Be Brave - Et fald (1)

Alice og May, er begge to narkaner, og lever under deres familiers, spøjse forhold. Da Alice og May, for deres hjørne tænder, og dermed også deres dyr. begynder deres familier, at tage dem med i på jagt.
På en af deres jagter, møder de deres fjende - Vampyren, Og for en ny narkan, er det ikke et let bytte. Især ikke når man forelsker sig i dem...

3Likes
3Kommentarer
936Visninger
AA

6. En omkamp for to

5 En om kamp for to

Jeg kunne høre en svag banken på døren, samt en svag hvisken. Alice må jeg komme ind? Det var May. "Ja du behøver ikke at sende tanker" hvorfor spurgte hun ikke bare, i stedet for alt det pjat. døren blev stille åbnet.Og en hurtig skikkelse fløj ind. "Flyver du?" spurgte jeg dumt. "Nej!" May så oprigtig glad ud. "Hvad er det så?" "Jeg har fået mine tænder!" Hun råbte så højt at alle ville kunne høre. "Rigtigt?" Hun åbnede sin mund på vid gab, og man kunne se hendes skarpe hvide tænder. "Hvilket dyr?"  May bøjede sig frem i en akavede stilling, og skarpe klør kom frem. samt bjørne øre melmen hendes hår. "Fik du en bjørn!" ryg det ud af mig. Det føltes helt underligt at der stod en bjørne artig skikkelse foran mig. Hal menneske hal bjørn. "Ja fedt ikke?" May virkede oprigtig glad. Men jeg var en lille smule misundelig. en bjørn. Det betyd enorm styrke. En dygtig svømmer. 2 gode fordele. "Fedt!" råbte jeg. May løb hen til mig og trak med med i af døren. Den store altan-dør var åben. Og det var åbenbart der vi skulle hen. Hun løb med mig hen til gelænderet. så hurtig at jeg næsten ikke kunne følge med. Jeg kunne mærke at hun tog godt fat rundt om min under arm. "Hvad skal vi?" Spurgte jeg. "Du ville have en omkamp ikke?" jeg nikkede ganske svagt med hovedet. Jeg kunne mærke at May satte fra,jorden med benene, og den anden hånde brugte hun til at slynge sig over gelænderet. Med et fløj vi hen over byen. "Hen til kirke tårnet og tilbage igen" sagde hun."Okay" savrede jeg. det var efterhånden begyndt at gøre lidt undt i min arm. Hun havde fået et meget fast greb. "Klar?" Spurgte hun. "ja" sagde jeg efter lidt tænksomhed. Jeg kunne mærke at hun slyngede mig frem. Jeg måtte handle hurtigt. Jeg ryg lidt ned. men ellers skete der ikke noget. Jeg rettede op på det. og fik hurtigt sat kursen mod kirken.

Vinden piskede mod min kind. Og jeg følte mig så fri. May havde fået sine evner. Det havde jeg også. Det kunne næsten ikke være bedre. Jeg var lige glad med om jeg vandt. den unsvage omkamp. Faktisk. var jeg glad på May`s vegne. Jeg rystede hovedet nogle gange. Jeg ruskede alle mine spørgsmål ud af hovedet.Spørgsmål som jeg på et aller andet tidspunkt ville stille May.

Jeg satte farten op. Kirketårnet kom tættere og tættere for hvert sekund der gik.Jeg kunne vinde. Med det samme ramte en ubehagelig lugt mine næsebord. Hvad var det der lugtede så slemt. Jeg mistede konstruktionen et øjeblik. Og jeg kunne se skyerne komme længere og længere væk. Jeg styrtede! Jeg var på vej ned!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...