Pandora

Pandora, som hemmelig æske. For mange 1000 år siden opfandt man en kilde til at bevare jorden i alt evighed. Det vil sige at mennesket lever også i alt evighed. Siden alle dyr og planter udøde og der kun fandtes noget der hed "indenfor" så opfandt man et spil. Et spil med sanser og synet som det virkelige liv. Selvom man godt ved at det er et spil. Vi har en profil og der er snydekoder. Hvis vi dør opretter man en ny. Pandora er designet til at vise hvordan verden var fra mange 1000 år siden og vi må ikke bygge det om. Og det er jo fint nok. Så længe vi er her og ikke i den virkelige verden hvor universet er i gang med at forsvinde og kun vor verden står tilbage.

5Likes
1Kommentarer
1152Visninger
AA

1. Dagende som denne

Jeg sad lidt og kiggede på den støvede bog.

Den var så beskidt. Og klam.

Jeg pustede støvet væk og derefter hostede jeg efter vejret.

Jeg havde en trang til at kigge i den. Selvom jeg ville leve livet fair. Ikke at det rigtigt betyder noget. Pludselig blev døren åbnet rummet jeg var i. Jeg gispede og lagde den hurtigt ved siden af mig. Jeg kunne jo ikke gemme den. Det var et tomt gråt rum med ét vindue der gav en masse lys ind til rummet. Ind af døren trådte Evan ind. Jeg tog mine høre bøffer af og lod dem hvile, rundt om min hals.

"Evan?" han fejede noget af sit sorte hår væk og smilte. Han kom gående ind i rummet og satte sig på knæ ved siden af mig. "Skal du ikke med udenfor? Du har været her inde hele dagen." Jeg sukkede. Det var ikke det jeg lige havde regnet med han ville starte med at sige til mig. Jeg ville gerne udenfor, men på en måde ikke. Jeg glemte alt om at svare ham og skimmede ham istedet. Han havde sin tynde jakke på med scotske røde tern. Han havde også en sort T-shirt på hvor ser stod "AWESOME" på. Vores stile mindede lidt om hinanden. I dag havde jeg min røde læderjakker på. Den havde jeg tit på. Jeg så ind i hans grønne øjne. Han kiggede på noget ved siden af mig. Jeg vendte hovedet og havde opdaget han havde set bogen. Han vidste måske ikke hvad det var for en bog endnu. Jeg skyndte mig at lægge min hånd på den. Han lagde derefter sin hånd på min. "Hvad er det for en bog?" sagde han. Hvorfor var det også lige ham der snakkede mest... Jeg kom til at slippe et lille støn ud og han tog det fra mig og fejede resten af støvet væk. Så kiggede han på mig igen. "Snydekoder?" det ord fik mit hjerte til at stoppe. Hvis jeg altså havde et. Jeg rev den ud af hans hånd og tog den ind til mit bryst. "Jeg overvejer det kun..." sagde jeg stille med min lyse pige stemme. Jeg kiggede ned på mine millitær bukser og røde læder støvler. "Bare lad være.." sagde han. Jeg kiggede op og han smilede til mig. Det var først dér jeg opdagede at han havde en sort hue på. Han tog bogen fra mig og lagde den på gulvet og derefter rejste han sig selv op ved derefter at række en hånd ud til mig så jeg også kunne komme op. Selvom jeg ikke rigtigt havde brug for hjælp. "Tak" mumlede jeg og tog imod hans hånd.

Evans Profil.

Køn: Dreng.

Alder: 15

Forældre: Ingen.

Jeg kiggede stadig på det der stod. "Ingen" Jeg havde heller ingen. Sådan var det hvis man ville starte et nyt liv fra en bestemt alder, fx 6 år. Man kan kun få forældre hvis man vil starte sit liv fra... start af.

Jeg kan ikke huske hvad jeg hedder i virkeligheden. Det er der ingen der kan. De kan heller ikke huske deres forældre eller gamle liv.. Det var jo for lang tid siden. Men alligevel havde man en vis tomhed.

 

Vi gik ude i skovparken. Det var sjovt at tænke på at vi spillede online.

"Evan? Synes du ikke det er mærkeligt at vi har et andet liv?" Jeg kiggede på ham, mens vi gik.

"Jeg har nu vænnet mig til tanken." Han smilede men kiggede stadig lige ud. Jeg kiggede ned på vores hænder der var klistret sammen og så ligeud.

"Vi havde jo et liv vi ikke kunne afslutte." sagde jeg efter noget stilhed.

"Jo, jeg har da også haft mange andre liv med forældre sikkert." sagde han.

"yeah.. Men de er jo på en måde ikke virkelige."

"Rolig Melissa. Hold af det liv du har nu." sagde han. Jeg sukkede og lukkede øjnende, men åbnede dem hurtigt igen. "Hvorfor kaldte du mig Melissa lige pludselig?"

"Fordi Melissa er et pænt navn."

"Det passer ikke til mig."

"Unskyld, Mell." Jeg smilede. Mell. Med et ekstra "l". udtales mæll men ligner der står "Mel" hvis man fjerne det andet l. Jeg klemte hans hånd og vi satte os ved en bænk.

"Hvor mange stjerner har du samlet ind." spurgte jeg. Han fnøs og kiggede ned på sin frie hånd.

"Det ved jeg ikke. Måske 35."

"Orv, det er da ret meget!" Jeg smilede og lagde mit hoved på hans skulder.

"Nok til mad." han fniste. Jeg kiggede ligeud og en mand der gik. Han var en lille myre, der fra hvor jeg så ham. Så langt væk stod han. Han virkede lidt bekendt... Jeg zoomede ind på ham. Han var en mand i 40erne. Sort hår og en skægstube. Måske alligevel ikke.. Han ser ihvertfald ret sær ud.

"Skal vi gå?" spurgte Evan pludselig, som fik mig til at zoome helt ud igen af ren chok.

"Teleport." mumlede jeg bare og hvilede mine øjne.

"Vil du ikke nyde verden?" han grinte fornøjet.

"Neeeeeeeeeeeej!" sagde jeg barnligt.

"Fint" han grinte og jeg mærkede at det prikkede i hele kroppen. Jeg havde dog stadig ingen energi til at åbne øjnende. Jeg åbnede dem først da jeg ikke kunne mærke Evans skulder.

Jeg ramte gulvet. Hvis jeg havde åbnet øjnende noget før ville jeg ikke have faldet!

Jeg stod i skolens gang med blå skoleskabe langs væggende.

Jeg lod skemaet tage over for min synsvindet og kiggede nærmere.

Det var noget alle kunne. Åbne et nye "vindue" eller "link" ligesom på en computer. Stedet for en computer skærm, så vores øjne. Jg synes det var fantastisk praktisk. Jeg brugte det også ret tit.

Historie. Yayy.. Jeg rejste mig og gik til time.

*****

Forfatter kommentar: Hej! vil bare sige at hende på billedet er Mell. Jeg kom i tanke om alt dette ovre i skolen og tænkte det ville være sjovt at skrive det ned. Jeg har bare svært ved at forsætte med historier. Vil du ikke skrive en kommentar? Det varmer hjertet og for opbakning til at skrive mere! Skriv også lige hvad jeg staver forkert og det der angående grammatik, hvis du er så sød! Og lige så i ved det så er Evan Mells kæreste :-) Tak for alt min kære fan! ;-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...