Lily og varulvene *På pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2016
  • Status: Igang
Lily er prinsesse af Silver Island, øen hvor der bor forskellige overnaturlige væsner, blandt andet varulve, vampyre, osv.
Lily's mor er forsvundet i den berygtede skov Copper Forest, stedet hvor de overnaturlige væsner bor. Lily tager med den sidste patrulje dertil, i håb om at finde hendes mor, dronningen af Silver Island. Men før de når så langt, bliver patruljen angrebet af en kobbel varulve, og Lily bliver selv til en varulv. Hun vender tilbage til Sun City, uvidende om hendes nye natur. Nu må Lily kæmpe imod sin egen far for at lade de overnaturlige i Copper Forest blive, og for hendes egen overlevelse. Men hvad hun ikke har regnet med, er den prins der venter hendes hånd da hun vender tilbage til Sun City. *Nyt resumé, håber at det er bedre end det sidste <3*
***ADVARSEL*** - Læsning på eget ansvar!

14Likes
30Kommentarer
3520Visninger
AA

5. Farvel Sun City!

Jeg er inde i mine gemakker og jeg står kigger ind i mit skab for at finde min brune tunikka, jeg har allerede min hvide(Dame) skjorte og nogle sorte ridebusker og jeg har nogle ridestøvler på. Rachel var ikke i mine gemakker da jeg kom så jeg fandt selv mine ting frem og klædte selv om da hun gik ind. Jeg kan ikke vente til at jeg kommer hen til Copper Forest, jeg er stadig ked af det der skete med min mor men alligevel synes jeg at der er noget facinerende ved den skov.

"Jamen Lily dog! Hvad har du gang i?!" Lyder en stemme bag mig da Rachel kommer ind, "Åh godt du kom Rachel! Jeg kan ikke finde min brune tunikka, du ved den der passer godt til den grå kappe.. Nu hvor jeg tænker over det har du så også set min grå kappe?" spørger jeg og ser om på hende da hun altid har styr på hvor mine ting lægger og flyder henne. "Selvfølgelig. Lily har du nu igen glemt at du smed din grå kappe over stoleryggen der og at jeg lagde din brune tunikka på din seng." Siger hun og smiler til mig mens hun går hen til min seng, "Det er derfor at du er min tjenestepige Rachel." siger jeg og smiler anerkende til hende. Hun hjælper mig med at få tunikkaen på og henter min kappe til mig. Jeg tager kappen på og binder den fast. Jeg smiler let til hende, jeg strækker armene ud og går hen for at kramme hende, "Sørg nu for at komme tilbage! Jeg har ikke syet hullerne sammen i den kappe og den tunikka for at du aldrig skulle komme tilbage fra den her tur." siger hun drilsk men jeg kan høre på hendes stemme at hun er bekymret for mig, "Jeg skal nok komme tilbage. Jeg får jo både hest, sværd og bue med mig, jeg skal nok komme tilbage. Og jeg skal nok passe på med mit tøj." siger jeg med en lidt drilsk stemme til hende. Vi trækker os væk fra hinanden, "Jeg må afsted." siger jeg og går. Inden jeg lukker døren vinker jeg let farvel til hende og hun prøver at smile til mig.

 

Jeg spænder min sværd fast til min sadel, og vender mig så om for at kramme min far farvel. "Der må ikke ske dig noget." Siger han, "Far jeg er mig og du ved hvor stædig jeg kan være. Du skal ikke være alt for bekymret. Hvis der sker noget vil jeg gøre alt hvad der skal til for at komme hjem igen." siger jeg og giver slip på ham. Han prøver at smile til mig men uden held jeg vender mig om og sætter den ene for i stigbøjlen, jeg tager afsæt og svinger mig let op i sadlen. Jeg ordner kappen og smiler ned til min far. Da den første i patruljen begynder at skridte manøvrere jeg Tasha op foran ham, "Vi skal lige hen til Green Forest.. Jeg gemte mine ting der." siger jeg og smiler lidt. "Javel Deres Højhed. De må føre an derhen til." Siger han og lader mig føre an. Jeg vender mig i sadlen og vinker farvel til dem ved slottet før jeg sætter i kort galop imod Green Forest. Jeg venter ikke på de andre og jeg ser ikke om for at se om de er med for jeg kan tydeligt høre deres heste's skridt og raslen fra ridernes rustninger. Jeg sætter farten ned da vi nærmer os mit træ, jeg får Tasha til at skridte hen til hulet for så at få hende til at stoppe. Jeg rejser mig i stigbøjlerne og får fat i træet fra min bue, derefter rækker jeg ind i hulet med armen og finder mit kogger frem. Jeg gør så koggeret hænger ved min ene hofte som et bælte og rækker så ind efter oilskinds posen og pakker buestrengen ud. Med lidt besvær lykkes det mig at få den spændt fast så min bue kan bruges. Jeg sætter buen på sadlen og holder fast i den på samme tid med at jeg holder tøjlerne. Jeg vender Tasha om imod riderne og smiler barsk til dem, "Godt gemme sted hva'?" spørger jeg og kun en af dem gider at nikke. "Nå skal vi afsted? Hvem føre an?" Spørger jeg da jeg ikke er sikker på hvilken retning vi skal. Ham fra før vender sin hest og vi sætter alle sammen i trav efter ham. Først nu tager jeg mig sammen til at tælle hvor mange vi er, ham der føre an + to andre foran mig, to ved siden af mig og tre bagved mig. Det vil sige at vi er 9 i alt, alle sammen godt bevæbnet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...