Den Sorte Dracula

Hans ene hjørnetand fangede min opmærksomhed.
Den sorte kutte omsluttede ham, så hun hans mund og hage var synlig.
"Alice?" sagde han med en rolig stemme.
"Det er mig," sagde jeg, og skævede over til Adrian som stod med hånden på dolkeskaftet ...

4Likes
0Kommentarer
1025Visninger
AA

6. Kapitel 6

Efter  fire  timer blev jeg afløst af Draculaen, som vagt. Jeg var faldet hen i en ustabil søvn, hvor drømme om døde lig, tømt for blod forfulgte mig.
Vi red tidligt næste morgen efter et hurtigt måltid.
Jeg tænkte på Adrian. Og Tom. Selvom jeg var vandt til at guide folk gennem passet, følte jeg hjemve og usikkerhed for første gang. 
Jeg red forrest i en god skridt, tæt fulgt af de andre. Draculaen diskuterede lavmeldt med en af mændene. 
Jeg lyttede opmærksomt, men kunne ikke høre hvad de talte om.
Jeg vendte min opmærksomhed mod omgivelserne. Naturen heroppe var smuk, hvis man forstod den.
Ved aftens tid burde vi nå den første by i Kara; Albara, på den anden side af passet.

 

Tusmørket var gledet ind over os. Vi var næsten ude af passet, og der havde ikke været de store problemer. 

Det var mørkt da vi red ind i  Albara. Jeg viste vej til den kro, som jeg altid overnattede på, mens de folk som jeg havde ført gennem passet, ordnede deres ting.
"Ahh, Alice min kære pige!" sagde kroværten Hudson med sin sære accent, som alle i Kara talte med.
"Vellommen til min kro!" 
Jeg smilede. Hvis der var nogen der kunne få mit humør op, var det ham.
"Hej Hudson, det er dejligt at se dig."
"Bringer du noget nyt fra den anden side? Hvad med gamle Tom, hvordan går det med ham?"
"Han har det fint. Bortset fra hans ryg, den har det ikke så godt."
Draculaen havde trukket hætten op, og var gået direkte op det det værelse han havde fået, sammen med alle hans mænd, undtagen en, som betragtede mig fra et af bordene i krostuen.
"Det er skidt med hans ryg. Vil du ikke have et glas stærkt øl at varme dig på?" Jeg nikkede taknemmeligt. 
Jeg satte mig ved baren og tog i mod det krus med øl som Hudson rakte mig.
Han lænede sig hen over disken og hviskede: "Hvem er de fyre du rejser med? De virker ikke som de rareste folk."
Jeg huskede hvad Draculaen havde sagt lige for vi trådte ind af døren: "Du siger ikke til nogle hvem vi er, ellers går det ud over hele kroen."
"Århh, det er bare nogle handelsfolk. Hvad med Lena, hvordan har hun det? Og børnene?" Lena var hans kone.
"Godt. Hun er gravid igen. og børnene, ak ja, tiden flyver af sted. Adrian var her forresten for en uges tid siden."
"Han har også lige været forbi hos Tom."

 

Da kroens gæster begyndte at gå til ro, gik jeg op på mit værelse, og nødt følelsen af at sove i en seng, og ikke den hårde jord. 

 

"Hun bliver nødt til at komme med."
"Men Sir, det ville kun blive besværligt." 
"Hun ved hvem vi er, og Kong  Azlak må ikke vide vi er her."
"Så dræbt hende."
"Nej, vi skal tilbage gennem passet. Men bare rolig, hun slipper ikke fra mig ..."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...