Hybris & Nemesis

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 sep. 2012
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
De to tvillingesøstre, Izzy og Victoria, har en mørk fortid, mens de er ved at skabe en endnu mørkere fremtid. De er to koldblodige mordere, der bruger list og makabre metoder for at få deres ofre spindet ind i deres net. De er hævnere - Nemesis - Og de hævner sig på alle, som syndere og er hovmodige -Hybris - Hvilket vil sige alle mennesker. Børn, unge, voksne og ældre. Mænd og kvinder. Farvet og hvid. Hvor lang tid vil der gå, før nogen opdager deres hævntogt? Vil de overhovedet blive fanget af den kriminalassistent, der prøver at finde dem? (16+ Der er meget anstødeligt indhold, bare så I er advaret. :-D )

8Likes
20Kommentarer
1064Visninger
AA

3. Tvillinger - Izzy

Gyden er underlig stille, da den lukker alt larmen ude fra den travle gade med alle de beskidte mennesker. Jeg  klemmer godt om dolkens skaft, klar til at stikke enhver ned, som prøver at komme for tæt på. Asfalten er mørk og store vandpytter samler sig langs kanten af de to huse, mens affald ligger rundt omkring på jorden og stinker. Det tager mig et øjeblik at se den mørke skikkelse, der står i skyggerne med blikket rettet mod min mere krum bøjede skikkelse.

"Længe siden Izzy."

Jeg trækker på smilebåndet ved lyden af min søsters stemme. Hun træder ud fra skyggerne, så jeg kan se hele hendes skikkelse tydeligt. Det lange sorte glansfyldte hår hænger løst ned langs hendes skuldre, hvilket får hendes ansigt til at virke smallere. De mørke øjne fastlåses med mine, og jeg kan se den samme gnist af mordlyst, som helt sikkert vil lyse ud af mine. 

Victoria børster skidt af den sorte blazer, der dækker hendes hvide hud under. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hun er en smule malplaceret i denne gyde. Især med det sorte stilede nederdel og de højhælede sorte sko i forhold til min store hættetrøje og de mørke baggypants. Folk ville tro, at vi er den samme person men fra forskelligt miljø. 

Mit slaskede sorte hår virker som en forbrydelse i sig selv, men det virker ikke til, at mit snuskede udseende generer hende. Det har det aldrig gjort. Vi har for længst accepteret, hvem vi er, og det tog os ikke lang tid, at finde ud af, hvad vi ville.

Det startede alt sammen den første aften efter genforeningen. Vi sad på en helt almindelig knap så besøgt bar og nød vores øl. Jeg ved ikke rigtig, hvornår vi blev enige om, at slå ham ihjel. Måske da han begyndte at tale om, hvor hårdt hans liv var. Det slog bare klik for os begge. En skjult knap blev trykket ind, og da manden rejste sig for at gå, så fulgte vi efter i synkron gang. Det var let nok. Victoria tog hans opmærksomhed, mens jeg brugte den snor, der hang i mit nøglebundt, til at kvæle ham med. 

I lang tid har vi finpudset vores metode, og ofrene er altid tilfældige. Det er sandt nok, at øvelse gør mester. Jeg savner dog lidt en form for personlig præg, da jeg ikke føler mig tilfreds med en lille kolonne i avisen, om at endnu en person er forsvundet sporløst. Jeg vil have overskrifter! Det er dog lidt problematisk, da jeg i følge registret er død.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...