Hurt (1D)

Paris er en 19-årig pige, som bor i et cirkus. Det har altid været hendes store drøm, som nu er gået i opfyldelse. Hun er nu linedanserinde og hun rider på elefanter. Cirkuset rejser rundt i hele Europa, så Paris kender ikke rigtig nogen udover dem i cirkuset. Under en forstilling i London, ser hun den her dreng mellem publikum, men det er ikke hvem som helst. De er selveste Zayn Malik. De ses i smug aftenerne cirkuset er i London, men hvad med Paulo, som tror Paris og ham er kærester, finder ud af det? *Der kan være stødende ord og scener i nogle af kapitlerne*

4Likes
0Kommentarer
931Visninger
AA

3. Kapitel 1

 

*Paris 9 år senere*

 

”Paris, det er din tur efter hundene.” råbte Ciro efter mig. Ciro er vores leder. Han var lidt ligesom en diktator. Bare blidere og ingen døde mennesker. Jeg stillede mig på min plads. Jeg var nervøs. Jeg forstod det ikke? Jeg havde gjort det så mange gange før. Ciro gjorde tegn til at jeg skulle gå op til linen. Folk klappede af de ækle små pudler, som bare var stjerner. De fik bedre behandling end mig. Hvis de lige pludselig bare døde, så var det ikke mig. Måske. Ciro gik nu ud i manechen.. ”Mine damer og herrer. Tag godt i mod Paris, som vil fuldføre en af de ting cirkus er kendt for.” Han sagde det med den gammeldags cirkus stemme. Han kiggede op mod mig og gjorde tegn til at jeg skulle begynde. Musikken startede og jeg gik ud på linen. Jeg havde et flot lyserødt ballerina kostume på og en paraply som også var lyserød med hvide prikker. Jeg var fyldt med glimmer, så jeg skinnede når de lyste på mig. Jeg tog en dyb indånding og lavede en vejrmølle på linen. Publikum skreg stille, og blev helt forskrækket. Altså det er bare en vejrmølle. Nogle gange forstår jeg bare ikke publikum.

 

 

Jeg gik om bag scenen og gjorde mig klar til vores elefant nummer. Jeg havde en tæt dragt på som var lilla med endnu mere glimmer. Jeg havde fået sat mit hår op i en stram knold og min make-up var bare også fyldt med glimmer. Jeg tog fat i Fizzies snabel. Fizzie var den yngste af de fire elefanter vi har. Jeg var stadig nybegynder med elefanter, så jeg havde Paulo med mig. Irriterende Paulo. Han var vildt forelsket i mig, men jeg hadet ham. Han er bare ARGH! Han tror han kan få alle piger til at forelske sig i ham, men ikke mig. Derfor gik han efter mig. Det var faktisk blevet værre. Ciro havde sagt at vi skulle spille kærester, elefant kæresteparret. Helt ærligt! Men folk troede på det. Vi havde en Facebook side, hvor folk har skrevet alt om os. Jeg glemte næsten at sige at Paulo var Ciros søn, så hvis jeg gjorde noget mod Paulo, ville han sende sin farmand efter mig. Jeg er ligeglad. Paulo bestemte ikke over mig. Kun Ciro. Han var faktisk også en slags far for mig. Når han ikke var en diktator. Min biologiske far, ham kan jeg ikke li’ at snakke om. ”Nu kommer det i alle har ventet på. Elefant parret Paris og Paulo!” Publikum råbte, skreg, klappede og piftede. Helt ærligt. Jeg tog fat igen om Fizzies snabel og førte hende ind. Paulo var oven på Lottes hoved. Publikum gik amok. Jeg kom ind på scenen og vinkede til publikummet.

 

 

Vi skulle til at slutte af, og Paulo og jeg stod oven på Lottes hoved. Vi vinkede og skulle til at gå om bag scenen, da Paulo planter et kys på min kind. Ad ad ad ! Jeg smilte bare og lod som om jeg elskede det. Stor løgn. Folk gik endnu mere amok. Så meget amok, så de skræmte Lotte. Jeg hoppede ned fra Lotte, og Paulo, så bare forvirrede på mig. Jeg rullede mig øjnene. Jeg tog fat i Lottes snabel og nussede den. Jeg trak stille i hendes snabel for at få hende bagved. Paulo vinkede farvel til publikummet.  Jeg kunne ikke holde Paulo ud. Han tror han var noget specielt. Jeg ved ikke helt hvordan andre drenge var. Paulo var faktisk den eneste dreng på min alder jeg kender. ”Det gjorde du godt, skat.” Paulo tog hans arm rundt om mit liv. ”Skrid Paulo. Kan du ikke fatte at du er et fjols, som tror du er noget specielt!” Jeg fik mig viklet ud af hans arme og gik hen til Lotte. Jeg aede hendes snabel og kiggede irriteret på Paulo. Han grinte smørret og gik hen til mig. ”Pus, nu skal du ikke være så stædig. Jeg er jo din fantastiske kæreste.” Nej, Paulo skulle ikke være min første kæreste. Han skulle i hvert fald ikke være mit første kys. Indtil videre havde han kun kysset mig på kinden. ”Paulo, lad mig nu være. Jeg kan ikke li’ dig! Fat det nu!” Jeg løb væk fra ham og ind i min vogn. Jeg låste døren og begyndte at græde. Jeg kunne ikke holde det her ud længere. Væk til et andet cirkus.

 

 

Jeg havde nu været inde i min vogn i over en time. Jeg gik ud og kiggede ud over byen. Cirkusset var på en bakke, så byen var nede for enden. Så smukt. Solen var gået ned for længe siden, så alt lyset lyste det hele op. Dublin var bare en smuk by. I morgen gik turen til London i fem dage og så slut. Jeg kunne næsten ikke vente.

------------------------------------------

Hvad synes i om det her kapitel? Hvad kan gøres bedre, kom med idéer.

Og vil i også være søde at 'like' fave eller kommenter den? Det vil betyde så meget!

Thanks!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...