Lily og varulvene *På pause*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2016
  • Status: Igang
Lily er prinsesse af Silver Island, øen hvor der bor forskellige overnaturlige væsner, blandt andet varulve, vampyre, osv.
Lily's mor er forsvundet i den berygtede skov Copper Forest, stedet hvor de overnaturlige væsner bor. Lily tager med den sidste patrulje dertil, i håb om at finde hendes mor, dronningen af Silver Island. Men før de når så langt, bliver patruljen angrebet af en kobbel varulve, og Lily bliver selv til en varulv. Hun vender tilbage til Sun City, uvidende om hendes nye natur. Nu må Lily kæmpe imod sin egen far for at lade de overnaturlige i Copper Forest blive, og for hendes egen overlevelse. Men hvad hun ikke har regnet med, er den prins der venter hendes hånd da hun vender tilbage til Sun City. *Nyt resumé, håber at det er bedre end det sidste <3*
***ADVARSEL*** - Læsning på eget ansvar!

14Likes
30Kommentarer
3560Visninger
AA

22. Et kys

Jeg lader åndfraværende min hånd køre hen over den bløde pels. Jeg ser hen over folden hvor jeg står, og ser på de græssende heste. Hesten jeg står med er en prægtig sort han, med en hvid blis, og en sød lyserød mule. Han har en hvid sok på venstre bagben, og hans manke og hale er også helt sort.

Han er en fin hingst uden en bestemt herre ved hoffet, og et lille ønske om at jeg må få ham spirrede i mig, så snart jeg så ham, da jeg gik hen til folden. Da jeg var sprunget hen over hegnet, havde han nysgerrigt stukket sin mule hen til mig, og jeg havde stille klappet ham på halsen.

 

Han pruster kort for at fange min opmærksomhed og jeg smiler stille til ham, og fortæller ham hvor flot han er. Han slår med hovedet og jeg forestiller mig hvordan han, ligesom Tasha prøver at snakke med mig.

Selvfølgelig er jeg det, jeg er mig. Siger han og jeg griner af ham.

"Du er nemlig dig, min flotte hingst." Siger jeg og gemmer ansigtet væk i hans bløde manke. Jeg hiver mig op på hingstens ryg, mens han står lidt og tripper.

"Dygtig dreng." Siger jeg med et let smil og klapper ham på halsen. Han pruster til svar og begynder at gå lidt omkring.  

"Undskyld mig! Frøken!" Råber en stemme og hingsten slår med hovedet. Jeg holder fast i hingstens manke og får ham til at vende rundt imod den råbene. Den råbene kommer med et overrasket udbrud, og jeg klemmer let med knæende for at få hingsten til at skridte hen til hegnet.

"Jeg troede at du var en anden. Hvor har du været hele morgnen?" Spørger Sir Nico og springer over hegnet for at hilse på hingsten.

"Jeg kunne ikke sove. Så jeg stod selv op og gik herned for at lærer flotte her at kende." Smiler jeg til svar og klapper hingsten. Han retter hovedet stolt som om at han ved hvad vi snakker om.

"Din far er en lillesmule sur på dig, fordi at du var væk. Det var meningen at du skulle spise med prinsen her til morgen." Siger Nico og nusser hestens mule med en hånd og nikker hen imod hegnet. Jeg ser derhen og opdager at der står en anden ved hegnet. Han er klædt i en blå tunika og i bæltet hænger der et sværd med guldskæfte og en blå juvel i enden.

Overrasket over at han er her, spærre jeg øjne op, mærker varmen skyde op i kinderne, og bliver opmærksom på at jeg har bukser på, istedet for en kjole. Jeg tager mod til mig og ser ham i øjne, og opdager overraskelsen i hans blik.

"Prinsesse." Siger han med en lidt rystende stemme lægger jeg mærke til, og ser at han ikke er sikker på hvor han skal se hen. Han er vel ikke vandt til bukserne.

Sir Nico rømmer sig kort og læner sig hen imod prins Auden. "Du skal ikke tænke på det, det er ret normalt at hvor elskede prinsesse spankulere omkring med en mands påklædning på. Men det er da et sjællendt syn at se hende rødme, det er ikke rigtig lykkedes før." Siger han og ser op på mig.

"Tak til Nico, du må gerne holde mund nu." Siger jeg lettere irriteret over ham og skuler surt til ham.

"I er dus?" Bemærker prinsen spørgene og ser skiftevis på os. Et øjeblik længere på mig end Nico.

"Ja, Deres Højhed, når Sir Nico hele tiden skal rende omkring efter en, fordi at ens far ikke tror på at man kan forsvare sig selv, så går man hen og bliver dus med tiden." Smiler jeg til prinsen og ignorere mine stadig lidt varme kinder.

"Nå, men jeg har noget at skulle ordne, så jeg vil lade Jer være lidt alene." Siger Nico og slår hænderne sammen inden at han springer over hegnet med et smil og et vink, og går op imod slottet. Jeg ser efter ham og svinger trækker mit ene ben om på den anden side af hingsten, så jeg sidder om en dame skal i damesadel.

Prinsen springer over hegnet og går hen for at hjælpe mig ned fra den store hingst. Jeg lader mig glide ned fra hingstens ryg og lander i prins Auden's favn. Han stiller mig på jorden og slipper mig et øjeblik, for bagefter at gribe fat i min arm igen, da jeg vakler lidt.

Jeg skal lige til at sige tak, da hans læber pludselig presses imod mine, og sommerfugle går amok i min mave.

Et overrasket gisp fra min side drukner imod hans læber i det han trækker mig tættere ind til sig. Helt paf tager det et øjeblik for mine læber at komme til live, og mine hænder søger op til hans skuldrer og om bag hans nakke for at låse sig fast der, som om at de gjorde det af egen vilje.

Efter det som i virkeligheden var kort tid, trækker han sig væk fra mig og ser på mig med et mere eller mindre underligt blik. Der går nogle sekunder til og pludselig er det som om at han ser ordentligt på mig.

”Det burde jeg ikke have gjort.” Siger han med lavmælt og brødbetynget stemme.

”Nej.” Svare jeg blot og mærker spændingen og sommerfuglene langsomt forsvinder.

”Jeg undskylder, Deres Højhed. Jeg har ikke engang gjort ordentligt kur til Dem endnu.” Han ser på mig men ikke i øjne da han siger det, alligevel ser jeg skyldfølelsen hos ham.

”Skylden er lige så meget min som den er din. Jeg kunne have sagt fra.” Jeg sænker blikket.

”Nej. Tilgiv mig Deres Højhed, hvis jeg skal, skal jeg nok gøre kur til Dem med ordentlige manér.”

”Jeg tilgiver Dem prins Auden. Vil du ledsage mig op til min far og være tilstede når jeg formidler hans humør?” Spørger jeg og hæver blikket igen og ser ham direkte i øjne.

”Mig en glæde og ære.” Svare han og rækker mig hans arm, og sammen går vi væk fra folden og op imod slottet. Mens vi begge prøver at have en samtale kørende, kan jeg stadig mærke hans læbers berøring imod mine, og hans bløde lokker imellem mine fingre.

 

 

Roligt og fattet går jeg, med min arm i Auden’s ind i tronsalen hvor min far sider, nærmest rød i hovedet af vrede. Noget af farven forsvinder alligevel en smule, da han ser mig og Auden går sammen.

Stille stopper Auden op mens jeg går længere frem til tronen og bøjer hovedet så mit hår hænger ind foran mit ansigt.

"Jeg er ked af at jeg ikke kom til morgenmaden i morges." Starter jeg lavmælt og tænker hurtigt over hvad jeg skal sige, for ikke at gøre hans vrede værre, "Jeg følte mig ikke særligt godt tilpas, jeg havde kvalme. Og.. Jeg tænkte at jeg bare skulle ud og have lidt frisk luft, så jeg gik ned til foldene."

"Du var utilpas? Du har vel ikke fået noget dårligt?" Spørger han en del mildere end jeg havde regnet med at han ville lyde. Jeg ser op på ham og ryster kort på hovedet.

"Nej. Jeg tror bare.. Ikke at jeg sov særligt godt i nat. Jeg.. Jeg tror at jeg vågnede flere gange, jeg er ikke sikker men jeg tror det." Svare jeg og ser ham i øjne, mens jeg håber på at han ikke ser at jeg lyver. Han rejser sig langsomt op og går hen til mig og lægger hans ene hånd på min skulder.

"Jeg håber at du har det bedre nu, min pige." Siger han lavt så Auden ville skulle anstrenge sig lidt for at høre det.

"Ja.. Men jeg husker en drøm.. Eller nærmere et mareridt.." Mumler jeg stille og mærker tårende i mine øjenkroge, selvom at jeg ikke drømte om det. "Tasha.. Og Sir Sopespian.."

Han trækker mig ind til sig og jeg hviler min pande imod hans ene skulder, mens jeg prøver på at holde tårende tilbage. Jeg vil ikke græde. Ikke foran min far og heller ikke foran Auden.

"Jeg er ked af hvis du føler at jeg har været hård ved dig. Jeg havde helt glemt hvilke syn du har måttet se." Han aer mig lidt akavet over ryggen.

"Jeg skal vel have en ny hest?" Spørger jeg stille efter lidt tid hvor vi bare har stået sådan. Et billede af to heste dukker op i mit hoved. Et af Tasha dengang i skoven hvor jeg lod som om at jeg var mand, og hissede en anden bueskytte op på banen, og et billede af den sorte hingst.

"Ja. Du skal have en ny hest. Har du set efter en på noget tidspunkt eller er det noget du snart vil gøre?" Spørger han og holder mig væk fra sig for at se på mig. Jeg tørre diskret en tåre ud af øjenkrogen væk og bider mig i læben.

"Jeg så en ung hingst, da jeg var ude… Han er sort, men jeg ved ikke om han har en ejer." Siger jeg stille og ser på far.

"Ahh. Jeg tror det er noget du skal snakke med staldmesteren om." Siger han og smiler til mig. Jeg smiler tilbage. "Gå op og skift tøj, og fortæl mig når du har fundet en hest du vil have." Han løfter min hage op og ser på mit ansigt. Jeg smiler svagt og nikker stille.

Jeg vender mig rundt og opdager overrasket at Auden stadig står hvor jeg lod ham stå før.

"Lad mig følge Dem, Deres Højhed." Siger han og rækker mig sin arm.

"Tak." Svare jeg med et lidt træt men stadig ægte smil og lader ham følge mig ud af tronsalen.

_____________________________________________________________________________

Blev lige færdig med det her kapitel, så tænkte at i lige så godt kunne publicere det nu ^^

Håber at i kan lide det! :D

 

Grey Wolf ^-^ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...