ikke har nogle penge." Siger Clara mens vi går hen imod smeden. Mit hår er gemt væk sammen med mit ansigt under mig store hætte. Luften er tør og varm, men det genere mig ikke specielt meget lige nu. Jeg skal bare lige få et lift til Sun City, og så skal der nok komme fut i fejemøjet.

"Det skal nok gå Clara. Jeg ved hvordan man får mænd som ham til at være mere.. Medgørlige." Siger jeg og smiler under hætten. Clara ryster på hovedet, og er sikkert sikker på at jeg ikke kommer nogle vegne.

Efter noget tid stopper vi op uden for et åbent halvtag, med en glødene ovn og en masse udstyr der skal bruges i en smedje. Henne ved en jern blok er der en mand med en enorm hammer, som står og banker noget jern. Det er nok en heste sko han er ved at lave, ud fra formen at dømme. Ved siden af ham, står en mand med lyst fedtet hår, og hans ansigt ligner en høgs. Den smule lyse og fedtede hår han har tilbage, er tydeligt strøjet tilbage med en kam, hans øjne er små og grise agtige, hans mund er lille og snerpet. Men det man først ligger mærke til er hans næse der ligner et høge næb eller hvad man nu siger om den slags krogede næser.

Bare alt ved ham vækker min mistro og vagtsomhed. Han ligner en rigtig ubehagelig mand. Præcis som jeg husker, fra dengang han stod nede ved slots pladsen og prøvede at sælge hoffet katten i sækken.

"Tak for at vise mig herhen Clara, jeg skal nok klare mig herfra." Siger jeg og smiler til hende, hun nikker og trækker mig ind i et kram.

"Her tag det her med. Det er bare en god ide, efter min mening." Siger hun og rækker mig en taske med noget indhold jeg ikke ved hvad er. Jeg ser på hende, men hun krammer mig bare igen inden at hun går tilbage imod hendes hus.

Jeg slynger tasken om på min ryg og smyger mig mere ind i kappen og sørger lige en ekstra gang for at mit ansigt er skjult under hætten. Jeg vender mig imod smedjen igen og går hen lige ved grænsen til halvtaget. Jeg rømmer mig på en måde som mænd nu gør, hvilket gør at smeden stopper midt i et slag imod heste skoen, for at se på mig.

"Jeg skal tale med en vis Jerome Carlson." Stemmen er lavmælt og blikket er imod jorden.

"Fint med mig. Carlson du hørte knægten, gå hen og tal med ham." Siger smeden og puffer hårdt Jerome hen imod mig. Jeg holder et smil tilbage. Smeden tror at jeg er en dreng, præcis som jeg ønsker.

"Lad det gå lidt tjept knægt, jeg har en masse ting at se til." Siger Jerome Carlson med en nasal stemme som får de små hår i nakken og på armene til at rejse sig.

"Jeg har brug for noget, de kan give mig. Er der et sted hvor vi kan tale privat?" Spørger jeg igen med min lavmæle stemme så jeg lyder som en mystisk rejsende eller noget i den stil.

 

"Ahh, en kunde? Kom med mig hr." Siger han pludselig interesserret og laver et tegn til at jeg skal følge efter ham. Jeg gør som han vil have og følger ham hen til en lukket heste vogn med to brune og slidte heste spændt for. Normalt vil min kvindeagtige måde at gå og stå på nok afsløre mig lidt, men jeg har leget mand så mange gange at jeg ved præcis hvad man gør og hvordan man skal gøre det.

Han åbner vognen og træder ind, jeg træder ind efter ham og lukker døren efter mig.

"Nå hvad kan jeg så gøre for dem? Jeg har nogle fantastiske tilbud idag, og kun idag." Siger han med ryggen til mig, sikkert for at finde en af hans vare frem for at vise det frem til mig.

"Jeg har ikke brug for kobber, eller noget andet. Jeg har brug for et lift til Sun City." Siger jeg og ser på hans overraskede udtryk. Han fatter sig dog hurtigt.

"Selvfølgelig. Det bliver måske en lidt dyr opgave, og jeg har nogle stop inden Sun City, men vi skal nok finde ud af noget."

"Jeg har hverken tid eller penge. Jeg må og skal til Sun City." Siger jeg roligt og lader ubemærket min ene hånd røre let ved skæftet af mit sværd, bare hvis det er nødvendigt. Hvilket det også ser ud til at blive, da hans ansigt straks bliver afvisende.

"Ingen penge, intet lift." Siger han og vender straks ansigtet afvisende væk fra mig. Hurtigt griber jeg mit sværd og det giver en ildevarlsene hvilken da jeg hiver det frem, og peger det imod hans strube.

"Er du sikker på dine ord? Jeg kunne sagtens gøre det af med dig, og stjæle din hest, din vogn og dine vare, og dine penge, og ingen her ville opdage eller gøre noget ved det." Truer jeg og presser den farlige side af sværdet lidt hårdere imod hans strube, i håb om at det vil hjælpe lidt på hans svar.

Hans øjne skeler let fordi at han ser ned imod sværdet, inden at han synker, sådan et højt synk der tydeligt for adams æblet i hans hals til at bevæge sig. Han ved at jeg har ret.. Og han tror nok stadig at jeg er en mand.

"Deres overtalelses evner er foruroligende effektive, Sir. Vi vil tage afsted ved daggry." Siger han og ser på mig. Jeg presser den lidt hårdere ind imod hans strube, så der kommer en lille rød dråbe kommer frem, og stille triller ned af halsen på ham.

"Nu." Hvisler jeg truende,

"Selvfølgelig.. Sir." tilføjer han bange og ser på mig.

"Godt. Prøver du på noget skal jeg nok sørge for at det sidste du ser er mit sværd gennemborde dig." Truer jeg så han ikke skal finde på noget. Jeg lader sværdet blive imod hans strube nogle sekunder mere så budskabet trænger igennem, inden at jeg fjerner den fra hans strube igen, og sætter sværdet tilbage til bæltet igen.

"Du skal nok få din betaling når vi ankommer til Sun Castle." Siger jeg og går ud af vognen, han nikker og går også ud for at sætte sig på kuske sædet og finder piske frem, tager tøjlerne og prøver derefter at få den øg af en hingst til at begynde at gå.

"De kan bare sætte dem ind i vognen igen, Sir." Siger han og ser på mig mens jeg kommer op på pladsen ved siden af ham.

"Nej, nej. Jeg vil gerne have noget frisk luft. Og det er nok en ide at få lidt fart under galop hesten der.. Jeg er meget travl." Siger jeg og nikker imod øgen som skridter alt for langsomt ifølge mig.

"Selvfølgelig, Sir, selvfølgelig." Siger han og slår ret hårdt med tøjlerne så hesten fnyser foraget uden at sætte farten op.

"Kom så dit gamle skidt!" Siger han vredt og slår igen med tøjlen og laver et smæld med pisken. Et øjeblik lykkes det for ham, indtil den sætter farten ned igen.

Jeg springer let af vognen og går hen til hesten. På dens mule kan jeg se at den er gammel på grund af de grå hår omkring mulen.

Jeg stopper hesten med en let berøring imod dens mule. Den pruster svagt af mig.

"Sir, det der hjælper ikke.. Kom hellere herop igen inden at den bidder." Råder han men jeg tysser bare vredt på ham.

"Bevares da.." Mumler han og tror at jeg ikke høre ham.

"Kom så ven.. Gør det ikke for ham, men for mig.. Jeg skal nok sørge for at du får det godt, når vi når frem ven." Mumler jeg lavt så Carlson ikke høre min stemme. Jeg nusser let den mule og lader en hånd glide over dens manke, og bag efter klapper jeg den på halsen. Hesten pruster kort af mig, og slår lidt blidt med hovedet som var det et 'ja'.

"God hest." Mumler jeg inden at jeg går tilbage og sætter mig ved siden af ham.

"Giv mig tøjlerne og pisken." Siger jeg med så meget kulde jeg kan putte i min efterligning af en mande stemme.

"Sir?" Spørger han med hans irreterrende stemme, jeg himler irreterret øjne over ham, inden at jeg tager tøjlerne og pisken ud af hænderne på ham.

"Er det svært at forstå det her?" Spørger jeg lidt nedladende og slår let med tøjlen hvorefter at hesten begynder at gå hurtigere end han kunne. Det giver et pludselig sæt i vognen da den begynder at gå, og han falder tilbage i sædet.

"Du burde prøve at være god ved hesten. Det ser ihvertfald ud til at det virker." Siger jeg og ser kort på ham inden at jeg ser frem igen. Han fnyser til svar og mumler noget utydeligt.

 

***

 

Vi er kommet langt ud fra byen, hesten har virkelig gjort sit yderste med at få os hurtigt frem. Den har udvist mere energi end der burde være i sådan en gammel en, men måske hjælper det nok også at vi ikke har redet en hel dag. Carlson sidder og kryber sammen på grund af den kolde vind der er kommet, selvom at jeg nu bare sidder med en stiv og rettet ryg, og hætten er stadig slået op, så han ikke kan se mit ansigt.

"Få en lejr op her. Jeg tager mig af hesten." Siger jeg koldt til Carlson og springer ned fra kuskesædet.

"Den er en hest, den har ikke så mange behov." Siger han og vifter imod hesten som var den bare en irreterrende flue.

"Det her er en fin og gammel hingst der har tjent dig i umindelige tider! Kom ikke nu og fortæl mig at den er værdiløs!" Hvisler jeg og ser kort om på ham, inden at jeg spænder hesten fra vognen, og trækker den så hen til det vandløb vi hele tiden har fulgt.

Mens hesten står og drikker klapper jeg den blidt ned af halsen og mumler gode ord til den.

Da hesten og jeg kommer tilbage har Jeromme rent faktisk lavet et bål, og er ved at varme noget tørt kød. Jeg binder hestens tøjler fast til vognen, men kan jo aldrig vide. Selvom at den nok bedre kan lide mig end dens herre, så kan den jo stadig finde på at stikke af.

Efter at have bundet den ordentligt fast, går jeg hen til bålet og sætter mig ned med siden til bålet, så han ikke kan se ind under hætten.

"Hvorfor har du hele tiden den hætte over dig? Er du måske en spion eller sådan noget?" Spørger han med en vrissen stemme og ser på mig.

"Det er ikke noget du skal bekymre dig om. Du får dine penge så snart vi når frem til Sun Castle's slotsgård." Siger jeg stille og med den mandestemme jeg har brugt så mange gange, at den næsten er efterlignet til perfektion. Man skal lytte godt efter for at høre at det ikke er min normale stemme.

Han brummer noget til svar og river en bid af hans tørrede kød af. Jeg kommer i tanker om at Clara gav mig noget mad med nede i min taske, da jeg mærker at min mave føles hul. Jeg rejser mig op og går ind i vognen hvor min taske og bue og pile står fint. Jeg rækker ud efter min taske, men da jeg kommer tilbage til bålet har jeg både tasken buen og pile koggeret med tilbage. Man kan jo ikke vide sig sikker, specielt ikke i nærheden af en mand som Jeromme.

"Vi skal tidligt op imorgen. Jeg vil gerne have startet mine forretninger så hurtigt som muligt igen." Siger han og ser over bålet og hen på mig. Jeg retter blikket hen imod ham.

"Jeg vil også derhen og få afsluttede mine forretninger så hurtigt som muligt. Vi står op ved daggry." Siger jeg kort og begynder at spise noget af det hjemmelavede fladbrød jeg fik med. Da jeg begynder at spise mærker jeg først der hvor sulten jeg egentligt har været!

"Og ikke noget med at spise morgenmad først, det tager vi undervejs mens vi rider afsted." Siger jeg lidt efter, da jeg har spist halvdelen af mit brød. Jeg ser ned i min taske og opdager en lille papirs indpakning. Jeg pakker det ud og finder nogle færdigt tilberedte små pølser, som er blevet kolde. Jeg spiser nogle af dem inden at jeg pakker dem ned igen, mit brød er der dog ikke mere af.. Eller det vil sige at der stadig er noget nede i tasken, men bare ikke mere af det jeg lige havde.

Uden et ord da Jeromme er færdig med hans tørre kød, rejser han sig op og går ind i hans vogn. Det er nok derinde han normalt sover. Jeg trækker på skulrende og arrangere min taske som en pude, og ligger pile koggeret lige ved siden af, sammen med min bue. Derefter spænder jeg mit sværd af, men holder den alligevel tæt ind til mig, man ved aldrig hvornår man skal have et værd ved sig. Desuden stoler jeg nu heller ikke helt på ham Jeromme Carlson. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...