Hybris & Nemesis

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 sep. 2012
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
De to tvillingesøstre, Izzy og Victoria, har en mørk fortid, mens de er ved at skabe en endnu mørkere fremtid. De er to koldblodige mordere, der bruger list og makabre metoder for at få deres ofre spindet ind i deres net. De er hævnere - Nemesis - Og de hævner sig på alle, som syndere og er hovmodige -Hybris - Hvilket vil sige alle mennesker. Børn, unge, voksne og ældre. Mænd og kvinder. Farvet og hvid. Hvor lang tid vil der gå, før nogen opdager deres hævntogt? Vil de overhovedet blive fanget af den kriminalassistent, der prøver at finde dem? (16+ Der er meget anstødeligt indhold, bare så I er advaret. :-D )

8Likes
20Kommentarer
1065Visninger
AA

6. Østpå - Victoria

At kunne myrde så hensynsløst er en karriere vi har finpudset. Izzy og jeg. Det første mord vi begik, efter genforeningen, var i Rusland, da vi studerede den sibiriske Gulaglejr vest for Magadan. En russisk jæger stillede spørgsmål til vores færden i Sibirien og vores studeren af gulaglejren. Izzy syntes ikke om den måde han så ud på. De store buskede øjenbryn der spillede vildt over hans dybtliggende, grå øjne og skægget, der dækkede halvdelen af hans ansigt. Hans buttede krop, der var pakket godt ind i flere lag tøj, lugtede af sved og vildt. Hun brækkede en istap af en gren, af et af de få træer der var, og jog den dybt ind gennem hans lag af fedt og flæsk. Blodet malede sneen rødt, mens vi gravede et hul at lægge hans døde krop i. Vores første offer skulle ikke vises frem til omverdenen - det skulle blive gemt inde i os, og minde os om hvem vi var på det tidspunkt og huske vores løfte om hævn. Om aftenen i hytten brændte vi et H og et N, ind i huden på os selv. Hybris for hovmod, der symboliserede vores offers gerninger, og Nemesis for retfærdigheden og hævnen, der er tiltænkt offeret. Hævnere for vores fortid ser vi os selv som, retmæssige og retfærdige hævnere.

Drabet på jægeren havde vækket vores mordlyst, og i lejren fandt vi gamle optegnelser af kroppens anatomi, med påtegnet smerteskala. Efter vi havde gennemsøgt lejren for informationer tog vi til Magadan og afprøvede de nylige informationer på nogle af byens hjemløse. Af en befolkning på 90.000 ville 30 beskidte, gamle mænd ikke blive savnet. Vi skjulte ligene forskellige steder; en smed vi i en forbrændingscontainer og en anden hængte vi op over retsbygningen, for at håne systemet. Vi sørgede omhyggeligt for at bære handsker og sætte håret op. Dengang var jeg ikke gået så langt som at barbere mit hår af og vokse hele min krop - ej heller at destruere alle mine tandlæge- og sygehusrekorder. Jeg har dog heldigvis valgt at beholde mine fingeraftryk, negle og øjenbryn - lidt endnu.

Efter Rusland tog vi til Libanon og fortsatte vores mordjagt der. Denne gang myrdede vi en familie og deres nabo, mens de sov. Det var en større udfordring, da alle landsbyen, en smule syd for Tripoli, kendte hinanden og ikke de to fremmede der kom til byen. Beboerne vågnede op til et blodbad i lejligheden, og de to mystiske fremmedes forsvinden. Ærgerligt at vi havde fjernet alle spor om vores ankomst, ophold og afgang i byen.

Gennem livet har vi gået fra østen til vesten, alt i søgen efter vores søde, søde hævn. Nu har vi også ventet længe nok, men vi kan strege én fra vores liste og derfor løfte en sten fra hjertet. Men hvad skal der ske med os når vi er færdige med dette hævntogt? Jeg vil i starten myrde for fornøjelsens og kedsomhedens skyld, og efterhånden som jeg ældes vil jeg gå til ro, langt væk fra dem. Jeg vil aldrig, aldrig ende som dem, og leve et uvidende liv med villa, volvo og vovse. Bare tanken skræmmer mig, forarger mig. Mens jeg nærmer mig mødestedet ved den sorte bænk i den grønne park, hvor Izzy skulle stå klar med papirene over næste kandidat, forestiller jeg mig selv med rynker, siddende ved en sø i Alaskas vilde natur.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...