Lily og varulvene *På pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2016
  • Status: Igang
Lily er prinsesse af Silver Island, øen hvor der bor forskellige overnaturlige væsner, blandt andet varulve, vampyre, osv.
Lily's mor er forsvundet i den berygtede skov Copper Forest, stedet hvor de overnaturlige væsner bor. Lily tager med den sidste patrulje dertil, i håb om at finde hendes mor, dronningen af Silver Island. Men før de når så langt, bliver patruljen angrebet af en kobbel varulve, og Lily bliver selv til en varulv. Hun vender tilbage til Sun City, uvidende om hendes nye natur. Nu må Lily kæmpe imod sin egen far for at lade de overnaturlige i Copper Forest blive, og for hendes egen overlevelse. Men hvad hun ikke har regnet med, er den prins der venter hendes hånd da hun vender tilbage til Sun City. *Nyt resumé, håber at det er bedre end det sidste <3*
***ADVARSEL*** - Læsning på eget ansvar!

14Likes
30Kommentarer
3548Visninger
AA

17. Giftes?!

Ordet bliver ved med at gentage sig i et ekko i mit hoved: giftes giftes giftes..

"Giftes?!" Gentager jeg med en kvalt stemme på grund af vandet.

"Har jeg ikke fortalt det?" Spørger min far overrasket og ser på mig.

"Nej, Deres Majæstet, jeg har ligesom været på en lille vandre tur til Copper Forest hvor jeg med nød og næppe slap med livet i behold." Svare jeg med en farlig undertone til ham. Han rømmer sig let og ser på prins Auden og mig.

"Hvad med at vise prins Auden rundt imens vi venter på hovedretten?" Skifter min far pludselig og ser på mig med et irettesættende blik. Jeg bider mig kort i læben og ser kort ned på mine hænder.

"Det lyder som en glimrende ide, ikke også Auden. Så kan i jo også lærer hinanden at kende." Samtygger kong Cornelius. Inden at jeg ser op, bemærker jeg at kongen puffer let til prins Auden's arm.

"Hvis I sådan insistere, Jeres majestæter, vil jeg sætte pris på en rundtur her i slottet. Selvfølgelig hvis De, prinsesse Lily, vil ledsage mig?" Spørger prinsen høfligt og rejser sig op fra stolen, der skramler let hen over gulvet.

Jeg retter blikket op imod ham og nikker let, "Selvfølgelig, prins Auden." svare jeg og følger hans flotte skiggelse med blikket, da han går uden om bordet og hen ved siden af min stol. Han hiver stolen ud for mig og hjælper mig op at stå, ved at tilbyde mig hans hånd.

Høfligt tilbyder han mig sin arm, og med en let hånd omkring hans albue går vi side om side ud af spisesalen.

"De er perfekte sammen. Forestil dig deres..-" Høre jeg min fars stemme, snakke til kong Cornelius, men mere høre jeg ikke da dørene lukkes, og jeg kan ikke holde mig tilbage fra at undskylde til prins Auden; "Undskyld min reaktion derinde. Det var ikke meningen at det skulle virke-"

"Det skal De ikke tænke på prinsesse Lily." Han afbryder mig med en fejende bevægelse med den ene hånd, mens han smiler ned til mig. "Jeg reagerede på samme måde. De blev overrasket, det samme gjorde jeg."

"Okay, jeg.. Jeg er glad for Deres forståelse. Det kom som noget af en overraskelse for at være ærlig. Jeg.. Jeg er først lige kommet tilbage her til slottet, fra Copper Forest."

"Er det ikke den skov hvor Deres mor, dronningen..-"

"Jo, det er den.. Jeg var der sammen med en patrulje, men det gik ikke som forventet." Jeg ser kort væk fra ham og bider mig i læben, da et billed af Tasha og sir Sopespian's døde kroppe dukker op i mine tanker.

"De vil nok ikke snakke om det, har jeg ret?" Spørger han da han ser mit ansigt fortrukket i sorg over billedet i mine tanker. Jeg ryster det af mig som var det et insekt og ser op på ham igen.

"Helst ikke hvis jeg kan være fri. Så, hvad vil du se først?" Spørger jeg og smiler halvhjertet til ham.

"Det smukkeste sted der er her." Svare han uden tøven og uden at tænke, tilgengæld tænker jeg kort over hvad det smukkeste her er.

"Okay, kom." Siger jeg og tager hans hånd og hiver ham med mig. Jeg tager ham med ud i slotspladsen. Jeg smiler da jeg ser at det er solnedgang, det er det mest perfekte tidspunkt at se det på. Himlen har de karakteristiske røde og orange farver der vil lave den mest perfekte scene at vise til prins Auden.

Et kort øjeblik står jeg og nyder synet af vagter der skifter poster, de sidste heste der bliver trukket ind i staldene af stalddrengene, en ensom orange stribet kat der sidder ved springvandet og ser majestætisk ud. For ikke at glemme at portene til slottet der lukkes.

Jeg trækker den friske luft langt ned i lungerne og nyder det inden at jeg hiver ham med videre.

"Vi er der næsten." Smiler jeg om til ham og trækker ham med op langs nogle trapper lavet af sten, langs stenmuren der når rundt om slottet. Så snart vi er oppe på toppen, hiver jeg prins Auden med forbi nogle vagter og hen til den sidste del af muren hvor udsynet til Green Forest er bedst. Så snart vi når derhen stopper jeg og ser ud over skoven.

"Det her er det smukkeste sted på slottet. Eller det smukkeste sted vi har udsigt til." Siger jeg og smiler op til prins Auden, som står med et skævt smil til mig. "Hvad griner du af?"

"Det er bare.. De fleste prinsesser ville nok have vist deres rosenhave eller blomsterhave frem til en prins, der ledte efter det smukkeste sted at blive vist. Men du," Han slår ud med armene for at hentyde til solnedgangen og skoven, "Du viser mig en skov." smiler han til mig.

Jeg lænder mig op af brystværnet og ser ud på skoven, "Det er fordi at jeg hader roser." svare jeg let og ser om på ham igen, og følger hans bevægelser mens han også lænder sig op af brystværnet. "Måske synes andre at de er flotte, men jeg kan ikke lide deres torne. Kvinder prøver bare på at vise mænd, at kvinderne selv synes at de er flotte, og det skal mænd vide, men at de også skal vide at kvinderne stikker. Jeg ser det som at kvinderne vil vise, at hvis en mand vil have hende... Det er lidt svært at forklare. Men det jeg mener er at, kvinderne bare prøver at vise mænd, at de er kostbare på en eller anden kringlet måde, der kræver en piges tankegang og hjerne, til at regne ud."

Han ser undrene på mig mens han ser ud til at tænke over mine ord.

"Hvad synes du så skoven repræsentere?" Spørger han efter noget tavshed hvor han har overvejet mine ord. Jeg ser ud over skoven igen.

"Skoven repræsentere mig. Vild. Uforudsigelig. Og ikke så let at få ned med nakken... Desuden så er det en anden måde at trodse min far på, bare anderledes. En skov kan man ikke regne med, uanset hvor man tror at man kender den. Den vil altid være vild, og farlig."

"Du siger altså at du er farlig?" Spørger han med et smil og ser ned på mig som havde jeg fortalt noget sjovt.

"Nogenlunde noget i den stil." Svare jeg med et smil og bemærker at han har rykket lidt tættere på mig. Hans øjne fanger mine, og jeg kan mærke hvad han vil. Mit blik flakker kort imod skoven, mens jeg leder efter en høflig måde at aflede hans opmærksomhed på.

"Se!" Udbryder jeg pludselig og ser ned imod skoven. Han følger mit blik ned imod træerne hvor jeg så et eller andet bevæge sig.

"Hvad?" Spørger han og ser ned imod skovbrynet.

"Der var noget dernede lige før.. En ulv eller..." Svare jeg og ser efter det, lader som om at jeg er usikker på hvad det var, men jeg er fuldkommen sikker. Det var en ulv. Stor. Sort. Og to blå prikker i dens ansigt.

Jeg mærker mit hjerte sætte farten i vejret. Jeg er sikker på at det var den. Den sorte ulv ved Copper Forest. Den der angreb mig.

"Jeg tror at den blev skræmt væk, hvis det da ellers var en. Ulve er ikke så glade for mennesker, jeg tror bare at det var en fugl du så." Siger han beroligene og ser på mig igen. Jeg bygger hurtigt en falsk maske op og smiler til ham, jeg vil ikke lade ham se vreden der stadig ulmer inde i mig.

"Ja, du har sikkert ret. Måske skulle vi gå tilbage?" Foreslår jeg og ser ned imod trapperne der føre ind til slottet. "Jeg tror snart at hovedretten vil blive serveret."

Som i en svag tåge høre jeg ham give mig ret, og sammen går vi ned igen. Dog lægger jeg ikke mærke til så meget. 

_________________________________________________________________________

Tænkte at jeg ville fortælle at jeg har slette min movella, 'Seclya's rejse' da jeg ikke kunne skrive videre på den :3

Og der vil muligvis komme en ny movella, jeg er ikke sikker på om den bliver til noget endnu, men jeg finder ud af det :)

Alt fra mig

Grey Wolf ;) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...