Den Sorte Dracula

Hans ene hjørnetand fangede min opmærksomhed.
Den sorte kutte omsluttede ham, så hun hans mund og hage var synlig.
"Alice?" sagde han med en rolig stemme.
"Det er mig," sagde jeg, og skævede over til Adrian som stod med hånden på dolkeskaftet ...

4Likes
0Kommentarer
1007Visninger
AA

10. Kapitel 10

"Hvad har hun skrevet!" Jeg løb om om stillede mig bag Tom, som stod med et brev i hånden. Han smilede og rakte mig det. "Hun har det godt." 
Høje råb hørtes nede fra krostuen. 
"Jeg må heller få styr på de fæhoveder," sagde han, svingede et viskestykke over skulderen og gik ud. Jeg læste brevet. Skriften var kludret og sjusket.

 

Kære Tom 
For det første underskylder jeg fore skriften.
Alt går som det skal, draculaen holder sig
for sig selv. Jeg er letttet, men stadig på vagt.
Jeg bliver lidt længere i Albara. De har ærinder
længere inde i landet.
Vi ses snart. Du må hilse Adrian, hvis han stadig er
der. 

Alice

Der var noget ved det brev. Noget der føles forkert. For det første undskylder jeg ... Det virkede ikke som noget Alice normalt ville skrive. Eller ville hun? Det var jo længe siden jeg sidst havde været rigtig sammen med hende.
Han havde svært ved at tro på, at Alice var rolig over draculaen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...