Lily og varulvene *På pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2016
  • Status: Igang
Lily er prinsesse af Silver Island, øen hvor der bor forskellige overnaturlige væsner, blandt andet varulve, vampyre, osv.
Lily's mor er forsvundet i den berygtede skov Copper Forest, stedet hvor de overnaturlige væsner bor. Lily tager med den sidste patrulje dertil, i håb om at finde hendes mor, dronningen af Silver Island. Men før de når så langt, bliver patruljen angrebet af en kobbel varulve, og Lily bliver selv til en varulv. Hun vender tilbage til Sun City, uvidende om hendes nye natur. Nu må Lily kæmpe imod sin egen far for at lade de overnaturlige i Copper Forest blive, og for hendes egen overlevelse. Men hvad hun ikke har regnet med, er den prins der venter hendes hånd da hun vender tilbage til Sun City. *Nyt resumé, håber at det er bedre end det sidste <3*
***ADVARSEL*** - Læsning på eget ansvar!

14Likes
30Kommentarer
3490Visninger
AA

21. I skoven

Stille og roligt kommer jeg til bevidsthed efter en god nats søvn. Jeg ligger lidt og nyder lyden af en fugl der synger en blid morgensang. Jeg bliver langtsomt opmærksom på at jeg ligger på siden og noget varmt der kommer omme fra min ryg, og noget der ligger hen over min mave. Noget tungt og varmt og ukendt.

Pludselig strammer det ukendte grebet om min mave og presser min ryg imod noget fast og varmt. Noget andet underligt er min madras føles som græs og en smule jord?

Halvt bange for at åbne mine øjne, lader jeg min højre hånd følge det ukendte. Min første tanke om hvad det er, er 'hud'? Jeg lader min hånd fortsætte op af hvad der kan føles som en arm.. Et kraveben.. En hals.. Et ansigt..

Et eller andet siger en træt lyd og det som jeg tror er en arm, tager min hånd væk fra ansigtet og ligger igen armen hen over min mave.

Lettere frygtsomt åbner jeg øjne og ser frem. Verdnen er som vendt på side, træer og græs og den lille fugl der hurtigt hopper igennem lysningen jeg er i.

Minderne om det som jeg ikke længere tror er en drøm vender tilbage til mig. Synet af mine hænder der forvandles og bliver behårede. Mig som ulv der går gennem slottet. Vender om og kommer ud. Springer ned fra muren og såre min pote. Møder Damon.

Mit hjerte springer et slag over da jeg kommer i tanker om Damon. Mon det er..

Bange for at mine anelser er sande, ser jeg ned af mig selv, og opdager at jeg intet tøj har på overhovedet!

En arm med mørkere hud end min ligger hen over min mave, og jeg føler mig alligevel lettet over at den hverken ligger tæt på mine bryster eller den nedredel af min mave.

Med et hjerte der bare ræser derud af, drejer jeg hovedet og ser om på personen der ligger der, selvom at jeg allerede ved det. Alligevel fare jeg straks op og løber hen bag det nærmeste træ for at skjule min blottede krop.

Over det pludselige fald hans arm gør, ser han søvndrukkent rundt i lysningen og får øje på mit hoved som titter frem bag en træstamme. Han sætter sig op og jeg bider mig indvendigt i underlæben og tvinger mit blik væk fra hans noget så velformede overkrop. Jeg bliver stående omme bag træet og ser på mine fingre imod barken.

"Lily?" Spørger han med en træt og let hæs stemme der tyder på at han lige har sovet.

"Hvordan skal jeg kommer op på mit værelse? Jeg har intet tøj på." Siger jeg med spag stemme og holder mit blik på mine fingre.

Jeg høre at han bevæger sig, og går hen imod mig ved træet. Jeg lukker øjne for ikke at se noget jeg aldrig har set før og helst ikke vil se, når han ikke engang er min mand!

Jeg mærker et par varme hænder imod mine skuldre og det gibber let i mig.

"Det er endnu en grund til at du skal lære at styre dine forvandlinger. Hvergang vi forvandles med vores tøj på.. Tjah, vi vokser ud af det, så det flænses i små stykker." Damon vender mig blidt rundt imod ham og jeg ser op på hans ansigt, for at have et fast sted at se hen. Et øjeblik er jeg overrasket over den ømhed jeg finder i hans øjne, måske fordi at det hele er nyt for mig og jeg er fuldkommen hjælpeløs når det gælder alt det her varulve halløj. Stik mig en bue og en pil og jeg ville kunne skyde pilen afsted på få sekunder. Men gør mig til varulv jeg render rundt uden at vide hvad jeg skal gøre.

Jeg fokusere igen på ham og opdager at han bare stirrer på mit ansigt og hans kommer lidt tættere på mit. Jeg mærker hans hænder på mine hofter. Et øjeblik er jeg overbevist om at han har tænkt sig at kysse mig, hvilket får det til at kilde lidt i min mave.

Med en kraftanstrengelse placere jeg mine hænder imod hans brystkasse og holder dem der. Han ser et kort øjeblik spørgene på mig og jeg ser tilbage på ham. Som om at han vågner op fra en drøm trækker han sig væk fra mig, og noget i mig fortryder lidt at jeg ikke bare selv gjorde noget.

Han rømmer sig kort og retter sig op, "Jeg havde faktisk forudset at du på et tidspunkt ville forvandle dig. Da jeg rejste tog jeg noget at Alice's tøj med. Kom." siger han og vender sig rundt og går ind mellem træerne. Jeg følger efter ham mens jeg med armene prøver at dække min krop, og ser ned på jorden.

Han rømmer sig kort igen, "Ikke for at lyde totalt pervers eller sådan noget.. Men altså når man er i et varulve kobbel, så har man set kønsdelene fra det modsatte køn mindst én gang." siger han og jeg mærker varmen skyde op i mine kinder.

"Så du har altså.. Alice og Olivia.. Og de har også set jer drenge?" Spørger jeg tøvende, da det ikke lige er et emne man snakker om til hverdag. Men det kan da være rigtigt det han siger. Hvis deres tøj flænses hvergang at de er ude som ulve, og forvandles tilbage igen når de kommer hjem, så har de vel set hinanden nøgne før.

"Selvom at det nok lyder totalt ulækkert at en bror og søster begge har set hinanden uden tøj på, så ja. Vi har alle set hinanden, i et kobbel bør man ikke skjule noget for hinanden. Det vil skabe mistillid. Vi stoler alle på hinanden, vi har intet at skjule. Hvis man ser det på den måde, såeh.. Er det ikke sådan helt underligt." Siger han og trækker på skuldrene.

"Damon. Det vil være underligt uanset hvordan du vil prøve at forklare det for mig." Svare jeg mumlene igen og ser ned på jorden.

"Måske, det kan vi vel tale om igen i nat."

"I nat?!" Jeg ser måbende på ham.

"I nat. Du må jo lærer at styre dine forvandling og jeg må vel også fortælle dig om varulve livet.. Og den kedelige historie vil jeg nok vente med at fortælle til et andet tidspunkt."

"Jamen.. Jeg kan da ikke snige mig ud om natten. Det er der jeg skal sove, så jeg kan bevare min skønhed." Jeg slår let med håret så det rammer hans skulder. "Desuden, hvis jeg får sorte rande under øjne, vil Hans Majestæt nok opdage det.. Og den anden Majestæt.. Og -,"

"Og Hans Højhed, prins Auden af Sapphire." Vrænger Damon kort og skære ansigt. "Jeg bryder mig ikke om adlen.. Og han prøvede at kysse dig igår, undskyld at jeg forstyrede."

Jeg ser op på ham med et hævet øjenbryn, han ser ikke undskyldene ud, og det lød ikke som om at han mente det. Jeg åbner munden for at svare da han kommer mig i forkøbet.

"Så er vi her." Siger han og slår roligt ud med armene. Vi er havnet i en lille lysning, mindre end den hvor vi vågnede. Midt i lysningen er der en lille bålplads med ingen ild, og op af det træ der er nærmest bålet, står en oppakning.

Han går hen til sine ting og roder rundt i en taske. Han finder alt lige fra undertøj til en simpel blå kjole. Han finder også nogle bukser og en grøn tunika.

"Hvad vil du have på? Kjole eller bukser." Spørger han roligt og jeg ser på tøjet mens jeg diskret dækker mig med hænderne endnu. Eller prøver på det.

"Bukser. Hvis jeg dukker op på slottet med sådan en simpel kjole er jeg sikker på at nogle vil tænke at jeg ikke ejer sådan en.. Men bukser ved de fleste at jeg godt kan finde på at tage på, selvom at jeg ikke må." Siger jeg og ser ned i jorden.

Det gibber kort i mig da han kaster tøj hen i hovedet på mig. Jeg skuler kort til ham, inden at jeg går hen bag en busk og tager hurtigt undertøjet på, og bukserne trækker jeg lidt roligere på. Nu hvor jeg har fået dækket min krop lidt til igen, føler jeg mig mere tilpas. Specielt også fordi at det jo er den form for tøj jeg føler mig bedst i..

"Tunikaen vender forkert, prinsesse." Lyder Damon's stemme og trækker mig ud af mine tanker. Jeg ser hen over skulderen og ser overrasket om på ham.

"Her, træk armene ind." Siger han og holder fast ved mine skuldre, så tunikaen ikke krølles ved skuldrene. Lydigt trækker jeg lidt besværet armene ind til mig, uden at ærmerne følger med. Han trækker tunikaen rundt, så den sidder den rigtige vej, og jeg får armene ud igen, og retter lidt på det nederste da det føles snoet. Mens jeg retter den, er jeg hele tiden bevidst om hvor tæt vi egentlig står. Tæt nok til at jeg kan stille mig på tær og kysse ham.

Med en let hovedrysten skubber jeg tanken ud af hovedet og træder et skridt tilbage, for kun at komme til at slå min ryg ind i et træ.

"Tak for hjælpen, Damon. Nu behøver jeg bare at finde tilbage til slottet inden at noget opdager at jeg er væk." Siger jeg med en let skælvene stemme og holder blikket ned på jorden. Det gibber kort i mig da han tager mit håndled og begynder at trække mig afsted.

"Den her vej. Jeg tror at klokken allerede er lidt over morgenmad, så hvis det er muligt, er det nok bedst hvis du er et sted hvor de ville finde dig, men ikke hvor de vil være overrasket over at se dig. Jeg er sikker på at tjeneste folkene ville bemærke det, hvis du gik op til dine gemakker. Måske ville din elskede prins," Siger han og himler med øjne inden at han fortsætter igen, "Opdage dig hvis du gik rundt med bukser. Det er jo ikke fordi at det er specielt anstændigt for en pige at gå med bukser." Han skæver kort til mine ben, da en kvinde faktisk ikke må bruge bukser. Det afsløre hendes hofter og bens former, hvilket en kvinde ikke gør, medmindre at hun ikke er anstændig.

Jeg pruster kort, "Jeg er ligeglad med hvad prins Auden synes. Jeg tager ikke en kjole på, medmindre at jeg skal være fin." siger jeg mens jeg prøver at følge med. Med den fart han holder, er jeg nødt til at småløbe lidt.

__________________________________________________________________________________

Ja mine kære læsere, dette var så kapitel 21 ^.^

Jeg vil afsløre at starten af kapitlet er oprindeligt et jeg fandt på til min gamle movella 'Seclya's rejse'... Jeg har været dygtig at genbruge Cx

Og så vil jeg også sige undskyld, da jeg troede at jeg havde publiceret den, men har først lige nu fundet ud af at, det havde jeg ikke lige.. Men her er kapitlet endelig! ^.^

Håber at i vil nyde det! <3 

 

Grey Wolf ;D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...