Pandora

Pandora, som hemmelig æske. For mange 1000 år siden opfandt man en kilde til at bevare jorden i alt evighed. Det vil sige at mennesket lever også i alt evighed. Siden alle dyr og planter udøde og der kun fandtes noget der hed "indenfor" så opfandt man et spil. Et spil med sanser og synet som det virkelige liv. Selvom man godt ved at det er et spil. Vi har en profil og der er snydekoder. Hvis vi dør opretter man en ny. Pandora er designet til at vise hvordan verden var fra mange 1000 år siden og vi må ikke bygge det om. Og det er jo fint nok. Så længe vi er her og ikke i den virkelige verden hvor universet er i gang med at forsvinde og kun vor verden står tilbage.

5Likes
1Kommentarer
1141Visninger
AA

8. New or not?

Jeg trak min hætte over hovedet for at beskytte mig selv for regnen.

Jeg gik ved markedet. Og ja... -Det vil så sige at jeg var dum nok til at komme tilbage. Det her er jo mit hjem. Jeg har boet her i evigheder! Jeg var bare hele tiden bange for at møde Evan eller Dullen. Jeg kunne heller ikke engang kigge på den forladte lejlighed, jeg engang boede i.

Jeg savner alt for meget her for tiden. Trine... Jason.. min gamle lejlighed.. På en måde.. også Evan.  Han var så sød.. men måske kendte jeg ham ikke så godt. Vi var jo ikke så meget sammen. Vi havde travlt med alt mugeligt. Jeg fumlede altid rundt med mine tanker og peb over det mindste. Lige nu er jeg bare stille. Jeg tror det bare er fordi jeg er i chock. Af alle de folk i verden Evan kan være utro med mig med, så SKULLE det bare være hende? Og hvad hedder hun overhovedet?

Jeg kunne mærke hovedpinen. Hvorfor gik jeg rundt her? I et indeklemt sted med millioner af "boder" eller hvad man skal kalde dem, hvor folk maser, skubber, stjæler, løber og hvad man nu ellers kan. Der kom tit en person og gik ind i min skulder ved et uheld. Nu var jeg lidt træt af det og forsøgte at finde udgangen.

Da jeg langt om længe kom ud på den normale gade gik jeg langsommere. Jeg kiggede op og kiggede mig lidt omkring, da jeg opdagede tre forladte lejligheder lige ved siden af hinanden. Jeg åndnede lettet ud og kunne mærke jeg skulletil at græde. Jeg følte mig så ensom. Måske var starten til at bekæmpe ensomheden at jeg bare skulle finde et sted at bo. Jeg løb hen mod den sidste af lejligerhederne og tumlede op af trapperne og besluttede at stoppe ved 3 sal. Da jeg åbnede døren smilede jeg.

Det her sted virker så bekendt, på en eller anden mærkelig måde.

Jeg kiggede rundt i lejligheden. Der var møbler. Nogle rigtig gamle nogle. Der var en stor stue, et køkken, et badeværelse og en soveværelse. Jeg besluttede at jeg bare kunne sove i stuen. Men måske skifter jeg mening. Jeg tog min kuffert ud af invetarlisten og lagde den. Jeg trak snydekode bogen ud af jakken og lagde den på stuebordet.

Her kunne jeg jo godt leve. Jeg føler mig underligt nok allerede hjemme.

Jeg satte mig på sofaen og der fløj en masse støv op.

"Føj!" skreg jeg og løb hen mod en tilfædlig dør og susede ud gennem døren. Til min orintering, fandt jeg ud af at det var altanen. Jeg smilede lettet.

 

Hele dagen gjorde jeg rent. Det tog lang tid og jeg blev kun færdig med stuen. Men altså... det må jeg vel leve med. Jeg satte mig på sofaen igen og mærkede trætheden skylle ind over mig. I morgen vil jeg kigge i bogen. Jeg kastede et blik på snydekode bogen. I morgen kommer jeg ud af dette åndsvage spil. Jeg lukkede øjnende for at sove men en stemme fik mig til at spære øjnende op.

"Mell?"

Jeg mødte Trines blik.

"Hvordan er du kommet ind?" spurgte jeg forvirret.

"Teleporteret."

I noget tid sad jeg og undrede mig over hvordan hun vidste jeg var her, men opgav det og klappede i stedet en fri plads til hende. Hun kiggede på bogen.

"Du vil rigtig gerne ud af det her spil, vil du ikke?" spurgte hun.

Jeg nikkede ivrigt og tårende gled men jeg prøvede at tøre dem væk.

"Evan er mig utro.." Hun kiggede lidt på mig.

"Det er jeg ked af at høre..." hun klappede mig på skulderen og jeg smilede falsk til hende. Lidt melidenhed skal man jo have. Jeg smilede lidt for mig selv.

"Jeg ved bare ikke hvad jeg vil når jeg er kommet ud.."

Jeg kiggede på mine opdateringer. Der var ikke rigtigt noget nyt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...