My immortal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 3 aug. 2013
  • Status: Færdig
Hvem skulle have troet, at en pige, som var så underlig, som Alice, nogensinde ville finde en ven? Ingen vil tro på det, men alligevel, så er Alice og Rose som sjælevenner. En person, delt i to. Alice og Rose har været veninder, siden en dag på legepladsen, og går på hver sin skole. Alice begynder bare, at lægge mærke til flere, og flere underlige ting ved Rose. Hvordan kan det f.eks. være, at de mødtes, på den dag Alice havde aller mest brug for en ven? Og er det bare et tilfælde, at Rose har navnet, på hendes yndlingsblomst? Og hvordan kan det egentlig være, at Rose aldrig fortæller om sin familie, eller taler med andre end Alice? Alice finder disse ting mere og mere mærkelige, og beslutter sig for, at finde ud af sandheden, men kan det nu være klogt? For måske, så har Rose en god grund til alt hun gør.

12Likes
24Kommentarer
1370Visninger
AA

3. Skolen

Rose og jeg gik uden for. Det var meget køligt, og tågen var overvældende. Vi gik, og som altid, skulle jeg i skole først. Jeg havde faktisk aldrig nogensinde set, hvor Rose gik, hvilket var lidt mærkeligt. Dog vidste jeg, at hun altid var der for mig, og det var sådan set nok for mig.

Hun betød alt for mig. Øgenavne som "Slimmund" var fuldt med mig i folkeskolen, og til d. 9. klasse, hvor jeg nu engang gik. 16 år var jeg, og i de 10 af dem, havde jeg kendt Rose.

Jeg kunne se på min mobil, at jeg var ved at komme for sent, så Rose og jeg løb, så jeg lige præcis kunne nå ind, inden klokken ringede. Hun stod og vinkede, for derefter, at gå videre.

Selvom vi gik i 9. klasse, ville vores gamle klasselærer, Jørgen, høre hvad vi havde lavet i weekenden. De andre fortalte alt hvad de havde lavet, og turen kom nu til mig. Jeg fortalte hvad jeg havde oplevet. At jeg havde været sammen med min bedste veninde, Rose, at vi havde sovet sammen, og at vi havde hygget, som aldrig før. "Ha, nu Rose igen? Hvis hun virkelig findes, hvorfor har vi så aldrig set hende?" spurgte Stine, den største snob i klassen. "I ser hende ikke, fordi hun går på en anden skole" forklarede jeg stille. "Hvilken skole?" spurgte Stine så, og jeg håbede virkelig ikke, det spørgsmål kom. For jeg vidste det ikke. Vi havde ikke talt om det, ligesom vi ikke havde talt om hendes forældre, eller hvad hun ellers laver. Ligesom jeg ikke ved hvor hun bor henne, eller hvor meget hun får i lommepenge.10 år, og jeg har aldrig undret mig, jeg har bare nydt, at have en veninde. "Jeg... Jeg ved det ikke." Stammede jeg lavt. Jeg kunne høre min stemme rystede. Der gik ikke to sekunder, og så grinede hele klassen. Af mig, og af at de troede jeg løj om Rose.

Toilettet... Det var der jeg løb grædende hen. Jeg havde ingen andre steder, og jeg blev nødt til, at komme væk. Jeg kunne ikke gå hjem, for jeg vidste, at Rose ville komme, og hente mig efter skolen. Det var heldigvis kun en kort dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...