Pandora

Pandora, som hemmelig æske. For mange 1000 år siden opfandt man en kilde til at bevare jorden i alt evighed. Det vil sige at mennesket lever også i alt evighed. Siden alle dyr og planter udøde og der kun fandtes noget der hed "indenfor" så opfandt man et spil. Et spil med sanser og synet som det virkelige liv. Selvom man godt ved at det er et spil. Vi har en profil og der er snydekoder. Hvis vi dør opretter man en ny. Pandora er designet til at vise hvordan verden var fra mange 1000 år siden og vi må ikke bygge det om. Og det er jo fint nok. Så længe vi er her og ikke i den virkelige verden hvor universet er i gang med at forsvinde og kun vor verden står tilbage.

5Likes
1Kommentarer
1141Visninger
AA

5. Åh! Hej igen!

En flok dansere dansede noget jeg vil mene var hiphop med en sang Katy B har lavet. Det så ret fedt ud. Jeg så hvordan folks øjnfarve blev helt hvide, bare for at sende dem stjerne. Det var også ret fede. Jeg havde doneret 5 stjerner. Evan og mig gik væk da de ville gøre klar til næste dans. Vi gik op i lejligheden.

"Evan?" sagde jeg efter vi knap nok havde snakket med hinanden hele dagen. Som var... Irriterende. Jeg fortsatte ind i mit rum og satte mig ved hjørnet som nu var mit sedvanlige sted. Evan satte sig ved siden af.

"Ja?" Han svarede meget forsinket i dag..

"Hvad sker der. Du plejer ikke at stikke af så hurtigt fra mig.." Jeg var lidt usikker hvordan jeg skulle fortælle det, så jeg startede med at fomulere det sådan.

"Hvad mener du, Mell?"

"Du gik ret hurtigt for et par dage siden da jeg ikke kunne sove.. og du har ikke været der for mig da jeg vågnede." Han sukkede og jeg kunne godt selv høre hvor meget jeg overdrev.

"Altså hvad laver du overhovedet når vi ikke er sammen?"

"Jeg er på arbejde.." mumlede han og hostede.

"Har du fået et JOB?" jeg kiggede med store skinnende øjne på ham. "Det er jo fantastisk!" hvorfor var jeg overhovedet så bange? -Nok fordi han ikke havde fortalt mig noget om det. "Det er ikke godt Mell. Jeg spiller poker med mine venner og skylder dem stort." Min glæde blev slukket som et lys da han havde sagt det. Jeg sad med åben mund. "Er du fra forstanden!?" skreg jeg direke op i hovedet på ham og rejste mig. "Hvordan kan du bare spille poker og arbejde, uden jeg må få det at vide!"

"Jeg skammede mig!" han rejste sig også og løftede sine skuldre for at virke modig.

"Hvorfor startede du overhovedet med det! Du ved hvor meget vi mangler stjerner!"

"Jeg..."

"Du er for meget! Nu er du jo en helt anden, jeg troede du var venlig og genert, men du er bare en der går ud og "spiller poker med drengende"! Hvor kunne du!" jeg gik hen til vinduet og trykkede sukkende på den røde lille knap et par gange.

Slot.

Skov.

Skole.

Osv, osv.

"Jeg..." Jeg kiggede på ham og vente på at han ville fortsætte. Han rødmede. Nu fik jeg nok! Jeg trykkede på knappen en gang til og sprang ud. Da jeg næsten var ude af lejligheden trykkede jeg på knappen igen og lod mig falde. Jeg lukkede øjnende og skreg, mens jeg ventede på at jeg ville lande.

Da jeg landede kiggede jeg op. Drengen jeg mødte i går stod og kiggede forvirret på mig. Jeg kiggede mig omkring og opdagede at jeg var i en skov.

"Melissa?" sagde han.

"Jason?" sagde jeg overasket over at jeg kunne huske hans navn. Jeg kiggede på hans hånd og rynkede panden. Jeg gned øjnende, for ærligtalt, var jeg lidt svimmel. Så så jeg at han have en bue og pil i hånden. Jeg hoppede lidt tilbage og kiggede op på ham forskrækket. Han kigger på sit våben og griner. "Jeg er bare ude og jæge dyr, rolig."

Jeg gloede ham. "Hvorfor dog det?" Jeg rejste mig uden at orke at børste jord af mig.

"Jeg arbejder for vampyrende."

"Seriøst!?"

"Man skal jo tjene." Han smilede. og jeg trak let på skuldrende. Jeg vendte mig om for at se hvor jeg kom fra. Jeg ville jo ikke regne med at jeg hoppede og puffede fram i luften i hans synsvinkel.

Der stod en mursens hytte med planter der voksede op langs væggen.

"Der bor jeg." sagde han. Jeg vendte mig om. "Gør du?" han nikkede. "Hvorfor hoppede du ud af mit vindue?" spurgte han og grinte. "Den lille røde knap." det var noget man sagde i stedet for at give en lang historie om i ved nok hvad.. Men jeg håbede at han forstod det. Han er jo ny.

"Nåår." Jeg lettede over det han sagde så jeg ikke skulle forklare det. Jeg besluttede at skifte emne så det ikke skulle blive akavet. "Nåh.. Hvad jæger vi?" Jeg smilede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...