You're an idiot, but I love you anyway 2 - Jason McCann

Haley & Jason er sammen og det har de været i lidt over 3 måneder nu. Haley er blevet meget vanskelig og hende forældre er trætte af det og beslutter sig for at flytte, da de heller ikke vil have hun er sammen med Jason. Haley vil selvfølgelig ikke og flipper helt ud over det. Jason flygter stadig fra politiet, men politiet prøver heller ikke rigtigt at fange ham mere, de har nærmest givet op, de prøver måske en gang i mellem, men lægger ikke kræfter i det. Jason & Haley ses i smug, forskellige steder. Jason finder så ud af at Haley skal flytte, men ikke fra Haley. Han finder ud af det via Emily, de 3 er alle meget gode venner. Jason forstår ikke hvorfor Haley ikke har sagt det, men hun kunne ikke få sig selv til det, da hun ikke vil forlade ham. Haley kan ikke finde ud af hvad hun skal gøre med det hele, da hun bare vil blive hos Jason. Vil Haley flytte væk? Hvad vil Jason gøre, hvis hun gør? Hvad vil der sker? Stikker de af sammen? Og hvad med Emily?

21Likes
57Kommentarer
2276Visninger
AA

4. Kapitel 3 - Jeg kan ikke..

Haleys Synsvinkel

Jeg vågnede af min mobil, der ringede og sukkede irriteret, hvem fanden ringer til mig på det her tidspunkt om morgenen?! Jeg rakte ud efter min mobil og trykkede på den grønne knap og tog mobil op til øret.

”Hvad?” sagde jeg lidt irriteret.

”Oh.. Sov du?” kunne jeg høre Jason spørger stille i den anden ende.

”Ja,” svarede jeg bare, stadig irriteret. Der var gået 3 dage siden jeg fandt ud af at jeg skulle flytte og jeg havde stadig ikke fortalt Jason det, jeg havde slet ikke snakket med ham, jeg havde bare prøvet at opfører mig pænt og snakket med Emily, men mine forældre havde bare bedt mig om at begynde at pakke.

”Undskyld,” mumlede Jason.

”Whatever, hvad vil du?” spurgte jeg så.

”Jeg ville bare sna-” Jason stoppede med at snakke og pludselig blev hans stemme kold og hård, ikke den stemme jeg var van til. ”Ved du hvad, glem det, jeg ved ikke hvorfor du er så fucking gnaven, ring eller skriv når du stopper med at være så bitchy, eller lad vær’, jeg er snart ligeglad.” Og han lagde på, inden jeg nåede at sige noget.

Jeg bliver nød til at snakke med ham…

 

Efter et godt stykke tid havde jeg fået taget mig sammen til at stå op, og jeg havde gjort mig klar til jeg skulle snakke med Jason, men jeg vidste jo egentlig ikke hvor han var, han havde ikke rigtigt et sted at være, og det gjorde mig faktisk ked af at tænke på, bare han kunne være hos hende hele tiden, og derhjemme uden at han skulle gemme sig.

Jeg sukkede, og tog min mobil i lommen og gik nedenunder og direkte hen til døren. Jeg smuttede hurtigt ud af døren og så lidt rundt. Nu skulle der tænkes.. Eller jeg kunne ringe til ham.

Jeg besluttede mig for at ringe til ham, da det var lettest. Efter den havde ringet ca. 3 gange blev den taget.

”Mhmm?” blev der bare sagt, han vidste helt sikkert det var mig, det kunne man hører på hans tone, han var vidst stadig irriteret.

”Hvor er du? Jeg vil godt snakke med dig.” sagde jeg, med en blidt stemme, jeg skulle nok tænke mig lidt mere over hvordan jeg snakkede til ham fremover, han var jo stadig Jason McCann og han kunne sagtens flippe ud, også på mig.

”Bag ved dig,” svarede han så og jeg vendte mig om og Jason stod der, rigtig tæt på mig. Jeg smed bare min mobil på jorden, der var heldigvis græs, og overfaldt Jason med et kram, og han krammede med, det betød han ikke var så sur mere, yay for mig, eller egentlig ikke, jeg skulle fortælle ham jeg skulle flytte.

”Undskyld undskyld undskyld!” sagde jeg, mens jeg knugede mig ind til ham.

”Shhh baby, det er okay.” sagde han og kyssede mig på hovedet, jeg følte mig allerede gladere. ”Og undskyld jeg kaldte dig bitchy..” sagde han stille efter, da jeg stadig ikke sagde noget.

”Det gør ikke noget..” mumlede jeg så efter lidt tid. ”Kom.. Lad os gå ind til mig,” sagde jeg efter, og trak mig ud af krammet og tog hans hånd i stedet og gik op til min hoveddør.

”Huh? Hvad? Dine forældre er sgu da hjemme, er de ikke? Er du ikke bange for de ser mig?” spurgte Jason så, og så lidt forvirret på mig, men kæft han så nuttet ud.

”Måske er de, men jeg er ligeglad,” svarede jeg og gik ind i huset og hev Jason med ind, jeg gik direkte op på mit værelse, med Jason følgende efter.

Jeg lukkede og låste døren efter os, og så landende mit blik på Jason, der scannede rummet og så igen forvirret på mig.

”Hvorfor er der flyttekasser herinde?” spurgte han mig så, og jeg anede ikke hvad jeg skulle svare, hvor er jeg også dum, jeg vidste at jeg havde pakket en lille bitte smule, for satan da Haley!

”Eh.. Jeg.. Der.. Det..” stammede jeg. Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at sige det.

”Haley, hvorfor?” spurgte han så igen.

”Jeg.. Jeg skal flytte! Til et andet værelse!” fik jeg så sagt, og hvis jeg skulle være ærlig, gav det ikke nogen mening.

”Hvad mener du?” spurgte han så. Stop nu med alle de spørgsmål.

”Jeg.. Det her værelse er for lille, så jeg får et større et i huset.. heldige mig,” svarede jeg så og gav ham et lille smil.

”Hmm.. Nice,” sagde han og smilede til mig, og jeg kunne ikke andet end at smile tilbage, han havde et virkeligt dejligt smil.

”Mhmm,” svarede jeg bare og gik hen og satte mig på min seng. Jason satte sig ved siden af mig og jeg kunne mærke hans blik på mig.

Jeg kiggede ikke tilbage på ham, men lagde mig bare ned. Jeg lukkede mine øjne og tænkte over hvordan jeg skulle sige det til Jason, men jeg blev afbrudt i mine tanker, da jeg mærkede en krop ovenpå min. Jason.

Jeg åbnede mine øjne og så ind i Jasons dejlige varme brune øjne. Jeg smilede til ham, men jeg ved ikke om han nåede at se det, da han bare pludselig kyssede mig, ret ivrigt, ville jeg sige.

Jeg kyssede selvfølgelig med og det udviklede sig ret hurtigt og jeg tror i kan gætte jer til resten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...