Be Brave - Et fald (1)

Alice og May, er begge to narkaner, og lever under deres familiers, spøjse forhold. Da Alice og May, for deres hjørne tænder, og dermed også deres dyr. begynder deres familier, at tage dem med i på jagt.
På en af deres jagter, møder de deres fjende - Vampyren, Og for en ny narkan, er det ikke et let bytte. Især ikke når man forelsker sig i dem...

3Likes
3Kommentarer
939Visninger
AA

7. En brækkede vinge

6. En brækkede vinge

May fortæller

Ud af øjenkrogen kunne jeg skæmte en sort fugl falde. Den faldt hurtigt, så hurtigt at man ikke kunne nå at opfatte noget. Alice faldt. Fuglen blev til Alice. Fuglen var Alice. Og jeg kunne ikke nå at gøre noget det var forsendt. hun ville snart ramme jorden. og jeg kunne ikke gøre noget. Alligevel satte jeg farten op og dykkede ned mod hende.Jeg vidste godt jeg ikke ville kunne nå det. men tanken om måske at havet kunne nå det, eller at  man have prøvet ville være bedre end at skulle fortælle at jeg så passiv til. Jeg kom ned tidsnok. til at se hende ramme jorden med et hård bum og stønnen. Heldigvis var hun landede oven i en bunke hø, ude på en nyhøstede mærk. Resultatet af dette blev til en brækkede arm. og en forstuvede fod. Samt hjernerystelse. det var sidste gang vi fløj omkamp - foreløbig

"Går det?" spurgte jeg forsigtigt mens, Molly og jeg baksede med at få hende hen til bilen. De havde "løsladt" hende fra hospitalet. Alice havde fortalt at det var som at være i fængsel. og derfor kaldte hun det for løsladt. Hun havde fortalt at hun havde liggede i det samme lille værelse de seneste 4 dage."Ja - Av, av av. Du står på min fod!" Alice slog en grimasse. Molly så forskrækkede ned. "Undskyld Alice!" udbrud hun. stoppede og krammede hende på 5 forskellige måder. "Molly, Molly! fald ned. Det gør ikke noget" skyndte hun sig at sige. men hun endte alligevel med at få et kram til. Vi humpede videre hen til bilen, hvor Rani og Rebekka ventede. "Skal i have en hånd" Spurgte Rani. "Nej ellers tak, det går nok" han åbnede døren. og hjalp dog alligevel til med at få Alice ind i bilen. 

Jeg skyndte mig at hoppe ind i midten. jeg havde det med let at blive køresyg. Molly satte sig ved siden af. Rani foran, og Rebekka ved ratet. Hun vente hovedet om mod os. "Vi er, enige om at det var sidste gang i fløj om kamp, ikke" sagde Rebekka med en meget bestemt tone. Alice og jeg kigge på hinanden. "Joh..." sagde vi i kor. Men vi var begge klar over at det ikke var tilfældet. Rebekka rystede på hovet og udstøtte et suk. "Hvor er det typisk jer..." sagde hun eftertænksomt. Og vi kørte derefter hjem ad. "Hvad var det der endeligt skete" spurgte Rani efter et stykke tid.  "Jeg fik færten at noget mærkeligt.." "Hvordan mærkeligt?" Rani var blevet bestemt i tonen nu. "Det var en blanding af død, menneske og blød. Men det kan jo også havde været noget jeg bildte mig selv ind". Rani og Rebekka så skarp på hinanden. Rani vendte hovedet om. "Det er sidste gang i to går ud i mørket alene. foreløbig. Rebekka og jeg undersøger sagen nærmere i nat." Jeg hviskede til Molly. "Hvad er det hun fik færten af." Molly kiggede på mig og så med undrende øjne. Det der blik med, Hollo følger du overhovedet med i samtalen blik. Hvor efter hun hviskede. "Vampyr".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...